Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003
(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår
Tirsdag d. 20. august 2002
Landsstyret
Emnekreds:
Boliger
,
Erhverv
,
Infrastruktur
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sundhedsvæsenet
,
Uddannelse
,
Økonomi
.
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Den økonomiske situation og udvikling
3. Landskassens økonomi
4. Kommunernes økonomi
5. Strukturpolitiske initiativer
6. Landsstyrets generelle prioriteringer
6.2 Sundhed
6.3 Uddannelse
6.4 Atuarfitsialak
7. Anlægs- og renoveringsområdet
1. Indledning
Landsstyret fremlægger hermed sit forslag til finanslov for 2003. Forud for udarbejdelsen er gået en lang proces, hvor de samlede budgetrammer er blevet fastlagt, de enkelte landsstyreområders prioriteringer er blevet fremlagt - og sidst men ikke mindst har Landsstyret foretaget sin samlede prioritering.
Indsatsen for vore børn og unge har været et centralt spørgsmål i 2002, og Landsstyrets finanslovsforslag signalerer en øget indsats på dette område.
Børn og Unge området har i de senere år været karakteriseret ved mangel på institutionspladser, mangel på kvalificeret personale og budgetoverskridelser.
Atagu:
Landsstyret har derfor sat ind mod disse problemer, og foreslår at:
Der etableres professionel familiepleje der vil kunne fungere som supplement til de eksisterende Børn og Unge institutioner.
De eksisterende institutioner skal have økonomiske rammer og styringsværktøjer der gør dem i stand til at gennemføre deres behandling inden for budgettet.
Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår.
Landsstyret har prioriteret midler i finansloven til opfyldelse af de to førstnævnte punkter, mens pædagogerne ved fornyelsen af overenskomsten i april 2002 fik en højere lønfremgang end andre lønmodtagergrupper. Sammen med de øvrige tiltag er det Landsstyrets håb at arbejdsforholdene på landets Børn og Unge institutioner bedres til glæde for såvel personale som for børnene.
Landsstyret arbejder for at skabe rammerne for Grønlands øgede økonomiske selvstændighed. Væsentligt øget politisk selvstændighed kan kun opnås med en målrettet og vedholdende indsats for at mindske vores afhængighed af bloktilskuddet fra staten. På den baggrund fastholder Landsstyret de overordnede målsætninger fra den strukturpolitiske handlingsplan, og fortsætter det strukturpolitiske arbejde med at undersøge og efterprøve de systemer og strukturer som vores samfund er opbygget omkring. Strukturtiltagene omfatter så forskellige områder som boliger, erhvervsfremme, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, fiskeri- og fordelingspolitik. Landsstyrets målsætninger og finanslovsmæssige prioriteringer på baggrund af dette arbejde kan læses i kapitel 5.
Landsstyret har udover de ovennævnte væsentlige områder prioriteret en række andre formål. For at få råd til disse merudgifter har der været gennemført et vanskeligt arbejde med at udpege de områder hvor nedskæringer har kunnet forsvares. Et af de væsentligste områder er sundhedsvæsenet. Efter at sundhedsvæsenet i en årrække har haft stærkt stigende driftsudgifter, ønsker Landsstyret at stabilisere udgiftspresset, dog uden at dette må have negative konsekvenser for den planlagte behandling.
Udsigterne for den økonomiske udvikling giver ikke grundlag for en generel forøgelse af driftsudgifterne. Indtægtsgrundlaget er vigende, og der må i de kommende år forventes stigninger i de lovbundne udgifter, særligt i pensionsudgifterne. Som følge heraf har Landsstyret valgt at fremlægge en række omprioriteringer der har til formål at fordele ressourcerne bedre inden for de enkelte landsstyreområder, uden at udvide de samlede rammer for landsstyreområdernes driftsudgifter.
Kun den ovenfor nævnte indsats for børn og unge afviger fra denne generelle prioritering. Med en bred satsning på skabelsen af trygge sociale rammer, Atuarfitsialak og styrkelse af den vidtgående specialundervisning er det Landsstyrets inderlige håb at alle vore børn og unge vil få mulighed for at udnytte deres evner, og gennemføre en uddannelse efter eget valg.
2. Den økonomiske situation og udvikling
Økonomien påvirkes af såvel indenlandske som udenlandske faktorer. Den indtjening som de grønlandske virksomheder opnår ved salg af fisk og rejer på eksportmarkederne afhænger eksempelvis af den mængde fisk og rejer andre lande fisker samt den totale efterspørgsel efter produkterne.
En situation med lav vækst i skatte- og afgiftsindtægter, høj ledighed, lav import - og i værste fald lav eksport, betegnes som en lavkonjunktur. En situation med høj vækst i skatte- og afgiftsindtægter, lav ledighed, høj import - og i bedste fald høj eksport, betegnes modsat som en højkonjunktur.
Efter at økonomien i de seneste år har befundet sig i en højkonjunktur er der flere tegn på at udviklingen er vendt. Skatteindtægterne er stadig høje, men ledigheden er steget svagt i 2001 og importen er faldet.
2.1 Skatte- og afgiftsindtægter
Udviklingen i Landskassens indtægter fra skatter og afgifter fra 1997 til 2001 fremgår af figur 2.1.1.
Note: I 2001 modtog Landskassen 54 mio. kr. i udbytte- og selskabsskat i forbindelse med den delvise privatisering af KNI Pisiffik A/S. Dette skatteprovenu var af ekstraordinær karakter, og er derfor ikke indeholdt i figuren.
Satserne for Landsskatten har i perioden været uændrede, men i 1999 blev standardfradraget hævet fra 6.000 kr. til 8.000 kr. pr. person. Indtægterne fra direkte skatter har været stigende i perioden. Således er indkomstgrundlaget øget i størrelsesorden 5-6 pct. pr. år i perioden, hvilket er ca. det dobbelte af de generelle pris og lønstigninger. Dette er udtryk for at der har været en stabil vækst i økonomien - med færre ledige og flere i beskæftigelse.
De samlede afgiftsindtægter har holdt et relativt stabilt niveau i perioden 1997 til 2001. I 2000 og 2001 er indtægterne fra ensfragtafgiften faldet som følge af søfragtreformen. Indtægterne fra indførselsafgifter på alkohol og tobak er faldet svagt i 2001.
2.2 Ledigheden
Antallet af ledige faldt i årene 1998 - 2000, mens antallet er steget fra 2000 til 2001. I gennemsnit var der ca. 1.600 ledige i byerne i 2001, svarende til en gennemsnitlig ledighed på 6,2 pct. Dette er en lille stigning i forhold til 2000, hvor antallet af ledige i byerne var ca. 1.500, svarende til 6,0 pct. af arbejdsstyrken. Den stigende ledighed indikerer at konjunkturerne er nedadgående.
Kilde: Grønlands Statistik.
Note: Ledigheden er opgjort efter Grønlands Statistiks
ledige medio
begreb der opgøres månedsvis, og er et tilnærmet gennemsnit for den registrerede ledighed.
Gennemsnitstallene dækker over væsentlige forskelle mellem byerne. I 2001 var ledigheden lavest i Ilulissat med et gennemsnit på 3,8 pct. Ledigheden i Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq var 4,1 pct., hvorimod ledigheden i byerne Paamiut, Qasigiannguit og Aasiaat var mellem 9,1 og 9,7 pct. Ledigheden var i 2001 absolut højest i Qaanaaq med et gennemsnit på 16,1 pct. De beregnede årsgennemsnit dækker over betydelige sæsonudsving. Således er ledigheden i mange byer høj om vinteren, og visse byer har ganske få ledige om sommeren.
