Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene

Fredag d. 24. maj 2002
Pâviâraq Heilmann
Emnekreds: Erhverv, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

I dagens Grønland, hvor privatisering af de offentligt ejede selskaber er på dagsordenen, er der brug for troværdige og ansvarlige politikere. Det er ikke mindst vigtigt, at landsstyret og dets bagland har en langsigtet erhvervspolitik, som det private erhvervsliv kan stole trygt på, når der skal investeres og reinvesteres af de midler, som virksomhederne ved ukuelighed, tålmodighed og ansvarlighed har samlet sammen.

Ingen finansieringskilder tør være med til at finansiere et givent projekt, når de ansvarlige politikere ikke kan føre en stabil erhvervspolitisk linje, og frem for alt en linje, der som minimum holder en valgperiode ud.

Derfor er det meget vigtigt for erhvervslivet og finansieringskredsen, at det til enhver tid siddende landsstyre og dets bagland, ikke fører en zig-zag-præget erhvervspolitik. Desværre er vi i disse tider alt for ofte vidner til zig-zag-kursen.

Erhvervspolitiske beslutninger bør og skal kunne holde i en årrække, hvis vi skal undgå stilstand og - endnu værre - direkte stagnation. Derfor er en kortsigtet løsning ingen løsning. Og der skabes tilbageholdenhed, når der føres en zig-zag-præget erhvervspolitik, akkurat som vi oplever det lige for tiden.

Politikere skal føre politik, og erhvervsfolk skal drive erhvervsvirksomhed - og ikke som i dag, hvor det er de offentligt ejede virksomheder der fører rorpinden og bestemmer politikken sammen med embedsværket. Det må være slut med, at skatteyderne betaler de udskejelser, som direktørerne for diverse hjemmestyreejede selskaber er ansvarlige for. Vi må lære af de fejl, vi alle har begået.

Vælgerne har muligvis valgt de forkerte politikere, som har valgt de forkerte embedsmænd, sammen har politikere og embedsmænd valgt de forkerte administrerende og "almindelige" direktører til de offentligt ejede selskaber.

Der er i et land som Grønland behov for spredning af risikoen, specielt inden for fiskerierhvervet. I dag er det således, at store dele af fiskeproduktionen er koncentreret i ét stort selskab som er 100 procent hjemmestyreejet, men som alligevel er meget sårbar.

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er "fanget" i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene.

Det fører til, at Landsstyrets "erhvervspolitik" føres ud fra disse forudsætninger. Det betyder, at landsstyret ikke kan føre en anstændig og fair erhvervspolitik inden for fiskeri- og fiskeproduktionsområdet. Vi må væk fra koncentration og sprede risikoen, således at Grønlands erhvervsliv normaliseres i forhold til de vestlige lande.

I dag er det desværre normalt, at vigtige henvendelser til hjemmestyret - også inden for fiskeribranchen - besvares meget sent eller slet ikke. Det offentlige skal besvare henvendelser hurtigt og ikke som i dag, hvor der går måneder eller måske år, hvis man overhovedet får svar på sine henvendelser.

Erhvervslivets lyst til at etablere virksomheder og til risikovillighed skal og bør ikke "dræbes" af en administration, der ikke reagerer, og/eller fordi de ansvarlige politikere ikke fører en langsigtet erhvervspolitik.