Radar-anlægget i Pituffik

Vi må holde op med at lade andre lande forarbejde vores fiskerifangster, og vi må droppe alle de investeringskrævende projekter som »Ilimmarfik« - og alle de mange flyvepladser og mange andre ting. I stedet må vi kun koncentrere os om det aller nødvendigste til opretholdelsen af vort land ...Forsvars- og udenrigsspørgsmål, som Danmark har ansvaret for, behøver vi vist ikke at bekymre os så meget over lige for tiden

Fredag d. 17. maj 2002
Peter Rosing
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Politik, Thule Air Base.

Verdenshistorien har mange beretninger om stærkere nationers overfald over svagere nationer. Selv Danmark har været okkuperet 1940-45 af Tyskland, indtil landet blev befriet af de allierede.

Vort land Grønland, der er så stort med så få mennesker, er der sikkert mange nationer, der har haft et godt øje til som et muligt springbræt til Amerika.

Vi må være taknemlige over vort lands nære beliggenhed til Amerika, da vi derved kan nøjes med kun at høre om de mange uroligheder, der sker over hele verden.

Det er ganske uforståeligt, at nogle af politikerne begynder at tale om radar-anlægget i Pituffik og graver fortiden op. Den anden verdenskrigs og den kolde krigs fortielser og vederlagskrav m.m. bliver diskuteret, skønt man udmærket godt ved, at de store nationers bestræbelser på selvforsvar absolut er betinget af tavshed omkring deres strategier.

Hvis vi fortsat skal kræve og være så utilfredse med alt på denne måde, kan det vel tænkes, at amerikanerne blot flytter deres forsvarsområder over til den anden side af strædet til Canada. Noget lignende skete jo allerede dengang, da man ville modernisere radarkæden, og da nogle grønlandske politikere begyndte at blive helt selvstændige.

Amerikanernes militær tilstedeværelse i vort land er absolut en årsag til, at Nato-pagten har været medvirkende til freden. Det kan vi kun være stolte over. Vi må som et lille samfund kun være taknemlig over, såfremt dette forhold opretholdes, hvis vi fortsat ønsker at blive beskyttet af verdens mægtigste nation. Derfor bør vi ikke blive ved med at gøre os kostbare.

For at komme over de tiltagende erhvervsvanskeligheder i vort land, bliver det nødvendigt, at vi bruger alle vores kræfter. Vi må holde op med at lade andre lande forarbejde vores fiskerifangster, og vi må droppe alle de investeringskrævende projekter som "Ilimmarfik" - og alle de mange flyvepladser og mange andre ting. I stedet må vi kun koncentrere os om det aller nødvendigste til opretholdelsen af vort land.

Forsvars- og udenrigsspørgsmål, som Danmark har ansvaret for, behøver vi vist ikke at bekymre os så meget over lige for tiden.