2.3 Handelsbalance, import og eksport
Handelsbalancen er siden 1998 løbende blevet forbedret. I 1998 var der et underskud på 1.038 mio. kr., mens de foreløbige tal viser, at underskuddet i 2001 var på 215 mio. kr. Fra 2000 til 2001 er handelsbalancen forbedret med 527 mio. kr. Fra 2000 til 2001 er den samlede import faldet med 481 mio. kr. mens eksporten i samme periode er steget med 46 mio. kr.
Importen varierer meget fra år til år. De største udsving forekommer for varer der importeres i meget store mængder på én gang. Eksempelvis påvirker det statistikken for det enkelte år væsentligt, om et nyt skib eller et parti olie importeres i december eller januar. For øvrige varegrupper, inklusiv forbrugsvarer, har der dog været tale om et svagt fald i importen i både 2000 og 2001. Udviklingen i oliepriserne har inden for de seneste år ført til en stigende importværdi for olieprodukter, til trods for at forbruget af disse varer er relativt konstant.
Stigningen i eksporten skyldes et salg i 2001 af en brugt rejetrawler til udlandet. Således har de faldende verdensmarkedspriser på rejer reelt betydet en nedgang i Grønlands eksport. Værdien af rejeeksporten er således faldet med 110 mio. kr. til trods for at de eksporterede mængder har været svagt stigende. Også krabbepriserne er faldet, men her har en stigning på 30 pct. i de afsatte mængder medført at værdien af krabbeeksporten alligevel steg med 27,8 mio. kr.
Kilde: Grønlands Statistik
2.4 Forbrugerprisindeks og lønudvikling
Forbrugerprisindekset beskriver udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne må betale for varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Forbrugerprisindekset afspejler de samlede ændringer i forbrugerpriserne, inklusive mulige ændringer som følge af ændrede afgifter og generelle subsidier.
Forbrugerpriserne er steget jævnt i slutningen af 1990erne, mens stigningen i 2001 og 2002 har været større. Priserne er steget 4,1 pct. fra januar 2001 til januar 2002. Boligposten er kraftigt påvirket af den omfordeling mellem husleje og boligsikring der er sket i forbindelse med huslejereformen. Dette skyldes at forbrugerprisindekset for januar 2002 indregner de stigninger der skete i huslejerne pr. 1. januar 2002. Omvendt er de forhøjelser der samtidig skete af boligsikringen ikke blevet modregnet, fordi man pr. definition ikke i pristal medregner virkningen af sociale ydelser.
Af den grund er den seneste stigning i forbrugerprisindekset ikke udtryk for de prisstigninger som gennemsnittet af borgere og samfundet reelt har oplevet. Ved at fratrække virkningerne af huslejereformen kan den faktiske prisstigning fra 2001 til 2002 opgøres til 2,8 procent.
Kilde: Grønlands Statistik
I sidste halvdel af 1990erne var inflationen 1 - 2 procent årlig. Fra januar 2000 til januar 2001 steg den til 2,9 pct., hvilket primært var forårsaget af prisstigninger på olie og transport. Som nævnt ovenfor var inflationen - afhængig af opgørelsesmetoden - 4,1 pct. eller 2,8 pct. i 2001. Til sammenligning har inflationen i Danmark de seneste år været på cirka 2,5 pct. årligt.
/////Lønudvikling
De offentlige overenskomster skal fornyes på flere områder i år. Landsstyret lægger vægt på at der så vidt muligt indgås 3-årige overenskomster, idet længerevarende overenskomstperioder forventes at bidrage til mere stabile forhold på arbejdsmarkedet.
På baggrund af de allerede indgåede overenskomster forventes det at overenskomstresultaterne i gennemsnit vil give en generel lønforbedring omkring 2 pct. pr. år. Overenskomsten med pædagogerne (PIP) har dog medført en stigning på 3 pct. oven i de generelle lønforbedringer. Dette skal ses på baggrund af ønsket om bedre at kunne rekruttere og fastholde pædagogerne i institutionerne, samt at pædagogerne har haft lønefterslæb i forhold til sammenlignelige grupper. For en række faggrupper har Landsstyret et langsigtet mål om at der sker forbedringer i de overenskomstmæssige pensionsbidrag. Med den stigende andel af ældre i befolkningen er det vigtigt at den private pensionsopsparing øges markant, således at presset på den offentlige ældreforsørgelse kan reduceres.
Overenskomsterne på det private arbejdsmarked har også resulteret i moderate lønstigninger, hvilket er til fordel for eksporterhvervene. For at forbedre Grønlands konkurrenceevne og grundlaget for større økonomisk selvbærenhed er det af central betydning at såvel private som offentlige lønstigninger i de kommende år holdes på et lavt niveau.
3. Landskassens økonomi
3.1 Finanslovsforslaget i hovedtal
Væksten i den grønlandske økonomi er aftagende. Ikke mindst nedgangen i fiskeriets indtjening er en stærk indikation på dette. Derfor er det vigtigt, at der fortsat spares op til en eventuel forværring af konjunkturerne, dvs. en periode med decideret negativ vækst. Som markering af det fortsatte og endda forstærkede behov for en ansvarlig økonomisk politik, arbejder Landsstyret ud fra en målsætning om overskud på finansloven i 2003. Landsstyret har derfor i år fastsat et overskudsmål på 40 mio. kr. i 2003 og i budgetoverslagsårene. Landsstyret vil dog løbende vurdere overskudsmålsætningen i forhold til konjunkturerne. Overskudsmålet bør således øges hvis økonomien bedres, mens det nuværende niveau kan være svært at fastholde i tilfælde af en forværring af den økonomiske situation.
//////Tabel 3.1.1 Landkassen midler fordelt efter bevillingstype, i mio. kr.
Regnskab
2001
Finanslov
2002
Forslag til finanslov 2003
Budget overslag for 2004
Budget overslag for 2005
Budget overslag for 2006
Indtægter
5.442,2
5.312,7
5.388,5
5.234,3
5.188,3
5.192,2
Samlede driftsudgifter
4.599,6
4.560,7
4.596,3
4.545,4
4.541,1
4.523,1
Heraf lovbundne udgifter
729,8
781,4
788,2
799,6
810,6
810,6
Drifts- og tilskudsbevil.
3.869,8
3.779,3
3.808,1
3.745,8
3.730,5
3.712,5
Anlægsudgifter
837,6
717,7
752,2
648,9
607,2
629,1
DAU-resultat
5,0
34,3
40,0
40,0
40,0
40,0
Indtægterne fra bloktilskud og afgifter er budgetteret til at forblive relativt konstante. Skatterne forventes at stige med 3 pct. pr. år.
Hertil kommer Landskassens forventede merprovenu i forbindelse med den ændring af erhvervsskattelovgivningen der blev gennemført på Landstingets efterårssamling 2001. Ændringen medførte med virkning fra 2002 en indskrænkning af virksomhedernes ret til skattemæssige afskrivninger, og dermed til at udskyde sine skattebetalinger. Merprovenuet forventes at udgøre 25 mio. kr. i 2003 og budgetoverslagsårene.
De væsentligste årsager til de lavere indtægter i 2004 og 2005 er at statens sidste bidrag til renoveringsindsatsen i henhold til den 4-årige aftale betales i 2003 samt at Tele Greenland betaler sit sidste afdrag på Landskassens lån til selskabet i 2004.
For at undgå at måtte øge skattetrykket har det således været nødvendigt med en stram udgiftsprioritering.
De lovbundne udgifter forventes at stige i takt med den almindelige pris- og lønudvikling, og udgifterne til alderspension vil endvidere stige i takt med stigningen i antallet af ældre. Som følge heraf må driftsudgifternes stigning begrænses, og egentlige besparelser kan heller ikke undgås. Udgangspunktet har været at omfordele landsstyreområdernes ressourcer for at skabe råderum til at igangsætte højt prioriterede initiativer, uden at øge den samlede udgiftsramme. Den eneste undtagelse herfra er Børn og Unge området hvor Landsstyret ønsker at udvide den samlede indsats med 18,3 mio. kr.
