Demokraternes politiske hensigtserklæringer

Demokraterne går ind for gennemsigtighed og åbenhed over for befolkningen og tager derfor stærk afstand fra det kammerateri og pamperi, som eksisterer i vores samfund. For at sikre den størst mulige integritet i den samfundsmæssige ledelse, går Demokraterne derfor ind for at arbejde for at få adskilt den lovgivende - og den udøvende magts funktioner helt fra hinanden

Tirsdag d. 28. maj 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: 1. Menneskesyn 2. Grønlands Infrastruktur 3. Selvstændighed 4. Uddannelsespolitik 5. Socialpolitik 6. Erhvervspolitik 7. Boligpolitik 8. Økonomi 9. Sundhedspolitik 10. Udenrigspolitik 11. Miljøpolitik 12. Undergrunden 13. Rigsfællesskabet 14. Kultur 15. Forholdet til det offentlige 16. Bygder 17. Mediepolitik 18. IT-politik 19. Samfundsledelsesmæssige forhold 20. Samarbejde 1. Menneskesyn Demokraterne skal arbejde for, at den "stærkeste" del af befolkningen fungerer som en stærk back-up gruppe for den svageste del. Der skal arbejdes for at skabe sammenhold på en måde, således at sociale skel og forskelligheder bliver så lidt hæmmende som overhovedet muligt. Dette, uden at det bliver formynderisk og uselvstændiggørende/umyndiggørende. Demokraterne skal hele tiden have fokus på, at den enkelte borger i princippet har pligt til og skal bestræbe sig på at klare sig selv i videst mulig omfang og derved være til mindst mulig belastning for samfundet. Sagt på en anden måde, så går Demokraterne ind for styrkelsen af egenomsorg og selvansvarlighed. 2. Grønlands Infrastruktur Demokraterne går i princippet ind for en 2-strenget trafikstruktur i landet, MEN med absolut 1. prioritet på udviklingen og udbygningen af trafik ad luftvejen. Demokraterne vil arbejde med for at sænke prisniveauet med sigte på at gøre det muligt for enhver borger i samfundet at kunne rejse i sit eget land uden at "ruinere sig selv". Demokraterne tror på rationalisering og optimering af udnyttelsen af eksisterende ressourcer i samfundet og derfor er Demokraterne strategisk indstillet på, inden for samfundsvitale områder at kunne minimere fri konkurrence og f.eks. med hensyn til persontransportområdet, at satse på et nationalt selskab, der på sigt evt. kan koble søtransport og lufttransport under et, således at en 2-strenget trafikstruktur kan effektiviseres og koordineres på bedst tænkelig vis til glæde for den brede befolkningsgruppe i samfundet. Der skal arbejdes for snarest muligt at realisere at Nuuk og Ilulissat får forlænget deres lufthavne til medi-internationale lufthavne, dvs. lufthavne med en længde på 1200 meter, således at man også kan bruge lufttransport til fremme af eksport af friske fiskeprodukter m.v.. Dette arbejde kan udvides på sigt til også at kunne omfatte andre byer såsom, Aasiaat, Qaqortoq og Sisimiut. Demokraterne går IKKE uden videre ind for et absolut medlemskab i EU, men Demokraterne mener, at det er på sin plads at få undersøgt, hvorledes Grønland vil have det indenfor EU, nu hvor der er mulighed for at lave et sammenligningsgrundlag efter mange år uden for EU bl.a. ved at sætte fokus på EU´s egnsudviklingsstøtte og de muligheder, der ligger for Grønland der. Demokraterne går ind for, at den grønlandske befolkning vil udvikle sin rolle som en del af verdensborgerskabet. 3. Selvstændighed Demokraterne tror på at ethvert folk med respekt for sig selv på et eller andet tidspunkt ønsker at stå på egne ben. Demokraterne vil dog ikke være med til, at man haster området igennem. Det er den uddannede befolkningsgruppe og den del af samfundssøjlen, der henter indtægter til landet, der selv skal sige til, når de føler sig rede til at være den bærende søjle i samfundet (økonomisk såvel som ressourcemæssigt), hvor de OGSÅ har overskud til at være en solid og betryggende back-up gruppe for den svageste del af befolkningen. Demokraterne går ind for en realbetonet politik og tager sin rolle alvorligt med at skulle være vejleder og IKKE vildleder for befolkningen. Demokraterne går meget ind for rationaliseringstanken, også hvad angår den centrale administration. Der skal løbende ske opdatering for at sikre, at vejen mellem borgeren og administrationen er så kort og hensigtsmæssig som overhovedet muligt. Sammenfattet mener vi, at vi skal vise, at