Tiden er moden til at nedtrappe bloktilskuddet
Inuit Ataqatigiit mener, at fokus nu bør rettes på den opsparing, der lægges uden for Grønland. Alle ved, at de økonomisk velstillede borgeres opsparing lægges uden for landet
Fredag d. 31. maj 2002
Asii Chemnitz Narup
Emnekreds:
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
Indholdsfortegnelse:
Tilskud og bloktilskuddet fra Danmark
Det økonomiske kredsløb
Opsparing
Fiskeriet
Uddannelsesinstitutioner
Velfungerende arbejdsmarked
Datagrundlag - overblik over den økonomiske udvikling
Krav til økonomisk politik og udvikling
Inuit Ataqatigiit deltog lørdag den 25. maj i KNRs udsendelse om Grønlands økonomi. Det var en dansksproget udsendelse, hvor lytterne havde mulighed for at ringe ind og deltage i debatten med spørgsmål og meningstilkendegivelser.
Her gengives kort nogle af Inuit Ataqatigiits synspunkter og mål, idet det er vores ønske, at disse inddrages aktivt i arbejdsgruppens videre arbejde.
Inuit Ataqatigiit mener, at Grønlands udvikling skal ske med afsæt i principperne for bæredygtig udvikling. En tankegang som indebærer en helhedstænkning, hvor mål og strategier for økonomi, miljø og sociale forhold samtidigt indarbejdes i en helhed.
For at få en mere nuanceret debat om Grønlands økonomi og for at kunne lægge en strategi for en selvbærende økonomisk udvikling er det nødvendigt med solide data på en række nøgletal samt analyser af både pengekredsløbet i Grønland og af blandt andet fiskeriets samfundsøkonomiske betydning og nytte.
Sådanne analyser er helt nødvendige for at sikre et langt mere kvalificeret beslutningsgrundlag for de politiske beslutninger, som vi træffer i Landstinget
Det er derfor vigtigt at få uddannet økonomer og statistikere, som kan få en god indsigt i de grønlandske økonomiske forhold.
Dertil er det vigtigt, at de grønlandske uddannelsesinstitutioner animerer de studerende til i større grad at interessere sig for grønlandske økonomiske forhold, således at disse efter en videreuddannelse, eventuelt i udlandet, kan få mulighed for i stører og bedre grad end hidtil at kunne tjene vort land på egne præmisser.
Tilskud og bloktilskuddet fra Danmark
Inuit Ataqatigiit mener, at formålet med et hvilket som helst tilskud skal være, at modtageren af tilskud på sigt bliver selvstændig og uafhængig, og at tilskuddet i takt hermed trappes ned og til sidst falder bort.
Dette uanset om tilskuddet ydes til et land, en erhvervsvirksomhed eller en enkeltperson.
Bloktilskuddet fra Danmark udgør omkring 60 procent af landskassens samlede indtægter i Grønland.
Der er ikke noget, der tyder på, at dette tilskud har banet vejen for en mere selvbærende økonomi. Tværtimod oplever vi, at Grønland er fastlåst i en situation af afhængighed.
Det fremmer hverken ansvarligheden eller nytænkningen. Det er uværdigt. Tiden er moden til at nedtrappe bloktilskuddet.
Det økonomiske kredsløb
Sideløbende hermed er det nødvendigt at finde nye indtægtskilder og gå kritisk efter i sømmene, hvor vi, inden for de eksisterende økonomiske rammer og muligheder, kan skabe større selvbærenhed.
Inuit Ataqatigiit kræver, at der hurtigst muligt udarbejdes en analyse af det økonomiske kredsløb i Grønland:
- Hvor kommer indtjeningen fra og hvor ryger pengene hen?
På den måde vil Danmarks økonomiske interesser i Grønland bliver mere gennemskuelige, hvilket vi bør vide i forhold til de kommende forhandlinger om det fremtidige partnerskab mellem Grønland og Danmark.