De budgetterede anlægsudgifter, der omfatter både anlægs- og renoveringsudgifter, stiger i 2003 for derefter at falde igen i 2004 og 2005. Faldet i 2004 er delvis begrundet i ophøret af den 4-årige aftale med staten om statens bidrag til den ekstraordinære renoveringsindsats.
Figur 3.1.1 viser drifts-, anlægs- og udlånsresultatet (DAU) fra 1997 til 2003. For årene 1997-2001 er der tale om regnskabstal, mens tallene for 2002-2003 er budgettal.
Bortset fra 1998, der var præget af stigende drifts- og anlægsudgifter, har Landskassen haft overskud hvert år i perioden 1997-2001. Samtidig er udlandsgælden reduceret, fra 881 mio. kr. i 1997 til 153 mio. kr. i 2001. Med henblik på de kommende års stigende udgifter til ældreforsørgelsen og et fortsat stort anlægs- og renoveringsbehov, er det dog vigtigt at nedbringe gælden yderligere, for dermed at sikre økonomisk råderum til disse opgaver.
/////Hjemmestyrets likviditet
Landskassens samlede likviditet udgjorde ved årsskiftet 2001/2002 892 mio. kr. hvilket Landsstyret bedømmer som tilfredsstillende. 892 mio. kr. kan lyde af meget, men man skal være opmærksom på følgende forhold:
Af den samlede likviditet er 423,5 mio. kr. allerede disponeret til projekter der er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden. Disse midler kan ikke medregnes i den disponible likviditet da de er øremærket til bestemte anlægsopgaver. Midlerne kan således kun frigøres hvis Landstinget beslutter at allerede vedtagne projekter alligevel ikke skal gennemføres.
Landskassen skal have likviditet til, frem til 2008, at afdrage i alt ca. 150 mio. kr. på hjemmestyrets lån i forbindelse med opførelsen af vandkraftværket i Buksefjorden.
De nettostyrede virksomheder har trækningsrettigheder i Landskassen på i alt 206 mio. kr. som de i øjeblikket kun udnytter i ringe grad. Landskassen skal kunne dække sit likviditetstab i tilfælde af at trækningsrettighederne udnyttes fuldt ud.
Hjemmestyret har udstedt en række garantier og garantilignende erklæringer i forbindelse med visse hjemmestyreejede virksomheders låneoptagelse. Likviditetsreserven sikrer at hjemmestyret med kort varsel kan leve op til forpligtelserne i disse erklæringer. Landsstyret mener at det er vigtigt at Landskassens likviditet også fremover er god nok til at eventuelle pludseligt opståede udgifter, f.eks. i tilfælde af en økonomisk krise, kan afholdes uden at Landskassen på kort sigt tvinges til at optage lån i udlandet.
/////Ny metode for opgørelse af de hjemmestyreejede selskabers gældsbyrde
I tabel 3.1.2 er opstillet de seks største hjemmestyreejede selskabers gældsforpligtelser. Gælden er opgjort som selskabets bruttogæld fratrukket selskabets omsætningsaktiver i form af likvider, tilgodehavender, varelagre mv. Derved opnås et nettoudtryk for den pengegæld selskabet har til omverdenen. Selskaberne har herudover aktiver for mange millioner kr. i bygninger, maskiner, skibe og andet driftsmateriel, samt i aktiebesiddelser. Disse aktiver er mindre omsættelige, og er derfor udeladt af opstillingen. Ved aflæsning af tabellen er det væsentligt både at se på størrelsen af det enkelte selskabs nettogæld og på selskabets udviklingstendens.
//////Tabel 3.1.2 Nettogælden i Landskassen og de seks største selskaber, i mio. kr.
1997
1998
1999
2000
2001
Royal Greenland 1)
880,9
970,6
1092,8
1024,1
951,7
KNI Pilersuisoq
-310,9
-388,3
-405,4
-429,8
-461,8
Royal Arctic Line
484,0
418,0
361,6
281,8
192,6
Tele Greenland A/S
304,1
237,8
187,4
119,8
74,8
Arctic Umiaq Line
26,2
-40,6
-23,1
23,2
29,6
Nuka A/S 1)
-
-
93,8
108,7
115,4
Selskaber i alt
1384,3
1197,5
1307,1
1127,8
902,3
Landskassen
-791,0
-725,0
-782,0
-767,0
-722,0
Selskaber og Landskassen
593,3
472,5
525,1
360,8
180,3
1) For Royal Greenland og Nuka A/S løber regnskabsåret 1/10-30/09.
Tal for 2001 gælder således regnskabsår 2000/01.
I opstillingen er Landskassens likvide midler, Landskassens tilgodehavender og mellemværender med selskaber samt udlån til ovenstående selskaber medtaget som omsætningsaktiver. På gældssiden står Landskassens kort- og langfristede gæld samt midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden.
/////Selskaberne
Som det fremgår af tabel 3.1.2 har selskabernes gældsbyrde generelt været faldende i de seneste år, mens Landskassens nettoformue har været relativt stabil.
Dog viste selskabernes gældsbyrde en stigning i 1999. Dette var primært forårsaget af en stigning i Royal Greenlands lånefinansierede investeringer hvilket øgede selskabets langfristede gæld betydeligt.
I forbindelse med overdragelsen af NUKA A/S fra Royal Greenland til hjemmestyret, optog NUKA A/S lån til betaling for de overdragne anlæg og driftsmidler samt til brug for selskabets egne anlægsinvesteringer.
Samlet set har hjemmestyrets selskaber dog nedbragt deres nettogæld med knap 0,5 mia. kr. i perioden 1997-2001.
Gældsudviklingen i Royal Greenland i perioden 1999-2001 er tilsyneladende positiv, men skal ses på baggrund af at selskabets materielle værdier er solgt eller nedskrevet med ca. 387 mio. kr., mens nettogælden kun er nedbragt med 141 mio. kr.
De store kapitalindskud som Grønlands Hjemmestyre foretog ultimo 2001, i Royal Greenland med 200 mio. kr. og NUKA A/S med 40 mio. kr., kan først aflæses i regnskaberne for 2002. Begge selskaber vil føre en forsigtig investeringspolitik, og forventes at præstere overskud i 2002. Kapitalindskuddene vil således, i overensstemmelse med hjemmestyrets krav herom, blive anvendt til at nedbringe selskabernes gæld. Landsstyret vil dog fortsat følge gældsudviklingen i Royal Greenland og NUKA A/S nøje.
/////Selskabernes investering i boliger
Samtidig med selskabernes generelt positive gældsudvikling har de hjemmestyreejede selskaber investeret i personaleboliger, primært i form af nybyggeri. Selskaberne vil således i overensstemmelse med Landsstyrets beslutning herom, i stadigt mindre omfang lægge beslag på boliger i den offentlige boligpulje.
3.2 Ændring i budgetloven
Landskassen regnskab for 2001 viste at der på enkelte driftsområder var et væsentligt underskud. Underskuddet på Landskassens samlede driftsbevillinger var 45,3 mio. kr. I forbindelse med Landstingets behandling af regnskabet på forårssamlingen 2002 fremkom en indstilling fra Landstingets Finansudvalg om skabelse af hjemmel til at overføre mer- og mindreforbrug af driftsbevillinger til det efterfølgende finansår.
Landsstyret vil til efterårssamlingen fremlægge et forslag til ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget der vil skabe den fornødne hjemmel.
Konsekvenserne af at der skabes hjemmel til at overføre mer- og mindreforbrug af driftsbevillinger vil dog umiddelbart have en begrænset økonomisk effekt. For finansloven 2001 ville en regel om fremføring af driftskontoafvigelser op til eksempelvis 5% kun have medført en begrænset nedregulering af bevillingerne i 2002, 3,2 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til det samlede merforbrug på 45,3 mio. kr. i 2001.
