Passende restriktioner på fuglefangsten
Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: »vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden«. Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq
Fredag d. 24. maj 2002
Hasse Hedemand
Nuka Kleemann
Nuka Kleemann, Hasse Hedemand
Emnekreds:
Jagt
,
Kultur og samfund
,
Miljø og natur
.
Timmiaq vil gerne komme med følgende bemærkninger til Søren Møllers indlæg i AG den 3. maj 2002, da det er vor opfattelse, at der i den løbende debat om Fuglebekendtgørelsen er flere misforståelser som også bliver fremført af Søren Møller.
I læserbrevet blev det anført, at der er indført restriktioner på jagt på alle fugle i Grønland, efter sigende på grund af foreningen Timmiaq's holdning.
Det er vist temmelig overdrevet at tillægge Timmiaq så stor indflydelse på landets politikere.
Timmiaq er en gruppe af herboende personer der under Dansk Ornitologisk Forening arbejder for fuglesagen i Grønland. Vi er en blandet skare af personer, der enten er født og opvokset i Grønland, eller har boet i landet i op til 30 år. Vi er en gruppe, der faktisk også tænker på, at fangerne har baseret deres indtjening på fuglefangst især i vinterhalvåret. Timmiaq har stor respekt for den grønlandske fanger og den kultur der ligger til grund for dennes eksistens. Vi er ikke modstander af jagt på fugle, men vi ønsker både at sikre fangere og samfund, at der også er fugle at jage i fremtiden.
Vi går heller ikke ind for, at det er fangererhvervet, der skal bære hele byrden ved en begrænsning i fuglefangsten. Problemet i debatten efter vedtagelsen af Fuglebekendtgørelsen er bare, at der ikke på noget tidspunkt er fremført nogen form for dokumentation, ikke engang fra KNAPK - der viser hvilken økonomisk betydning, den ændrede jagttid vil få for erhvervsfangerne og hvilket tab, de evt. vil få på årsbasis. Der er ingen reelle opgørelser, der viser, hvad fangerne har tjent på fuglefangsten i de måneder, hvor fuglene nu er fredet. Hvis fuglene får fred om foråret viser erfaringer, at der bliver flere fugle at fange om efteråret og dermed kan indtægten på fuglefangst samlet blive bedre.
Grønlands Hjemmestyres egne forskere har dokumenteret en katastrofal nedgang for flere fuglebestande i Grønland. Men når Søren Møller kan berette, at flere lokale iagttagelser viser, at lokale bestande i fjordene omkring Maniitsoq er i bedring, er det oplysninger, vi hilser meget velkomne. Spørgsmålet er så, om det er fuglefjelde med de truede lomvier eller om det er andre fugle ?
Timmiaq skal derfor opfordre til, at den dokumentation, man er i besiddelse af sendes til Grønlands Naturinstitut.
Uomtvisteligt er det i alle tilfælde, at flere arter af forskellige årsager er gået tilbage, men det har ikke noget formål at begynde at give nogen dårlig samvittighed eller at skyde skylden for den negative udvikling i fuglebestanden på den ene eller den anden gruppe i samfundet. Vi må konstatere, at der er bestande af fuglearter, der er så truede, at vi må gøre noget i fællesskab, så disse fugle ikke uddør og også i fremtiden kan jages af vores børn og børnebørn.
Flere fangere har foreslået en ændring af fredningsbestemmelserne, så vinterjagten forlænges i Nordgrønland. Det vil desværre få en meget negativ effekt på fuglebestanden i området. Det er en kendsgerning, at hvis man fanger de fugle, der er på vej for at yngle, vil de mangle på ynglepladserne, og der bliver færre fugle til at lægge de æg, og opfostre de unger, som vi skal høste af om efteråret. Da det netop er de yngledygtige fugle der kommer først til ynglepladserne, er en jagt på disse fugle særlig sårbart for næste generation af fugle. De fugle, der kommer senere er ungfugle der ikke er yngledygtige, og derfor ikke medvirker til bestandens forøgelse. Dette betyder, at en fortsat fangst på fuglene i foråret på længere sigt reducerer antallet af fugle i området. Det er derfor Timmiaq har været stor fortaler for, at fuglene skal have fred fra det tidspunkt, hvor de begynder at danne par i det tidlige forår og frem til at ungerne flyver fra rederne.
Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: "vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden". Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq. Opgørelser i Piniarneq viser også, at nogle fangere indberetter fuglefangster, der er nedlagt i fuglenes fredningsperiode. Det er til alt held kun et mindretal i forhold til den samlede mængde nedlagte fugle. Men det vidner om en manglende viden eller en manglende respekt for fredningsbestemmelserne.
Der er ingen, der har interesse i at overudnytte fangstdyrene. Men det sker! Det vidner de mange gentagende fugletællinger og den seneste forskning på området om.
Det kan være svært for den enkelte fanger, når han ligger i sin båd blandt adskillige fugle, at vurdere om den fugl han nu nedlægger, er en del af den bæredygtige høst. For der står jo ikke på fuglen, at netop den vil mangle på ynglepladserne til næste år og derfor være den fugl, der var blandt de truede. Det er kun gentagende tællinger, sammenligninger af resultaterne fra tidligere tællinger og en intens forskning i fuglenes adfærd, livscyklus, livsbetingelser m.m. der kan danne grundlag for en vurdering om fuglebestandene er truede, og i så fald hvad der skal til for at sikre de truede fugle.
Hvis vi ikke aktivt passer på fangstdyrene og vores natur, risikerer vi at fangstdyrene forsvinder for de næste generationer. Vi kan også risikere, at nogle behjertede miljøorganisationer i den store verden får øje på vores måde at forvalte naturen på. De vil med vanlig sans for egen profilering og med professionel manipulering mobilisere pin-uper og hele den toneangivende elite til at påvirke de måbende masser, der opfatter 200 g hakket kød som noget der vokser på plastindpakkede bakker i supermarkedets kølediske, til at boykotte de gode grønlandske eksportprodukter og den grønlandske turistindustri.
Den voldsomme sælskindskampagne viste hvilken kolossal negativ indflydelse disse udenlandske miljøorganisationer kan have på hele samfundet, og specielt på fangerne og deres mulighed for at afsætte sælskind til udlandet. Vi bliver magtesløse, når de spiller på andres følelser frem for på kendsgerninger. Grønland nedlagde ikke babysæler, men alligevel måtte fangerne bøde for det.
Lad os ikke sætte den goodwill over styr, der langt om længe er opbygget, efter det katastrofale dyk sælskindsboykotten fik for fangernes indtægt. Sker det, vil det tage langt flere år at få genoprettet denne goodwill, for det kan frygtes, at den omliggende verden mister tilliden til Grønland. Nu har vi fortalt den store verden, at vi lever efter princippet om ikke at høste mere end fangst dyrene kan tåle, og at vi udnytter alt på fangstdyrene, så intet går til spilde. Men rapporter om nedgang i fuglebestandene, om nedlagte fredede fugle, kasserede fugle og andre fangstdyr i diverse containere, døde sælkroppe i havnebassinerne med mere, taler et helt andet sprog.
Lad os vise os selv og verdenen omkring os, at vi vil gøre en indsats for at få de truede fuglebestande op igen, og at vi sammen vil værne om fangstdyrene og naturen, så der også er fangstdyr og en ren natur til vore efterkommere. Lad os ikke grave grøfter mellem interessegrupperne men stå sammen om at løse vores fælles problemer.
Fuglebekendtgørelsen kom i stand efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe, som Direktoratet for Miljø og Natur nedsatte med repræsentanter fra KNAPK, TPAK, Timmiaq, Kanukoka, Nuka A/S, Jagtbetjentene, Direktoratet for Erhverv og Grønlands Naturinstitut. Lad os nu bakke op om det resultat!
En "rigtig" alk på flugt i Evighedsfjorden