vi magter egen selvstændighed, før vi kræver den. 4. Uddannelsespolitik Demokraterne har absolut prioritet på uddannelsesområdet og mener, at vi skal udnytte mulighederne optimalt for at få vore unge uddannet gratis i DK. Vi skal derfor arbejde for at bedre betingelserne for vore unge under uddannelse OGSÅ for disse, der tager deres uddannelse uden for landets grænser. Demokraterne vil derfor bl.a. arbejde for at sikre bedre indkvartering for de unge under uddannelse og vil tillige arbejde for at sikre at vore unge skal kunne uddanne sig til det, de gerne selv vil, dog hele tiden med et vågent øjne for, at der ikke sker uddannelsesretningsmæssige koncentrationer på en måde, således at unge kan risikere at uddanne sig selv til arbejdsløshed. Uddannelsesniveauerne i vort land skal opgraderes, således at uddannelserne kan bruges i videst mulig omfang andre steder i verden. Rådgivning omkring uddannelser og efterfølgende jobmuligheder skal stærkt forbedres. Vores skolesystem skal udbygges og struktureres hurtigst muligt på en måde, således at den ikke bliver en hæmmende del for unges videre uddannelsesmuligheder og for mulighederne for at få den nødvendige uddannede arbejdskraft udefra til landet. Demokraterne går varmt ind for friskoletanken, som et supplement til den eksisterende folkeskole. Demokraterne går ind for en sikring af, at så mange uddannede kommer tilbage til samfundet igen. Demokraterne går derfor ind for en model, hvor der gradueres ned på en tilbagebetalingsform af studielån (og ikke som i dag, hvor der gives en umyndiggørende studieløn), der nedtrappes afhængig af; - at man gennemfører en uddannelse inden for en "aftalt" tid, - at man efterfølgende vender tilbage til samfundet - og af, hvor mange år, man forbliver i samfundet efter endt uddannelse (f.eks. med et minimum på 3 år, for at få optimal nedsættelse på tilbagebetalingen). 5. Socialpolitik Demokraterne går ind for, at befolkningen først og fremmest skal leve op til deres grundlovsbestemte pligt til at skulle medvirke til at skulle være så lille en belastning for samfundet som muligt. Demokraterne vil arbejde for at få udformet en struktur, der gør, at sikringen er optimal for dem, der har behov for det. Men det må aldrig blive økonomisk mere givtigt at være på bistand end at påtage sig et arbejde. Det skal, sagt med andre ord, altid kunne "betale sig" at arbejde. Det må ikke føles som en "straf" hverken at være handicappet eller at være gammel. Demokraterne vil være forbillede for selvrespekt, samvittighedsfuldhed, tolerance og samhørighed i gensidig respekt. Demokraterne går endvidere ind for en høj grad af opbakning til den "frivillige sektor", foreningsarbejde og forebyggelse derunder også menighedsarbejdet. 6. Erhvervspolitik Demokraterne går ind for, at der skal udvikles optimale betingelser for selvstændige næringsdrivende og iværksættere. INGEN må uddannes til arbejdsløshed, og handicappede skal kunne tilbydes passende udfordringer, så de kan få optimale betingelser for at kunne føle sig som en aktiv og værdsat del af befolkningen. Der skal i særdeleshed arbejdes for at få en udvikling i gang inden for de landbaserede erhverv. Demokraterne vil etablere en "tænke-tank" af erhvervsfolk, markedsføringsfolk og andre med bred erhvervserfaring, som kan danne et rådgivende forum for nye iværksættere, så disse hjælpes i den rigtige retning og flest mulige skuffelser undgås. Det skal være slut med de mange kortsigtede løsningsinitiativer inden for fiskeriet. Der skal langstidsplanlægges på området med primært sigte på at få tilpasset forsyningssektoren og den landbaserede fiskeindustri. Den hjemlige forædlingsgrad af fiskeprodukter skal opgraderes på en måde, således at samfundet optimerer sin indtjening på området, hvor man i dag i alt for høj grad kun får skabt omsætning med grundlag i råvaren. 7. Boligpolitik Demokraterne går varmt ind for "lejer til ejer"-tanken og i det hele taget for, at man fra offentlig side animerer til , at folk der har mulighed derfor, anskaffer sig deres egne boliger. Det offentlige skal være på forkant med udviklingen således at tiden fra ansøgning til indflytning minimeres. Demokraterne ønsker, at man løbende sonderer "terrænet" for muligheden for at få projektfinanciering igang på området og er også åben over for, at området kan lægges ud til den private sektor. 