3.3 Rejeafgift
Rejeafgiften som den er i dag har eksisteret siden 1990. Personer eller selskaber der har licens til rejefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe betaler rejeafgift af den del af fangsten som ikke landes til forarbejdning på grønlandske produktionsanlæg.
Før 1990 udgjorde afgiften et fast beløb pr. kilo, men herefter blev afgiften fastsat til en procentsats af omsætningen. Afgiftssatsen var oprindelig 11 pct., men den er siden ændret flere gange på grundlag af udviklingen i rejernes verdensmarkedpriser. Dette skete senest på forårssamlingen 2002, hvor procentsatsen med virkning fra 1. juli 2002 blev nedsat fra 3 til 1.
Ændringer i rejeafgiften er med den nuværende lovgivning omstændelig, idet det kræver en lovændring. Niveauet for rejeafgiften er dermed ikke altid i overensstemmelse med de faktiske konjunkturer på verdensmarkedet, idet eventuelle ændringer må afvente Landstingets samling.
På der seneste har afsætningspriserne været så lave at indtjeningen i flere rederier nu er kritisk lav. Derfor ønsker Landsstyret at loven om rejeafgift gøres mere dynamisk. Dette kan ske i form af en model, hvorved rejeafgiften løbende reguleres i forhold til prisudviklingen på verdensmarkedet, uden at Landstinget hver gang skal tage stilling til forslag til ændring af rejeafgiftsloven.
Landsstyrets overvejelser går i korte træk ud på at i perioder med lave rejepriser på verdensmarkedet, og heraf følgende lav indtjening for rederierne, skal der være en lav eller ingen afgift. Omvendt skal afgiften være højere i perioder med gode priser. En lovændring vil blandt andet indebære at rederierne betaler en afgift som står i reel forhold til den aktuelle indtjening, ligesom Landskassens indtægter fra afgiften vil variere med indtjeningen i fiskeriet.
Landsstyret har i samarbejde med det havgående fiskeris organisation, APK, undersøgt mulighederne for at indføre en fleksibel rejeafgift, således at rejeafgiften vil afspejle den reelle udvikling i rejefiskeriets indtjening. Undersøgelsen er gennemført, og Landsstyret vil på baggrund af undersøgelsens resultater fremlægge et lovforslag om ændring af rejeafgiften for Landstinget til efterårssamlingen 2002.
4. Kommunernes økonomi
4.1 Bloktilskud til kommunerne
Grønlands Hjemmestyres forhandlinger med KANUKOKA om kommunernes bloktilskud for 2003 er endnu ikke afsluttet, da der er punkter som det endnu ikke er lykkedes at opnå enighed om. Forhandlingerne genoptages i august med håb om at der kan indgås aftale i september. Der vil herefter blive udarbejdet ændringsforslag til finanslovsforslaget for de finanslovskonti der berøres af bloktilskudsforhandlingerne.
Bloktilskuddene til kommunerne forventes at blive beregnet med udgangspunkt i bloktilskuddet for 2002, tillagt pris- og lønstigninger og merudgifter som følge af den nye folkeskoleforordning. Derudover vil kommunerne blive kompenseret for de merudgifter de vil få i tilfælde af Landstingets vedtagelse på efterårssamlingen af Landsstyrets forslag til ændring af forordningen om hjælp til børn og unge.
Ved den samlede vurdering af kommunernes økonomi skal det tages i betragtning at kommunerne i 2003, i forhold til 2002, vil få en stigning i indtægterne fra den fælleskommunale skat på 22 mio. kr.
4.2 Kommunernes samlede økonomi
Der foreligger endnu ikke tal for de kommunale regnskaber for 2001, så det er vanskeligt at sige om udviklingen fra 2000 er fortsat i 2001. I 2000 fik kommunerne samlet set et regnskabsmæssigt overskud, hvilket dog dækker over betydelige forskelle mellem de enkelte kommuner. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer, ligesom forskelle i arbejdsløsheden medfører at udgifterne til ledige varierer. I det følgende tages dog udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.
I perioden 1996-2000 er kommunernes indtægter steget med 22,9 procent, driftsudgifterne er steget 19,6 procent og anlægsudgifterne er steget med 29,4 procent.
Det fremgår af tabel 4.2.1 at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I både 1998 og 1999 har overskuddene været faldende, hvilket bl.a. skyldes en stigning i kommunernes anlægsudgifter. I forhold til 1999 var anlægsudgifterne i 2000 uændrede, mens kommunernes indtægter var stigende.
//////Tabel 4.2.1 Kommunernes udgifter, indtægter og resultat 1996-2000, i mio. kr.
1996
1997
1998
1999
2000
Indtægter
1.758
1.941
1.950
2.055
2.160
Driftsudgifter
-1.572
-1.662
-1.715
-1.789
-1.880
Anlægsudgifter
-163
-140
-151
-211
-211
Resultat
23
140
84
55
69
Kilde: KANUKOKA, Nøgletal for de kommunale regnskaber.
Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har stort set været uændret i perioden. Stigningen i kommunernes skatteindtægter er således primært begrundet i stigende skattepligtige indkomster.
Den procentvise stigning i kommunernes indtægter har været højere end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. De kommunale indtægter har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, ligesom de seneste års faldende arbejdsløshed har betydet lavere udgifter i kommunerne til eksempelvis offentlig hjælp.
5. Strukturpolitiske initiativer
Landsstyrets strukturpolitiske initiativer tager afsæt i
En Vision for Fremtiden,
Oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan der blev fremlagt for Landstinget i september 2000. De lovede initiativer er igangsat og befinder sig nu i forskellige faser. Visse initiativer er allerede gennemført, og opfølgning på resultaterne samt eventuelle justeringer kan nu foretages. På andre områder analyseres behov og konsekvenser ved mulige initiativer. Disse analyser indgår herefter i beslutningsgrundlaget for det videre strukturpolitiske arbejde.
5.1 Reformer på boligområdet
Den 1. januar 2002 trådte huslejereformen og den forbedrede boligsikringsordning i kraft. Der blev indført mere kostægte huslejer, således at en del af de offentlige subsidier blev fjernet fra huslejeberegningen, og i stedet flyttet til en stærkt forbedret boligsikringsordning der primært tilgodeser samfundets svageste grupper.
Hensigten med huslejereformen er samtidig at tilskynde de bedrestillede til i højere grad selv at skaffe sig en bolig på det private marked, f.eks. ved opførelse af andelsboliger eller 10/40/50- byggeri * . Huslejereformen, der udgør 1. fase af en samlet reform på boligområdet, kan samtidig medvirke til at intensivere interessen hos borgere med mellemindkomster for at omdanne deres lejeboliger til andelsboliger. På begge måder vil den private opsparing i form af boliger stige.
2. fase af den samlede boligreform blev vedtaget af Landstinget på forårssamlingen 2002. Denne fase indebærer ikrafttræden af ændrede regler om lejernes rettigheder i forbindelse med omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger - den såkaldte "lejer-til-ejer ordning". Ordningen vil, under nærmere bestemte vilkår, give lejere i offentligt ejede udlejningsboliger mulighed for at overtage deres boliger som ejerboliger.
Reformens 2. fase indebærer også ændring af landstingsforordningen om boligfinansiering, den såkaldte 10/40/50-ordning (10/40/50 betyder at finansieringen er sammensat af 10 pct. egenfinansiering, 40 pct. offentlige lån - med 20 pct. fra hjemmestyret og 20 pct. fra kommunen - og 50 pct. realkreditfinansering ). Ændringen har åbnet mulighed for at alle kan søge om anlægslån til opførelse af alle former for boliger. Tidligere omfattede ordningen kun enfamiliehuse til privatpersoner. Fremover kan også selskaber søge om anlægslån til personaleboliger, eller udlejningsboliger, og til enfamilie-, dobbelt- eller flerfamiliehuse.
