Selvstændighed starter hos en selv

Men, Elias Larsen, hvad stiller vi op med splidmagere som dig??

Tirsdag d. 18. juni 2002
Allan Olsen
Emnekreds: Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre.

Da jeg læste dit indlæg i AG kunne jeg hurtigt se, at vi i hvert fald er to, der er meget uenige. Du skriver, at du ser frem til og glæder dig til selvstændigheden, men din holdning giver ikke udtryk for en fremtidsvision! Du skuer i virkeligheden tilbage til en svunden tid og din vision bærer mere præg af en gammeldags utopi... faktisk er der ingen visioner i dit indlæg! Der er kun et surt opstød!

Når du tror, at "danskerne" forlader landet, når selvstændigheden indtræder, så har du misforstået et eller andet.. også i din sidestillelse af danskere og splidmagere! Når du anklager danskere for at have forvoldt splittelse blandt grønlændere, så fralægger du dig dit eget ansvar!! Du lægger ansvaret for din egen opførsel, og alle andres, over på fremmede hænder... og så er det jo let for dig at pege fingre, og påstå, at alt bliver så meget bedre, hvis bare....

Selvstændigheden starter hos dig selv, og det starter med, at du tager ansvar for din egen person og dine egne handlinger. Det er jeg også sikker på, at du i virkeligheden gør, men du giver udtryk for det helt modsatte, når du på den måde fralægger dig handlefrihed og handlemulighed, ved at påstå, at det er "de andres skyld"!

Selvstændighed er ikke noget, der starter, når "danskerne" er ude af landet, og vores selvstændighed er ikke noget, der afhænger af et andet folkefærd... det er ikke andet end en dårlig undskyldning, hvis man tror det!

Selvstændigheden kan starte, når vi i Grønland gør os uafhængige af det offentlige system. Når vi ikke længere skal se til det offentlige og hjemmestyret, når vores regninger skal betales. Det gælder ikke kun de arbejdsløse og de folk, der har ladet sig førtidspensionere, selvom de sagtens kunne bestride et job. Det gælder så sandelig også de dele af erhvervslivet, der konstant lader hjemmestyret betale deres regninger i form af det ene tilskud efter det andet, i stedet for at sætte sit eget forbrug ned, sætte tæring efter næring, indrette virksomheden efter markedet, søge nye veje, slå sig sammen, nedsætte omkostningerne... altså tage eget initiativ over sit eget liv, i stedet for at lægge problemerne over på det offentlige og på de virksomheder, som hjemmestyret er garant for. Det gælder også de arbejdstagere i vores produktionsvirksomheder, der kræver højere lønninger uden hensyntagen til deres virksomhed/arbejdsplads handleevne på markedet, fordi man er vidende om, at hjemmestyret sikkert i sidste ende vil træde til og dække omkostningerne. Der er flere eksempler, men pladsen er trang...

Selvstændigheden er ikke "låst inde" og "gemt væk" hos en anden befolkningsgruppe. Selvstændigheden er noget, man graver frem af sig selv, i takt med at man bliver sit eget ansvar bevidst!

Dit syn på det at være grønlænder efterlader ikke megen plads til nuancer. Du nærmest undskylder dit eget blandede ægteskab, men "heldigvis" snakker dine børn grønlandsk.... Det er heldigt, fordi det er et vigtigt sprog, men jeg kan ikke se, at det har nogen kvalificerende effekt, hverken på dig eller dine børn. Det er rent ydre omstændigheder, for vi kan vel begge blive enige om, at man er grønlandsk indefra... der kan vel ikke være tale om, at man skal igennem en (smags-)dommerkommite for at blive "godkendt" som grønlænder?? At man har lavere chancer, når ens hud er lidt lysere, når man taler sproget næsten rent eller ens mor er svensk? Er det hjertet der tæller, eller er det blodets renhed? Hvornår synes du, at man er "godkendt" som grønlænder, og er det i virkeligheden din beslutning? Skal man deles op i rigtige og forkerte grønlændere?

Hvis man så har prøvet at være en "god grønlænder", men ikke blev accepteret af overdommerne, behøver man så ikke længere at opføre sig som et godt menneske?

Jeg er heller ikke sikker på, at dine synspunkter er at finde i Siumuts principprogram, så jeg kan ikke se, hvad dit partitilhørsforhold har med dine ophavsmæssige synspunkter at gøre??

At du er stolt over at være grønlænder er der ingen, der kan eller skal tage fra dig! At du skal være stolt over din familie er der heller ingen, der behøver at fortælle dig!

Men du giver udtryk for en holdning, der dømmer andre efter ydre forhold, også selvom "de er brave folk"! At du har haft en tung tid tidligere, kan vel ikke være din nutid at bebrejde!

Man bør forholde sig til tingenes tilstand, som de nu engang forekommer og ikke bruge ekstreme situationer som undskyldning for passivitet. Vores selvstændighed kan sagtens opnås med vores nuværende opstilling... Taktikken og enkelte medspilleres indstilling er det eneste vi bør arbejde med!! Og splidmagere i truppen... de kommer enten ikke ind i truppen eller de bliver sendt hjem.

Men, Elias Larsen, hvad stiller vi op med splidmagere som dig??