Folketing i flyverskjul

Endelig har Kuupik Kleist forstået, at den udstrakte danske velvilje til at kæmpe for oprindelige folks rettigheder og den højt besungne folkenes selvbestemmelsesret ikke gælder, når færinger og grønlændere selv vil bestemme over deres fremtid

Fredag d. 7. juni 2002
Erik Holmsgaard
Emnekreds: Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Berøringsangst
Selvbestemmelsesret
Syltekrukke
Grønlandsk forslag
Rigets fremtid


"Det har i sandhed været nogle lærerige måneder!"

Således bidende sarkastisk indledte folketingsmedlem Kuupik Kleist sin tale under Folketingets afslutningsdebat i sidste uge.

Kuupik Kleist har lært, at i dansk politik behøver man ikke nødvendigvis at mene det, man siger eller sige det, man mener.

Han har lært, at den energi og tid, der bliver kastet ind i en given sag, ikke nødvendigvis behøver at være proportional med sagens vigtighed.

Han har lært, at man ikke skal forvente at få svar, blot fordi man spørger.

Han har lært, at en minister ikke nødvendigvis udtaler sig på regeringens vegne - at ministrene i VK-regeringen kan have private holdninger til hjemmebrug og andre holdninger til regeringsbrug.

Kuupik Kleist har desuden lært, at der er langt fra det, han betegner som statsminister Anders Fogh Rasmussens skønmaleri af forholdet mellem regeringen og rigets nordlige besiddelser, til fremherskende folkestemninger på Færøerne og i Grønland.

Han har også lært, at et stort flertal i Folketinget på én og samme tid kan mene, at ABM-nedrustningstraktaten mellem USA og Sovjetunionen fra 1972 er forældet, mens den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Grønland fra 1951 er still going strong.

Kleist har lært, at Folketinget ikke har forståelse for, at disse aftaler hænger sammen, og at aftalerne udgør aksen i det dansk-amerikanske sikkerhedspolitiske samarbejde.

Kuupik Kleist har lært, at det blandt danskerne er en udbredt opfattelse, at bloktilskuddet er limen, som binder rigsfællesskabet sammen, og at mange mener, at Grønland kun er ude på at få stukket snablen så langt ned i den danske statskasse som muligt.

Kuupik Kleist har lært, at denne myte ikke begraves af Folketinget, og han har lært, at Tingets medlemmer ikke kan eller ikke vil forstå tankegangen bag mange af de forslag, der fremsættes af Den Nordatlantiske Gruppe.

Endelig har Kuupik Kleist forstået, at den udstrakte danske velvilje til at kæmpe for oprindelige folks rettigheder og den højt besungne folkenes selvbestemmelsesret ikke gælder, når færinger og grønlændere selv vil bestemme over deres fremtid.

Berøringsangst
- Jo, der er i sandhed meget at lære, men samtidig er det langsomt gået op for mig, at Folketinget har berøringsangst i forhold til fortiden. Man møder en slags falsk dårlig samvittighed og bemærkninger om, at det, der skete i eksempelvis Thule, ikke var særligt flatterende - " men sådan var det nu engang."

- Grønlandske politikere bruger utroligt mange kræfter på at skue bagud. Hvad med fremtiden?

- Jamen, det interessante er jo, at når vi rejser følsomme nutids- og fremtidsrettede spørgsmål i Folketinget, så møder vi den samme berøringsangst. En "det-må- I-selv-finde-ud-af-holdning." Men når det så kommer til stykket, må vi alligevel ikke - kolonisnakken lever i bedste velgående.

Selvbestemmelsesret
På spørgsmålet om konkrete eksempler nævner Kuupik Kleist den danske regerings juridiske krumspring i Thule-retssagen.

Et andet aktuelt eksempel er det færøske folketingsmedlem Tórbjørn Jacobsens forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret.

Forslaget, der blev debatteret i Folketinget 30. april, lød kort og godt: "Folketinget opfordrer regeringen til at erklære over for de Forenede Nationer (FN), at Færøernes folk har ubegrænset selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten."

Tórbjørn Jacobsen motiverede spørgsmålet med, at Færøerne helt frem til begyndelsen af det 19. århundrede havde mere til fælles med Norge end med Danmark, og også i nyere tid har den historiske udvikling været meget forskellig på Færøerne og i Danmark.

Administrativt har Færøerne altid haft en særstilling i forhold til det norske og senere det danske rige.

Juridisk har Færøerne en ældgammel særstilling og har aldrig været en fuldt integreret del af Danmark, ligesom Færøerne heller aldrig har vedtaget eller anerkendt den danske grundlov som sin egen grundlov, anførte Tórbjørn Jacobsen.

Han understregede, at med hensyn til partifordeling og politiske institutioner er der også en klar forskel mellem Danmark og Færøerne - og ligeledes økonomisk.

Syltekrukke
- Men hvad skete der i folketingssalen, spørger Kuupik Kleist retorisk og fortsætter:

- Debatten afslørede, at flere folketingsmedlemmer simpelthen ikke forstår betydningen af begrebet "folkenes selvbestemmelsesret." Flere ordførere mente tilsyneladende, at forslaget drejede sig om færøsk løsrivelse fra Danmark. I realiteten handlede det udelukkende om, at Danmark skal give det færøske folk den nationale anerkendelse, som et overvældende flertal på Færøerne mener at have krav på.

- Det var dét, Tórbjørn Jacobsen ville have regeringen til at meddele FN, fordi den danske stat de sidste år er blevet anklaget for at nægte at anerkende, at det færøske folk er et eget folk med selvbestemmelsesret, forklarer Kuupik Kleist.

Han mener ikke, at det danske politiske system kan leve med denne anklage. Det færøske politiske system kan ikke leve med den. Forholdet mellem Danmark og Færøerne kan ikke leve med den.

Alligevel sendte et flertal i Folketinget Tórbjørn Jacobsens forslag i syltekrukke i politisk-økonomisk udvalg.

Grønlandsk forslag
- Flertallet i Folketinget vil altså alligevel ikke lade færingerne selv beslutte, hvilken fremtid de ønsker. Men hvis ikke Danmark anerkender, at færinger er et folk med selvbestemmelsesret, så er man på kollisionskurs med et overvældende flertal af det færøske folk og med fem ud af seks partier i Lagtinget.

Sagen kan føre til, at de seneste års opslidende stridigheder mellem Danmark og Færøerne fortsætter, vurderer Kuupik Kleist. Han bebuder samtidig, at Folketinget godt kan belave sig på et lignende forslag om det grønlandske folks selvbestemmelsesret, når Tinget samles igen til efteråret.

Rigets fremtid
Efter et halvt år som medlem af Folketinget undrer det Kuupik Kleist, at Tingets medlemmer nærmest går i flyverskjul og er yderst tilbageholdende, når det gælder rigsfællesskabets fremtid.

- Hvorfor er de det? Skyldes det uvidenhed eller almindelig berøringsangst? Og hvorfor viger den danske presse udenom, når man eksempelvis vender spørgsmålet om bloktilskuddet på hovedet og påpeger de danske interesser i disse penge? Og når man gør opmærksom på, at de tidligere kolonier reelt er aktiver for Danmark.

- Jeg er forbløffet over, at disse spørgsmål har så lidt interesse i Danmark; så lidt at det tenderer ligegyldighed. Men som sagt, så er der meget at lære, noterer Kuupik Kleist.