En afdækning af det økonomiske kredsløb vil endvidere skabe grundlag for at vurdere, hvor der er behov for at lovgive med henblik på at sikre at den samme krone cirkulerer flest gang i det grønlandske samfund.
Opsparing
At vi skal blive bedre til at spare op i Grønland, hører vi jævnligt.
Debatten har ofte haft moraliserende undertoner af, at vi grønlændere er alt for utilbøjelige til at spare op.
De seneste års forskellige politiske tiltag og informationskampagner for at opmuntre til mere opsparing har således primært været rettet mod lønarbejderen.
Inuit Ataqatigiit mener, at fokus nu bør rettes på den opsparing, der lægges uden for Grønland. Alle ved, at de økonomisk velstillede borgeres opsparing lægges uden for landet.
Vi kender dog ikke det eksakte niveau herfor. Vi må have mere faktuel viden om de finansielle strukturer for derved at bane vejen for en mere solidarisk økonomisk politik.
Fiskeriet
Vi ved, at 95 procent af Grønlands eksportindtægter kommer fra fiskeriet.
Spørgsmålet er om det samfundsmæssige udbytte af fiskeriet er tilfredsstillende?
For at svare på spørgsmålet må der udarbejdes en samlet økonomisk analyse af fiskeriet, herunder lønsomhedsanalyser af såvel det udenskærs som det indenskærs rejefiskeri og andre fiskearter.
Inuit Ataqatigiit mener, at fiskeriet kan give et større samfundsøkonomisk afkast end tilfældet er i dag og finder det oplagt, at følgende forhold indgår i en sådan analyse:
spørgsmålet om indhandlingspligtens størrelse,
hvad det betyder at udenskærs trawlere bunkrer olie ude på havet, og hvad vil de økonomiske konsekvenser være ved at flytte denne aktivitet til land,
værdien af det udsmid der finder sted i dag og hvilke alternative produktioner der kunne udvikles,
de samfundsøkonomiske konsekvenser af at 300 stillinger (ud af 1900) er besat med udenlandsk arbejdskraft. Heraf er de 100 jobs for ufaglærte. Der bør udarbejdes en plan og eventuelt en lovgivning, der sikrer at vi selv besætter disse jobs.
hvor meget betaler rederierne i skat?
I erhvervsfremmeredegørelsen, som blev drøftet på Landstingets forårssamling nævnes, at 75 procent af Grønlands eksport er uforarbejdede råvarer.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi i Grønland selv skal forædle vore råvarer til eksport.
I den analyse, som vi ønsker udarbejdet, bør der laves beregninger på, hvorledes det grønlandske samfund opnår en mere optimal nytte af vore råvarer.
Det er påstande, når der bliver sagt, at det ikke kan betale sig at forædle vore egne råvarer.
Vi kræver dokumentationer i form af reelle økonomiske kalkyler i form af analyser.
Uddannelsesinstitutioner
Vore uddannelsesinstitutioner er en ressource, som ikke benyttes optimalt.
I dag "nøjes" de fleste uddannelsesinstitutioner med at være formidlere af viden i forhold til de studerende.
Deres rolle bør ændres, så de er med til at producere viden med en umiddelbar nytteværdi - også for udviklingen af den grønlandske økonomi.
Her tænkes på ATI og INUILI, som bør inddrages mere målrettet til produktudvikling, og handelsskolerne og Ilisimatusarfik bør spille en mere aktiv rolle i innovationsøjemed.
Velfungerende arbejdsmarked
Et velfungerende arbejdsmarked er forudsætningen for en erhvervsudvikling i fremdrift og dermed en vigtig krumtap for økonomisk vækst.
Det bekymrer Inuit Ataqatigiit, at mellem en femtedel og en fjerdedel af arbejdsstyrken er ikke produktive.
Over 2000 personer modtager førtidspension.
Der bør nu gøres helhjertede anstrengelser for at skabe muligheder for at disse personers arbejdsevne indgår produktivt - til glæde for den enkelte og for samfundet.
Alene de samfundsøkonomiske perspektiver ved, at disse medborgere forbliver på passiv forsørgelse er tankevækkende.
