Indsigt: Ny kurs over for EU

Ny kurs over for EU

MED LANDSSTYRETS udspil til et tættere og mere omfangsrigt samarbejde med EU er der lagt op til en ny spillestil i forholdet til det rige og stadigt mere magtfulde europæiske fællesskab.

	It is the firm opinion of the Home Rule Government that the value of the fishing agreement far outstrips the actual compensation paid. The Home Rule Government is prepared and able to demonstrate this and deplores the fact that the Commission apparently purposely avoid any contact and meetings where the realities of the situation could be explained

Den direkte anledning til kursændringen er hjemmestyrets forestående forhandlinger om en ny fiskeriaftale med EU, der årligt betaler 320 millioner kroner for fiskerirettigheder ved Grønland. En aftale, som flere EU-lande mener, er hul i hovedet, fordi der i vidt omfang betales for papirfisk. De ønsker den 16 år gamle aftale genforhandlet helt fra grunden.

Der er således lagt op til vanskelige forhandlinger, når parterne mødes til de afgørende drøftelser. Ikke mindst fordi EU står overfor at skulle tage stilling til ansøgninger fra en lang række nye lande. Det vil give EU-landene adgang til millioner af nye forbrugere, og dermed udhule betydningen af fiskeriaftalen med Grønland.

Aftalen blev nemlig indgået inden Murens Fald, hvor et mere fysisk begrænset Vesteuropa havde større økonomiske interesser i randområderne. Det er ikke tilfældet mere. Det gælder også Grønlands forsvars- og sikkerhedsmæssige betydning i forhold til EU. Den ændres radikalt i disse år med optagelsen af tidligere østlande i NATO. Den "militære" grænse skubbes så at sige længere østover - væk fra de vesteuropæiske kerneområder. Samtidig undergår den internationale, forsvarspolitiske dimension et skift fra et øst-vest-skræmmebillede til en nord-syd-konflikt.

DERFOR ER DER både fornuft og taktisk snilde i landsstyrets nye spillestil. Grønland skal sikre sig adgang til markeder i en stadig mere samarbejdende verden. Løftestangen er et grønlandsk tilbud om en bred rammeaftale med indbyggede udviklingsmuligheder, der vil betyde, at Grønland fortsat får adgang til EU’s pengekasse.

Ideen om et slags partnerskab med EU er et historisk skridt. Visionen er intet mindre end en fælleskomite med EU, hvor man behandler spørgsmål af sammenfaldende interesser. Det vil give Grønland mulighed for en mere selvstændig forhandlingsposition og dermed styrke de naturlige bestræbelser på at gøre os mere uafhængige af Danmark.

Timingen er næppe heller tilfældig. Den 1. juli overtager Danmark formandskabet i EU, og det bør optimere mulighederne for at få sat grønlandske ønsker på dagsordenen. Og indtil videre har Danmark været en god medspiller. Den danske regering har for længst indvilliget i at henlægge flere EU-topmøder til Grønland, der således får mulighed for at præsentere sig selv for EU’s hovedaktører.

LANDSSTYREFORMAND Jonathan Motzfeldt har opfordret statsminister Anders Fogh Rasmussen til at støtte ideen om en grønlandsk tilnærmelse til EU, da det er den danske EU-kommissær Poul Nielsons opfattelse, at en partnerskabsaftale med Grønland lettest vil kunne gennemføres med den danske regerings støtte. I skrivende stund har statsministeren ikke reageret på henvendelsen. Men hvis Anders Fogh Rasmussens forsikringer om at forholde sig positivt til en fornyelse af rigsfællesskabets indhold skal have reel værdi, må man forvente, at statsministeren vil yde hjælp til selvhjælp. I modsat fald trækker det op til en alvorlig krise mellem Grønland og Danmark.

Men der bliver også tale om en balancegang på de indre linier, hvis landsstyrets udspil udmønter sig i konkrete ændringer i forholdet til EU. Med udarbejdelsen af en rammeaftale vil det blive nødvendigt at både give og tage. Men den grønlandske befolkning har ved en folkeafstemning valgt at stå udenfor EU. Derfor vil der i sagens natur være begrænsninger for, hvor langt landsstyrets mandat rækker. At der ikke indgås et så omfattende og bindende aftalenet, at der i realiteten bliver tale om et fordækt EU-medlemskab. Grænsen kan være hårfin for, hvor meget der kan sælges ud.

Derfor bør landsstyret ikke lade sig opsluge af magtfuldkommenhed, men om nødvendigt være parat til at udskrive EU-folkeafstemning for at få afdækket befolkningens egne ønsker til fremtidens spillestil.