Landstingsforordningen om andelsboliger er samtidig ændret for at fremskynde opførelsen af andelsboliger. Fremover bliver det således muligt for en bygherre at påbegynde opførelse af boliger, der så først under eller efter opførelsen sælges til en andelsboligforening. Udover at være en klar forbedring for andelsboligforeninger under etablering forventes ændringen også at medføre administrative forenklinger.
Boligreformens 2. fase trådte i kraft den 1. juli 2002. Virkningerne af 2. fase forventes at slå fuldt igennem fra 2003 i form af et øget privat byggeri efter 10/40/50-ordningen, flere andelsboliger og et betragteligt antal lejere der overtager deres boliger som andels- eller ejerboliger efter lejer-til-ejer ordningen.
Derfor foreslås der for 2003 en omlægning af de afsatte bevillinger til boligbyggeri i kommunerne. For så vidt angår tilskud til kommunale udlejningsboliger, dvs. det tidligere 60/40-byggeri, ændres bevillingsformen så der ikke længere ydes en 60 pct. af en samlet opførelsessum. Der skal i stedet ydes et fast tilskud til projektet. Dermed vil eventuelle ændringer i projektomkostningerne ikke få betydning for Landskassens bevillinger. Denne type byggeri vil herefter blive kaldt "støttet kommunalt udlejningsbyggeri".
I byer, hvor det er muligt at opnå fremmedfinansiering af boligbyggeri, eksempelvis i form af realkreditlån til andelsboliger og 10/40/50-boliger, ønsker Landsstyret at prioritere flere midler til disse boligformer frem for det støttede kommunale udlejningsbyggeri. Da hjemmestyrets finansieringsandel er lavere ved andels- og 10/40/50-byggeri vil denne prioritering medføre at der inden for bevillingsrammen kan opføres flere boliger, end hvis der primært støttes offentligt byggeri.
Efter fuld implementering af boligreformens 2. fase vil boligreformens 3. og formentlig sidste fase være klar til politisk behandling. Denne fase vil omfatte reduktion af det direkte offentlige engagement på boligområdet. I 2005, hvor A/S Boligselskabet INI vil have eksisteret i 10 år, må det forventes at selskabet er modent til at medvirke ved overdragelse af væsentlige dele af de offentlige boliger til lejerne eller til selvejende, almennyttige boligselskaber.
5.2 Erhvervsfremme
/////Erhvervsfremmeredegørelse
Under forårssamlingen 2002 fremlagde landsstyret en redegørelse om erhvervsfremme. Redegørelsen indeholder en statusbeskrivelse af erhvervslivets rammebetingelser samt en række forslag og anbefalinger til forbedring af vilkårene for etablering af nye virksomheder.
Der er i disse år et behov for at gøre erhvervsstrukturen i Grønland bredere. Den ensidige afhængighed af fiskeriet og fiskeindustrien er med til at trække fokus væk fra udviklingen af andre erhvervssektorer. Endvidere er en stor del af erhvervene i Grønland stadig afhængig af direkte tilskud. Dette gælder særligt de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug.
Det er Landsstyrets mål at opnå et dynamisk erhvervsliv, som gradvist bliver mindre afhængigt af udviklingen inden for én enkelt erhvervssektor. Erhvervsfremmeindsatsen skal målrettes, og en større del af de midler som afsættes til erhvervsformål skal rettes mod udviklingsfremmende aktiviteter. Indsatsen skal skabe synergi mellem erhvervsgrenene og mellem institutioner på lokalt, regionalt og landsdækkende plan.
De rammer der opstilles for erhvervslivet skal afstemmes med de reelle behov, og skal skabes i konstruktivt samspil mellem den offentlige og private sektor. Derfor skal der arbejdes på at opnå en bedre koordination mellem private og offentlige initiativer, og ikke mindst mellem hjemmestyrets og den kommunale erhvervsfremmeindsats. Samlet fremhæver redegørelsen nødvendigheden af at fokusere på følgende områder:
Forbedring af erhvervslivets generelle rammevilkår
Kompetenceopbygning
Fremskaffelse af risikovillig, langsigtet investeringskapital
Bedre organisering af erhvervsfremmeindsatsen
Initiativer bør rettes mod konkrete sektorer eller projekter
/////Strategi- og handlingsplan
I forlængelse af redegørelsen om erhvervsfremme har Landsstyret udarbejdet en strategi- og handlingsplan for erhvervsfremmeindsatsen. Planen har et flerårigt sigte. Udvalgte initiativer inden for de nævnte områder præsenteres nedenfor. Overordnet set er strategi- og handlingsplanen en opfølgning på Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan, og der tages udgangspunkt i dennes overordnede vision om at "Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik".
Stabilitet og gennemskuelighed i rammebetingelserne er vigtige forudsætninger for et velfunger-ende erhvervsliv. Landsstyret lægger derfor vægt på at beskrive eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med lovforslag. Derudover prioriteres i løbet af det kommende år en ajourføring af selskabslovgivningen højt. Denne lovgivning skal fremover opdateres løbende.
Der vil blive igangsat en undersøgelse af erhvervslivets omkostningsstruktur. Undersøgelsen vil kunne give fingerpeg om muligheder og barrierer for forbedring af grønlandske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Det er væsentligt at få mere viden på dette område, også for at kunne vurdere konsekvenserne af fremtidige strukturpolitiske reformer.
Desuden skal der, sammen med repræsentanter for erhvervslivet, nedsættes en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til en offentlig indkøbs- og udbudspolitik. Formålet vil være at øge effektiviteten i de offentlige indkøb og at øge konkurrencen mellem leverandører af varer og tjenesteydelser til det offentlige samt ikke mindst skabe et større sammenhængende marked for sådanne indkøb. Dette har til formål at gavne både erhvervslivet og den offentlige økonomi.
For at imødekomme behovet for mere risikovillig og langsigtet investeringskapital vil der blive udarbejdet konkrete forslag til at fremme adgangen til vestnordiske, nordiske og EUs erhvervsstøtte- og låneordninger. Landsstyret har derfor i finanslovsforslaget opprioriteret denne nødvendige indsats.
En klarere arbejds- og rolledeling i erhvervsfremmeindsatsen skal medvirke til at gøre indsatsen enkel og gennemskuelig for brugerne. Et centralt, men ofte overset problem, er i denne sammenhæng den manglende kontinuitet for kommunalt ansatte nøglepersoner på erhvervsområdet. En analyse af vilkårene for den kommunale indsats skal afdække årsagerne samt anvise mulige løsninger på problemet.
Landsstyret vil i 2003 fremkomme med et forslag til revision af landstingslov om kommunernes erhvervsmæssige engagement. Dette vil ske på baggrund af et udredningsarbejde hvor KANUKOKA, arbejdsgiverforeningerne, Sulisa A/S og finansieringsinstitutterne i Grønland inddrages. I denne forbindelse vil også mulighederne for et øget samarbejde mellem kommunerne og erhvervslivet på tværs af kommunegrænserne indgå. Regionale erhvervsudviklingstiltag er relevante i flere sammenhænge. I finanslovsforslaget er der derfor også skabt bedre muligheder for at kunne understøtte sådanne tiltag. Dette initiativ forudsætter dog at kommunerne og erhvervslivet selv tager et konkret medansvar for gennemførelsen i hvert enkelt tilfælde.
5.3 Uddannelsesstøttereform
Landsstyrets "Redegørelse om uddannelsesstøttereform" der er omdelt til Landtingets medlemmer danner baggrund for en række konkrete lovforslag på området i efteråret. Derfor indgår de økonomiske effekter af uddannelsesstøttereformen i Landsstyrets forslag til Finanslov 2003.