8. Økonomi Demokraterne tror som udgangspunkt ikke på undskyldningen om, at vi "ikke har råd". Demokraterne tror på, at vi har råd til, hvad vi vælger at have råd til og at det der primært er et spørgsmål om at prioritere ordentligt og fastholde denne prioritering. Demokraterne tror på at det offentlige primært skal være med som "fødselshjælper" i forbindelse med erhvervstiltag og undgå at blive 100% ejer. Demokraterne tror på turisme som et godt potentiale for indtægter og vil arbejde for at involvere lokalbefolkningen så meget som muligt, så turismeområdet i mindst mulig grad udvikles af udenlandske interessenter. Også der skal man tilstræbe at få tingene til at hænge sammen, således at der er ordentlig koordinering mellem markedsføring, transportled, modtagerapparat, investeringer m.v.. Det er derfor vitalt at der udformes og udøves en vel gennemtænkt politik på området bl.a. på koordinatorfunktions området, hvor der kan være spørgsmål om, hvad der vil være mest virkningsfuldt - at placere koordinatorvirksomheden centralt eller regionsopdelt. Demokraterne ser det som et stort potentiale for at fremme turismen i Grønland, at der anlægges en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Demokraterne går ind for tilbud om "trofæ-jagt", men mener dog, at turisme m.v. skal holdes på et sådant niveau, at princippet omkring "bæredygtig fangst" fastholdes, således at miljømæssige hensyn hele tiden er i fokus og i høj prioritet i forbindelse med udviklingsinitiativer på området. Grønland skal til alle tider kunne bryste sig af at være et rent land med verdens bedste vand. Vand og is er uudtømmelige ressourcer i Grønland hvorfor der skal anlægges et stort arbejde i fællesskab for at åbne et marked for eksport af disse råvarer. Bygdelivet og fangerkulturen er en kulturarv, der skal forsvares og beskyttes på alle måder, men dette skal naturligvis ske udfra et realistisk synspunkt, som en del af helhedsbilledet, således at området ikke bliver en økonomisk byrde af en karakter, der er udover al sund fornuft. Bygderne skal, i samarbejde med den øvrige del af befolkningen, selv være aktive medspillere for at øge deres muligheder og rentabilitet. Der skal hele tiden i samarbejde arbejdes for at sikre, at traditionel fangst kan udnyttes så optimalt som muligt, lokalt såvel som udadtil, så den del af vores kultur også kan få anstændige eksistensvilkår. Demokraterne betragter det som værende vitalt, at der sker koordineret langtidsplanlægning, prioritering og fremfor alt arbejdes med høj prioritet på fastholdelse af prioriteringer, og Demokraterne vil hellere skære lidt ned på ambitionsniveau fremfor at se på, at ikke mindst driftsudgifter løber løbsk. Dette vil kunne gøre lidt ondt på begrænsede områder, men det vil utvivlsomt være det værd. 9. Sundhedspolitik Demokraterne tror ikke på at det er løsningen bare at poste penge ind på området. Demokraterne tror på prioritering og ordentlig styring. Demokraterne ønsker et godt og betryggende sundhedsvæsen og vil arbejde med på at skabe et sådant. Demokraterne tror dog - som nævnt foroven - ikke på, at tingene kan løses bare ved at poste flere penge ind, men at dette skal ske gennem forebyggelse og øget egenomsorg gennem et velstruktureret oplysningsarbejde, hvilket i sig selv vil mindste sygeforekomsten. Demokraterne tror på, at der kan skabes et sundhedsvæsen, som befolkningen er tryg ved, gennem en synlig prioritering, hvor man åbent og ærligt gør rede for, hvilke ydelser, man kan tilbyde fra sundhedsområdets side, hvilke områder man er gode til, og hvilke områder man er mindre gode til, og hvor man derfor må ty til assistance andre steder fra. Demokraterne tror desuden på at et velstruktureret samarbejde med eksaminerede alternative behandlere med dokumenterede resultater vil styrke området væsentligt og mindske brugen af medicin i samfundet i en meget mærkbar grad. Demokraterne vil genoptage udviklingen af og brugen af telemedicin OGSÅ i undervisnings-øjemed. Demokraterne tror også på at samfundet ad åre kan få glæde af udvikling af regionssygehuse (Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat). Demokraterne mener, at det er tiden til at begynde at kikke på mulighederne for at indføre en gradvis delvis brugerbetaling på flere områder, hvor der i dag er gratis service. For det med "bare" at kunne tage tingene for givet er en farlig sovepude, mens "hjælp til selvhjælp" vil bane vejen frem for forbrug med omtanke. Demokraterne anser det for realistisk at indføre gradueret burgerbetaling på medicin. 