Grønland bør forkæle sine tilkaldte

Ellers er det mit inderlige håb, at danskerne snart vågner op, og hurtigst muligt melder sig ud af rigsfællesskabet, idet vi danskere i dag ikke skylder Grønland noget som helst, og det gør vore børn og børnebørn heller ikke

Fredag d. 21. juni 2002
Leslie Maymann Strellner
Emnekreds: Kultur og samfund, Løn og overenskomster, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

I AG d. 31.05.02 kan man læse om den stakkels politibetjent Anda Nathansen, der får mindre i løn end de skrækkelige tilkaldte. - En race der vistnok var bosat på de kanter cirka 400 år før Inuitterne kom til.

Men nuvel! I et land som Grønland, hvor man på grund af manglende studie- og arbejdsmoral ikke kan opretholde en selvforsyning af de kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et moderne samfund - for eksempel med skelen til dagen efter lønningsdag, - og gemt bag fraser som "Det er vores kultur", vægter man andre ting, end at passe de pligter og opgaver, der er forbundet hermed, og i stedet for lader et andet folk betale for egen utilstrækkelighed - Ja så er man ganske enkelt nødt til at importere disse kvalifikationer - deraf navnet TILKALDT.

Man kan jo ganske enkelt ikke komme ind i Grønland, hvis man ikke besidder brugbare kvalifikationer. Og dette på grund af en i Danmark ukendt apartheid-lignende lov, der hedder "Lov om beskyttelse af den Grønlandske arbejdskraft", som er vedtaget i og med, at alle herboende arbejdsgivere formentlig for 90 procents vedkommende ville importere stabil arbejdskraft udefra, hvis de kunne.

Dette er i øvrigt ganske modsat strømmen den modsatte vej, hvor de cirka 12.000 grønlændere, der efterhånden er strømmet til Danmark i høj grad belaster det danske social-, uddannelses- og skattesystem.

Blandt andet har de få grønlandske studerende i Danmark, modsat de danske, mulighed for at tjene op til 58.000 kroner, inden de beskattes - dette er en klar forskelsbehandling. Desuden optager de få, der har arbejde, en plads for en arbejdsløs dansker.

I øvrigt har Danmark lavet en speciel skat for tilkaldt eksperthjælp på 25 procent i tre år. Og vore norske frænder har en på 18 procent i fire år for tilkaldt arbejdskraft. Det kaldes at forkæle de tilkaldte, man søger til at hjælpe sig - og giver gode folk.

Og betyder i øvrigt at Grønland får et problem, hvis man ikke snart vågner op og forkæler de tilkaldte, eller lærer at klare sig selv.

Ellers er det mit inderlige håb, at danskerne snart vågner op, og hurtigst muligt melder sig ud af rigsfællesskabet, idet vi danskere i dag ikke skylder Grønland noget som helst, og det gør vore børn og børnebørn heller ikke.

Som eksempel er der vel ingen, der ville bebrejde tyskerne i dag for, hvad Hitler begik for 60 år siden her taler vi om cirka 1.000 år, hvabehar.

Kære Josef Motzfeldt, Jess G. Berthelsen og Jens Lyberth, kontakt venligst Dansk Folkeparti og regeringen. Og tag så for h ... ... et ordentligt initiativ. I stedet for jeres evindelige lokale ævl. Lad os nu se noget hår på brystet. - Jeg er stensikker på, at Pia Kjærsgaard og Anders Fogh vil hjælpe jer. - Eller tør I alligevel ikke.

Med venlig hilsen

Og en lille undskyldning til mine herboende og i Danmark boende grønlandske venner - som jeg dog ved sér virkeligheden.