Reformens formål er at skabe mere overskuelige uddannelsesstøtteregler ud fra den målsætning:
at de studerendes vilkår generelt ikke må forringes
at administrationen af reglerne gøres lettere
at der sikres en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer
Forslagene tager samtidig udgangspunkt i Landsstyrets overordnede målsætning om:
at få flere i uddannelse
at få flere til at vælge den uddannelse der er rigtig for den enkelte
at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre deres uddannelse
at motivere de færdiguddannede til at arbejde i Grønland
Den foreslåede reform vil bidrage til, men kan ikke stå alene i opfyldelsen af ovennævnte ønsker. Også andre forhold som man måske ikke ellers ville tænke på i en uddannelsespolitisk sammenhæng spiller en væsentlig rolle. Undersøgelser har for eksempel vist at studerende der har oplevet utryghed i opvæksten har svagere forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Prioritering af den sociale indsats har således også positive følgevirkninger for uddannelsesområdet.
En styrkelse af uddannelsesvejledningen i folkeskolen og på arbejdsmarkedskontorerne er allerede udpeget som en vigtigt indsatsområde for at formindske uddannelsesfrafaldet.
Hovedprincipperne i reformforslaget er følgende:
Der indføres et klippekortsystem der giver hver uddannelsessøgende et antal klip svarende til 6 års stipendium
Visse særydelser fjernes (tilskud til bagage overvægt, tilskud til godstransport m.m.)
Lånemuligheden forøges for de studerende der er berettiget til lån
Samlet set vil reformen medføre en besparelse på uddannelsesstøtten på 5 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr. i overslagsårene. Besparelsen skyldes primært at det samtidig foreslås at retten til uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau fjernes. De forbedrede lånemuligheder vil resultere i en merudgift på 3,6 mio. kr. i 2003 og 8 mio. kr. i budgetoverslagsårene.
5.4 Søfragtreformen
Landstinget besluttede på efterårssamlingen 2001 at ændre Landstingsforordningen om søtransport af gods til, fra og i Grønland. Dermed blev det muligt at indføre en differentieret ensfragtafgift hvilket var en af de væsentlige forudsætninger for at de nye, differentierede fragtrater kunne iværksættes.
På denne baggrund godkendte Landsstyret med virkning pr. 1. januar 2002 nye fragtrater på søgods transporteret med Royal Arctic Line A/S. Samtidig bortfaldt ensfragtafgiften på søgods der transporteres internt i Grønland og ud af landet, mens ensfragtafgiften på gods til Grønland blev nedsat fra 13,88 pct. til 9,82 pct.
Ændringerne af ensfragtafgiften betyder, at Royal Arctic Line A/S kunder samlet set forventes at få en årlig lempelse på godt 34 mio. kr., eftersom det har været forudsat at selskabets besparelser i forbindelse med reformen skal komme kunderne til gode.
Intentionerne med fragtratereformen er bl.a. at anspore fragtkunderne til at benytte sig af containere frem for stykgods, samt at gøre kunderne mere bevidste om de reelle omkostninger ved fragt af gods, herunder at disse omkostninger er stærkt afhængige af hvor i landet godset skal hen.
Den første fase af fragtratereformen har haft følgende virkninger på fragtraterne:
Prisen på almindeligt stykgods og farligt gods er faldet på gods der sendes fra Danmark, men er på samme niveau som hidtil på gods der sendes til Danmark, og er steget for internt befragtet stykgods
Prisen på overstørrelsesgods er steget generelt, da denne forsendelsestype kræver mange ressourcer i håndtering
Prisen for temperaturreguleret gods er faldet for containere til Danmark, samt internt i Grønland, men er steget for alt stykgods. Dette skyldes, at det er dyrere at benytte frysecontainere og at håndtere temperaturreguleret stykgods end raten i dag afspejler
Fragtraterne er desuden blevet stedbestemte, således at der er forskellige rater på samme godstype afhængig af hvor i landet det sendes til og fra
Landsstyret har lagt vægt på at sikre at omlægningen og især ændringerne af ensfragtafgiften vil få den ønskede virkning, således at fragtkunderne samlet set oplever en reduktion af deres fragtomkostninger. Derfor vil Landsstyret, når alle oplysninger foreligger for 1. halvår 2002, foretage en evaluering af fragtratereformens 1. fase. På baggrund af evalueringen, der forventes gennemført ultimo 2002, kan et eventuelt behov for justeringer af fragtraterne vurderes. Erfaringerne vil naturligvis også indgå i det videre reformarbejde.
Landsstyret foreslår derfor at 2. fase af reformen udsættes til ikrafttræden pr. 1. januar 2004.
5.5 El, vand og fjernvarme
Første etape af ensprissystemets omlægning var søfragtområdet. Næste etape forventes at blive el-, vand- og varmeområdet. Landsstyret ønsker at belyse muligheder og konsekvenser ved en ophævelse af ensprissystemet på elektricitet, vandforsyning og fjernvarme. En ændret tarifstruktur skal dog under alle omstændigheder baseres på gennemskuelighed og en minimering af den administrative byrde og øvrige følgeomkostninger. Det har Landsstyrets særlige bevågenhed at erhvervslivet i de byer der i dag betaler til ensprissystemet udsættes for et kunstigt højt prisniveau - til skade for virksomhedernes aktivitet og beskæftigelse.
Ophævelse af ensprissystemet vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Der udarbejdes i øjeblikket et beslutningsgrundlag med forskellige modeller, som vil belyse konsekvenserne af en delvis ophævelse. Landsstyret forestiller sig ikke at der på kort sigt kan gennemføres en fuldstændig overgang til omkostningsægte tariffer idet dette ville betyde alt for voldsomme påvirkninger af økonomien i de mindre byer og bygderne.
Figurerne 5.5.1-5.5.2 tjener til illustration af de store forskelle i omkostninger ved produktion af energi og vand i de enkelte byer.
Som det fremgår af ovenstående figurer er der meget store forskelle i produktionsomkostningerne mellem byerne. Særligt i de mindste byer er langt hovedparten af omkostningerne til elproduktionen
kapacitetsomkostninge
r, dvs. de omkostninger der er forbundet med at anlægge og drive et elværk inklusiv reservekapacitet. De meget høje omkostninger til vandforsyning i Nordgrønland og Ittoqqortoormiit skyldes især de store udgifter der om vinteren er forbundet med at indsamle og smelte sne til drikkevand.
Ensprisstrukturen kan generelt siges at medføre dispositioner der i det lange løb resulterer i et samfundsøkonomisk spild. Dette sker for eksempel ved placering af energi- eller vandforbrugende virksomheder på steder hvor de reelle omkostninger er højere end den takst der betales, og hvor samfundet eller Nukissiorfiits kunder i andre byer kan siges at betale en del af regningen.
Som nævnt ovenfor er der nu et analysearbejde i gang. Resultaterne af dette arbejde skal danne grundlag for den politiske stillingtagen til en omlægning af ensprissystemet på el, vand og varme, så det sikres at de mulige strukturændringer får de tilsigtede virkninger. Ændringer af ensprisstrukturen forventes tidligst at kunne ske fra 2004.
5.6 Strukturtilpasninger i fiskeriet
I de seneste år har den gennemsnitlige verdensmarkedspris på rejeprodukter været lav og generelt har indtjeningen i fiskeriet ikke været tilfredsstillende for fiskeriets parter. Den havgående flåde har gennemgået en strukturtilpasning hvor bl.a. antallet af fartøjer blev kraftigt reduceret i staten af 1990´erne. Denne reduktion har været en væsentlig årsag til, at det havgående rejefiskeri i dag er velkonsolideret, og dermed bedre kan modstå den indtjeningsnedgang som opleves i disse år.