10. Udenrigspolitik EU er omtalt på et tidligere tidspunkt. Demokraterne mener, at Forsvarsaftalen af 1951 skal revideres og opdateres alene af den grund, at denne er fra kolonitiden. Demokraterne mener i det hele taget, at der skal ske opstramning på den måde Danmark håndterer udenrigspolitikken med relationer til Grønland på, således at dette fremover sker på et mere ligeværdigt grundlag med respekt for Grønlands muligheder for at være medbestemmende i anliggender, der vedrører landet. Demokraterne er af den mening, at der ikke skal tages nogle former for bindende beslutninger på forsvarsaftale området førend befolkningen er blevet hørt i sagen. Demokraterne er også af den mening, at såfremt man indgår aftaler, hvorefter en aktivitet skal foregå i Grønland, så skal man medtage muligheden for at Grønland kan opnå et økonomisk udbytte af en sådan aftale. Indtil da vil Demokraterne arbejde med på generelt at styrke Grønlands position og medindflydelse i sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål. 11. Miljøpolitik Demokraterne er meget optaget af, at samfundet - mens tid er - skærper sin indsats på området for at bevare et rent miljø. Demokraterne er af den mening at et af de største aktiver Grønland har og vil have for fremtiden er et "rent miljø". Demokraterne går derfor også i høj grad ind for "alternativ energi" - specielt vandkraft. Økologiske metoder skal være en selvfølge. 12. Undergrunden Demokraterne betragter det som værende yderst vitalt, at Grønland - i langt højere grad end tilfældet er i dag - arbejder på at sikre - ikke bare ejendomsretten til undergrunden - men også at Grønland bliver en aktiv medspiller i så høj grad som overhovedet muligt på det financielle såvel som det beskæftigelsesmæssige område inden for sektoren. På områder med realistisk potentiale, skal Grønland således ikke være tilbageholdende med hensyn til at være medinvestor for derved at tilstræbe at sikre et maximalt afkast til samfundet. 13. Rigsfællesskabet Demokraterne tror på fællesskabets magt, vel at mærke, når kræfterne trækker i samme retning. Og indtil et selvstyre og/eller selvstændighed er realistisk i sigte - nøgternt og ikke følelsesmæssigt vurderet, ønsker Demokraterne at fastholde stærke og harmoniske bånd indenfor Rigsfællesskabet og Demokraterne tror på, at man kan optimere de muligheder, der ligger i Fællesskabet og gøre flere ting til fællesanliggender i langt højere grad end tilfældet er i dag. Demokraterne tror på tolerance og samhørighed, åbenhed og troværdighed som nøgleord for en langsigtet og holdbar politik. Demokraterne går derfor ikke ind for alt for megen fastlåsthed i udmeldte politiske budskaber, fordi Demokraterne tror på en dynamisk udvikling i et samfund, hvor en pragmatisk holdning til tider vil være langt at foretrække som redskab til at komme videre med i situationer, hvor realiteter og politiske standpunkter måtte skurre mod hinanden. 14. Kultur Identitet og identitetsfølelse er vigtige for et samfund. Dette skal dog på ingen måde føre til, at man begynder at så splid på området, således, at der kommer racistiske undertoner i forbindelse med identitetsbegrebet. Vort samfund skal forstå at acceptere og værdsætte, at vi i det daglige er - og formentlig i mange år fremover vil være - et to-sproget samfund. En stærk kultur kan sagtens opbygges og oppebæres uden at man behøver at presse noget ned over hovedet på folk med andre rødder, end dem selv har. Derfor skal integrationsarbejdet i langt højere grad end hidtil være bygget op på en form for kulturformidling og frivillighed, således at området ikke bliver en tvang, men et attraktivt tilbud til disse, der måtte ønske at arbejde med for en integration med udgangspunkt i forventningen om at de vil blive i vores samfund i længere tid end den tidshorisont, man normalt anser som gældende for folk, der kommer til vort samfund som tilkaldte. Tvang avler kun modvilje og skaber stort ressourcespild. Løbende dialog i harmoni og gensidig respekt mellem forskellige kulturgrupper skal være grundlagene i vort samfunds daglige virke. Demokraterne vil arbejde for at styrke forholdet og forståelsen mellem de borgere i samfundet, der har henholdsvis en grønlandsk og en dansk baggrund, men hvor beherskelsen af det grønlandske sprog naturligt er en kvalifikation i sig selv og hvor ensprogethed på ingen måde bør være en stopklods for noget som helst. Demokraterne går derfor ind for, at der i videst mulig omfang skal udvikles uddannelser, der kan gennemføres på grønlandsk. 