Arbejdsmarkedsdirektoratets undersøgelse fra 2000 viser, at det vil koste landskassen knap 2 milliarder kroner, hvis de nuværende førtidspensionister skal modtage førtidspension fra nu og til de overgår til alderspension.
Af Grønlands Statistiks undersøgelse af modtagere af sociale ydelser fremgår, at en fjerdedel af befolkningen i alderen fra 25-44 modtog trangsvurderet hjælp (social hjælp) i 2000.
Det viser noget om de udfordringer, som samfundet står over for i forhold til at skabe varige arbejdspladser.
Inuit Ataqatigiit mener fortsat, at der skal udarbejdes en plan for og afsættes flere midler til hele voksenuddannelsesområdet.
Til den fremtidige arbejdsstyrke hører også nogle af de personer, som højst sandsynligt vil være nødt til at skifte fra de traditionelle erhverv over til andre erhvervsgrene.
Datagrundlag - overblik over den økonomiske udvikling
Inuit Ataqatigiit har ved de seneste års finanslovsdebatter i Landstinget gjort sig til talsmand for et mere solidt beslutningsgrundlag, ikke mindst i forhold til de beslutninger, der har vidtrækkende økonomiske konsekvenser.
Vi mener for eksempel, at det er meget nødvendigt, at der opstilles en betalingsbalance.
Kun ved at få belyst alle de økonomiske transaktioner, som Grønland har med udlandet, kan vi få overblik over væsentlige indtægter og udgifter, for eksempel inden for turismebranchen.
I dag kender vi for eksempel ikke den økonomiske gevinst fra turisterne.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der hele tiden gøres bestræbelser på at forbedre overblikket over udviklingen i økonomien.
Vi mener, at arbejdet med at indsamle relevante data af betydning for nationaløkonomien og -regnskabet bør intensiveres, ikke mindst med henblik på at udvikle en egentlig konjunkturmodel for Grønland.
Vi ved, at en model for Grønlands Nationalregnskab, ved navn GRAM, er under udvikling, men at der er problemer med at tilvejebringe den mængde data, der er nødvendige.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre arbejdsgruppen til at følge udviklingen af denne model, og om muligt være med til at sikre den nødvendige økonomi, så arbejdet ikke går i stå.
Et krav til en model for vores hjemlige nationalregnskab er, at værdien af egen fangst udregnes og får en synlig plads i opgørelserne.
Dette er nødvendigt for at få et helstøbt billede af den grønlandske befolknings indsats for at opretholde livet.
Vores formodning er, at der er tale om store værdier, som i dag ikke gøres op.
Krav til økonomisk politik og udvikling
Styringen af den økonomiske udvikling skal ses i lyset af de politiske intentioner om større økonomisk og politisk selvstændighed, som er et erklæret mål.
Opfyldelse heraf kræver nytænkning og forandringer. Derfor skal vi have en løbende diskussion af hvad målet med den økonomiske vækst skal være, og hvad en større økonomisk selvbestemmelse og handlefrihed skal bruges til.
Vi skal stille krav til den økonomiske udvikling. Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Der er andre hensyn at tage.
For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt at understrege, at vores afhængighed af de levende ressourcer medfører en enorm ansvarlighed i forhold til at sikre bevaring af bestandene.
Vi skal sikre naturens balance, og være sikre på at de primære erhverv, fangst og fiskeri altid hviler på ideen om økologisk bæredygtighed.
Dernæst skal den økonomiske udvikling støtte og fremme ideen om et "socialt selvbærende" samfund. Det betyder, at alle sikres retten og pligten til at yde efter evne, og at samfundet indrettes således, at der gøres gavn af hver enkelt borgers færdigheder, som til gengæld sikres at blive udviklet livet igennem.
Inuit Ataqatigiits mål er, at den økonomiske politik skal bidrage til at sikre høj livskvalitet for alle borgere, samt bidrage til at rette op på skævheden i fordeling af indkomster og bidrage til at forbedre levevilkårene.