Modsat det havgående fiskeri har det kystnære fiskeri ikke gennemgået nogen nævneværdig strukturtilpasning. På baggrund af fiskeridebatten på Landstingets efterårssamling 2001 blev der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra KNAPK, APK, KANUKOKA, SIK og Royal Greenland A/S - det såkaldte Enoksen-udvalg. Udvalget fik til opgave at fremkomme med anbefalinger til en strukturtilpasning i det kystnære fiskeri.
I begyndelsen af 2002 var der 65 fartøjer i det kystnære rejefiskeri med en samlet disponibel rejekvote på 36.550 tons. Dette svarer til en gennemsnitlig kvoteandel pr. fartøj på 562 tons. Fartøjsflåden er som helhed forholdsvis gammel og er teknologisk forældet.
Som det fremgår af figur 5.6.1 er knap halvdelen af fiskeflåden i det kystnære rejefiskeri mere end 20 år gammel, og mere end halvdelen af fartøjerne er mindre end 50 BRT.
Flere af disse fartøjer er finansieret helt eller delvist gennem erhvervsstøtteordningen ESU. ESU har igennem en længere årrække ydet finansieringsstøtte til anskaffelse af fartøjer til rejefiskeriet, og primo 2002 er den kystnære rejeflådes samlede restgæld til ESU 123,7 mio. kr. Hertil skal lægges ESUs garantistillelser over for banker og andre kreditinstitutioner på i alt 19,5 mio. kr. Således udgør hjemmestyrets samlede engagement i de 65 fartøjer i alt 143,2 mio. kr., svarende i gennemsnit til 2,2 mio. kroner pr. fartøj.
Den samlede restance udgør 32 mio. kroner, svarende til 25,9 pct. af restgælden. Der er naturligvis tale om meget store individuelle forskelle fra fartøj til fartøj, men der tegner sig et klart billede af en fiskeflåde som er ved at være forældet, og som økonomisk ikke klarer sig godt.
På baggrund af disse forhold er der gennemført møder og samtaler med samtlige rederier som ejer fiskefartøjer med licens til kystnært rejefiskeri. Møderækken har haft henblik på at afklare den enkeltes fremtid og muligheder for fortsat deltagelse i rejefiskeriet.
Som udløber af denne afklaringsproces vil der blive igangsat konkrete initiativer som kan medvirke til at gøre den kystnære fiskeflåde mere effektiv, velkonsolideret og bæredygtig, på lige fod med den havgående fiskeflåde. Omstillingsprocessen forventes at fortsætte ind i 2004. Også forholdene omkring bl.a. indhandlingsskibe og landanlæg vil indgå i overvejelserne omkring hvordan det kystnære fiskeri i fremtiden kan bidrage med et større samfundsøkonomisk afkast.
5.7 Mobilitetsfremmende ydelse
Grønland står i disse år overfor store struktur- og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Visse byer har mangel på arbejdskraft, mens andre byer og bygder modsat har problemer med faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed.
Det er et socialt og samfundsøkonomisk tab at samfundet ikke formår at udnytte de ledige arbejdskraftressourcer. Import af arbejdskraft til visse byer samtidig med stigende sociale udgifter i andre dele af landet er med til at forstærke tabet.
Flytning mellem byer og bygder i Grønland kan være en betydelig økonomisk belastning for den enkelte familie. Økonomien bliver derfor en barriere for arbejdssøgende der ønsker at flytte til byer med udsigt til varig beskæftigelse. Problemet forstærkes af udbredt boligmangel i de byer der efterspørger arbejdskraft.
Derfor foreslår Landsstyret at der etableres en støtteordning for arbejdstagere der ønsker at påtage sig fast arbejde i en anden by i Grønland. Denne
mobilitetsfremmende ydelse
kan være et tilskud til rejse og bohaveflytning i forbindelse med varig beskæftigelse, men kan også omfatte et tilbud om bolig i den by der flyttes til. Ydelsen er således et arbejdsmarkedspolitisk instrument der skal sikre en mere fleksibel rekruttering af arbejdskraft i Grønland.
For at ydelsen kan fungere effektivt som arbejdsmarkedspolitisk instrument forudsættes
Et accepteret tilbud om permanent beskæftigelse i tilflytningskommunen
At der i tilflytningskommunen forekommer mangel på arbejdstagere med de efterspurgte kvalifikationer og kompetencer
At flytningen kun omfatter arbejdstagere der ikke deres nye stilling har krav på personalebolig
At flytningen er et fælles ønske fra arbejdsgiver, tilflytningskommune og den arbejdssøgende
Den del af ordningen der vedrører tilskud til flytteomkostninger forventes at medføre en udgift på 3,8 mio. kr. i finansår 2003 samt i de følgende budgetoverslagsår.
For også at tilskynde kommuner med boligmangel til at drage nytte af ordningen skal tilflytningskommunen, som kompensation for at tilbyde den nytilflyttede en kommunal bolig, kunne få tilskud til opførelse af en ny bolig. Landsstyret vil i de kommende år, og inden for den generelle bevillingsramme til boligbyggeri, disponere i størrelsesorden 25 mio. kr. til denne del af ordningen.
6. Landsstyrets generelle prioriteringer
6.1 Social- og arbejdsmarkedsområdet
/////Børn og Unge
Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2003 prioriteret en klar styrkelse af Børn og Unge området. Området henhører under kommunerne, og der er således for 2003 og budgetoverslagsårene afsat en reserve på 18,3 mio. kr. der forventes udmøntet i aftalen om de kommunale bloktilskud for 2003.
De øgede bevillinger skal - sammen med kommunernes egen prioritering af området - ruste kommunerne til den helt nødvendige styrkelse af indsatsen for vore mest udsatte børn og unge.
Landsstyret fremlægger på efterårssamlingen et forslag til ændring af forordningen om hjælp til børn og unge. Den ny forordning skal udstikke krav og rammer for den påkrævede styrkelse af indsatsen.
De eksisterende tilbud i form af døgnpladser på børn og unge institutioner har gennem længere tid ikke kunnet dække behovet. KANUKOKA har estimeret at ca.150 børn og unge er på venteliste til en døgnplads.
Døgninstitutionernes personale og de tilknyttede psykologer vurderer samtidig at de anbragte børn og unge er mere behandlingskrævende end tidligere. For at opnå rimelig udsigt til en behandlingseffekt bør der sættes ind tidligere over for børnene. Dette er i et vist omfang allerede lykkedes, idet de børn der i dag behandles på de landsdækkende døgninstitutioner i gennemsnit er 1 år yngre end de børn der var anbragt for 3 - 4 år siden.
Forordningsforslaget om hjælp til børn og unge skal opfylde to målsætninger:
Pladsmanglen på døgninstitutionerne søges mindsket ved etablering af plejepladser hos 30 professionelle plejefamilier. Plejefamilieordningen, der skal administreres af kommunerne, vil komme til at fungere som et supplement til døgninstitutionerne
De behandlingskrævende børn og unge skal tilbydes behandling tidligere, og skal kunne tilbydes behandling i længere tid, så man ikke "taber" dem når de bliver større
De professionelle familieplejere skal sikres uddannelse/efteruddannelse i samarbejde med de eksisterende døgninstitutioner, så det pædagogiske arbejde koordineres.
/////Pension
Fra 1. januar 2000 blev pensionsalderen hævet fra 60 til 63 år, men da mange 60 - 62- årige allerede var overgået til alderspension da regelændringen trådte i kraft, slår forhøjelsen af pensionsalderen først helt igennem fra 1. januar 2003.
På baggrund af Landstingets tilslutning til et medlemsforslag om også at yde alderspension til pensionister hvis ægtefælle har indkomst, foreslår Landsstyret en grundlæggende ændring af alderspensionsordningen fra 1. januar 2003. Den beregningsmæssige ændring vil for såvel enlige som gifte pensionister der kun har alderspensionen som indkomst være umærkelig.