15. Forholdet til det offentlige Demokraterne vil til alle tider arbejde for at gøre vejen fra den enkelte samfundsborger til den centrale administration så kort og direkte som muligt, hvorfor en løbende rationalisering og effektivisering af den centrale administration vil blive foretaget. 16. Bygder Demokraterne går i princippet ind for, at alle skal kunne bo, hvor de har mest lyst til at bo. Men bosætningsmønster og økonomisk formåen skal tilpasses, således at foretager klar prioritering på de områder, hvor der er størst mulighed for at skabe rentabilitet. Bosætningsmønstret skal derfor bringes op til debat, således at man - i tæt dialog med de berørte parter - kan få udformet den bedst tænkelige og realbetonede fremadrettet strategi på området, idet der ikke er tvivl om, at vi med den stagnerende økonomi især må tænke rationelt og IKKE kun emotionelt. Vel-vidende, at der er fordele ved stordrift fremfor den meget dyre smådrift, går Demokraterne ind for tanken om, at visse bygder i de forskellige regioner i landet kan udvikles som "centrale bygder"/ "hovedbygder", hvor indbyggerne i de områder, der er sværest at skulle opretholde, på sigt og i gensidig dialog med disse kan få et tilbud om at flytte til disse, så den bedst tænkelige livskvalitet med grundlag i det vante kan opretholdes, i stedet for en flytning til et bymiljø. 17. Mediepolitik Demokraterne ønsker at skabe gode betingelser for medieverdenen og vil støtte området for at sikre, at medierne kan få de bedst tænkelige betingelser for at være troværdige "budbringere og formidlere" til borgerne, og for at disse skal kunne efterleve deres meget centrale rolle som "vogtere" for demokratiets virke i samfundet. I den forbindelse vil Demokraterne også arbejde for at få det lovgivnings-mæssige grundlag bragt i orden for en fri KANAL 2 i vort land evt. gennem samarbejde med lokalstationerne. 18. IT-politik Vi lever i et land med store afstande, hvor det ikke altid er lige nemt at komme omkring. Demokraterne ser IT-området som en yderst væsentlig faktor med en masse muligheder for at effektivisere og styrke samfundet på mange områder inden for kommunikation og oplysning. Demokraterne vil derfor arbejde for at optimere IT-området i landet, således at dette; - bliver et virkningsfuldt redskab i serviceringen af befolkningen fra centralt hold - f.eks. interaktive www-sites fra kommuner og centraladministrationen - bliver et effektivt redskab i forbindelse med undervisning og kursusvirksomhed - f.eks. bedre adgang til internettet - bliver et naturligt redskab for børnene på skolerne - bl.a. ved bredere brug af EDB i undervisningen - bliver en effektivisering af virksomhedernes konkurrenceevne - bl.a. gennem skattebegunstigede hjemme-PC ordninger. Demokraterne vil arbejde for at styrke befolkningens kontakt til omverdenen ved at gøre befolkningen fortrolige med IT-området som en naturlig del af deres hverdag. 19. Samfundsledelsesmæssige forhold Demokraterne går ind for gennemsigtighed og åbenhed over for befolkningen og tager derfor stærk afstand fra det kammerateri og pamperi, som eksisterer i vores samfund. For at sikre den størst mulige integritet i den samfundsmæssige ledelse, går Demokraterne derfor ind for at arbejde for at få adskilt den lovgivende - og den udøvende magts funktioner helt fra hinanden, således at man kan minimere den udbredte tendens til "dobbelt-kasket", der kan være så ødelæggende for troværdigheden og for dialogen mellem politikere og borgerne i samfundet af i dag. 20. Samarbejde Demokraterne ønsker at samarbejde med alle seriøse partier i Grønland, som vil være med på et demokratisk og troværdigt grundlag om at skabe det samfund, som vi alle kan være stolte af. For KUN sammen er vi stærke.