Pensionen vil fremover bestå af en basispension og en tillægspension. Basispensionen vil være personlig for alle pensionister. Tillægspensionen lægges ovenpå basispensionen og vil være indkomstbestemt.
Muligheden for at oppebære indkomst øges, således at nedsættelse af pensionen sker ved en højere indtægtsgrænse end tidligere. Derudover vil nedsættelsen af pensionen være mere blød end den nuværende ordning.
Det vil samtidig, i overensstemmelse med Landstingets ønske, blive sikret at en ægtefælle bevarer en del af pensionen - også hvis den anden ægtefælle har arbejdsindkomst eller indtægter fra pensionsopsparing.
Ændringen vil medføre en merudgift på 7,5 mio. kr. i 2003 og budgetoverslagsårene.
6.2 Sundhed
Tabel 6.2.1 viser udviklingen i udgifterne til drift af sundhedsvæsenets i perioden 1999- 2003. For årene 2002 og 2003 er der tale om budgettal.
//////Tabel 6.2.1 Sundhedsvæsenets udgifter til drift 1999-2003
R 1999
R 2000
R 2001
FL 2002
FFL 2003
Sundhedsvæsenets udgifter
699,5
741,6
791,4
819,7
822,3
Under hensyntagen til de foregående års høje vækst i udgiftsniveauet har Landsstyret besluttet at foreslå besparelser, og der er derfor indarbejdet en negativ budgetregulering på 15,0 mio. kr. på sundhedsområdet i finanslovsforslaget. Ved indregning af pris- og lønstigninger vil sundhedsvæsenets bevillinger i 2003 dermed være på samme niveau som de faktiske udgifter i 2001. Besparelsen er dermed udtryk for en opbremsning af udgiftsstigningen gennem en mere stram udgiftsprioritering, og der skal således som udgangspunkt ikke spares på planlagte behandlinger.
Besparelsen vil blive søgt udmøntet dels ved reduktion af udgifterne til vakantindkvartering, dels ved andre driftsbesparelser indenfor sundhedsvæsenet.
På efterårssamlingen vil Landsstyret fremsætte ændringsforslag til finanslovsforslaget, hvori den negative budgetregulering udmøntes.
Sundhedsvæsenet får tilført 2,25 mio. kr. til indkøb af et laboratoriesystem i forbindelse med opførelsen af et nyt laboratorium ved Dronning Ingrids Hospital samt etablering af overbygningsmoduler på Center for Sundhedsuddannelser for sundhedsassistenter inden for veneria- og fødselsområdet.
/////Omprioriteringer
Som følge af ønsket om igangsættelse af nye aktiviteter og dækning af forventede udgiftsstigninger på flere områder, er der samtidig foretaget interne omrokeringer:
Kystens sygehuse og tandklinikker har oparbejdet et betydeligt efterslæb på edb- området. Der rokeres derfor midler til dækning af edb-anskaffelser
Center for Sundhedsuddannelser forlænger muligheden for merituddannelse for sundhedsmedhjælpere til sundhedsassistenter
Disse merudgifter er finansieret ved følgende nedprioriteringer:
Bevillingen til Paarisa reduceres, hvilket får den betydning at alkoholbehandling af ansatte i hjemmestyrets centraladministration ikke længere betales af sundhedsvæsenet
Bevillingen til Ernæringsrådet fjernes
Bevillingen til nyanskaffelser på Dronning Ingrids Hospital reduceres
Bevillingen til anskaffelse af apparatur reduceres
Bevillingen til specialistbetjening reduceres
Herudover gennemføres en generel reduktion af rammen til fællesudgifter
6.3 Uddannelse
I Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er der foretaget omprioriteringer med henblik på at finansiere merudgifter i forbindelse med de planlagte uddannelsesreformer (uddannelsesstøttereform, højskolereform mv.) inden for Landsstyreområdets egne rammer. Behovet for større bevillinger omfatter eksempelvis en række uddannelsesinstitutioner samt kollegieområdet. Der foretages i alt budgetudvidelse for 15,5 mio. kr. til disse institutioner. Landstyret mener at denne udvidelse har været nødvendig for at opretholde aktivitetsniveauet på uddannelsesinstitutionerne. Sammenlagt med de planlagte styringsmæssige tiltag forventer Landsstyret dermed at budgetoverskridelser vil kunne undgås.
Blandt uddannelsesinstitutionerne bliver kun Jern & Metalskolen samt en fælleskonto for køb af udstyr til erhvervsuddannelserne berørt af de kompenserende besparelser.
Landsstyret vil opprioritere indsatsen for at styrke de svage elever i uddannelsessystemet gennem øgede bevillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt vidtgående specialundervisning.
Uddannelsesreformerne berøres ikke af kompenserende besparelser. Til gengæld forventes uddannelsesstøttereformen at medføre administrative forenklinger, hvilket vil udmønte den af Landstinget tidligere besluttede besparelse. Derimod reduceres støtten til idræts- og kulturorganisationer, hvor en større del af aktiviteterne fremover skal betales af brugerne. Imidlertid er det tilskud fra tipsmidlerne der anvendes til kulturaktiviteter steget støt siden 1999. Således vil de samlede kulturaktivitetsmidler være på samme niveau som i 1999.
Herudover er der fundet besparelser på tilskud til kursusvirksomhed og til rejse- og opholdsudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste for deltagere på erhvervsskolernes kursusvirksomhed, herunder individuelle kursusophold uden for Grønland.
Der foretages endvidere en administrativ stramning af støttereglernes dispensationspraksis. Der vil således ikke længere dispenseres fra reglen om at studerende der inden for de sidste 5 år har afbrudt to uddannelser må vente 5 år fra den seneste afbrydelse, før de igen kan opnå uddannelsesstøtte.
Samlet set er omprioriteringerne er naturligvis ikke uden konsekvenser, men der er efter Landsstyrets opfattelse ingen kraftige forringelser inden for det samlede politikområde, inklusive erhvervsuddannelserne og kulturområdet.
6.4 Atuarfitsialak
På Landstingets forårssamling 2002 blev Landstyrets forslag om en ny folkeskoleforordning vedtaget til ikrafttræden fra skoleåret 2003/04. Forordningen udspringer af projektet
Atuarfitsialak - den gode skol
e. Landstyret har med denne indsats på folkeskoleområdet til hensigt at skabe et bedre fagligt, pædagogisk og social fundament for skoleeleverne. Det er Landstyrets klare opfattelse at den vedtagne folkeskoleforordning vil forstærke indsatsen på folkeskoleområdet, hvilket er afgørende for en forbedring af uddannelsesniveauet i Grønland som helhed.
Det overordnede formål med Atuarfitsialak er at højne kvaliteten af undervisningen i folkeskolen. Dette skal ske gennem forskellige tiltag og omlægninger af den nuværende undervisning.
Hovedindholdet er følgende:
En væsentlig ændret formålsbeskrivelse, udbygget med et grundlag for folkeskolen i form af principper vedrørende elevernes læring, undervisningen og skolens rolle
En ændret skolestruktur - med et 10-årigt skoleforløb, delt op i tre klart afgrænsede trin med hver deres formålsbeskrivelse og delmålsætninger
Holddannelse på tværs af årgangene
Styrkelse af den sproglige og praktisk -musiske dimension samt integration af IT i alle fag
- Styrkelse af rådgivningen og vejledningen i forhold til den enkelte elev
Der er afsat midler til at kompensere kommunerne for de merudgifter som de i en overgangsperiode vil få. Den præcise udmøntning af disse midler vil ske i forbindelse med fastlæggelsen af kommunernes bloktilskud for 2003.
7. Anlægs- og renoveringsområdet
7.1. Anlægsbudgettet for 2003
I Finanslov 2002 var der i budgetoverslagsår 2003 afsat 649,5 mio. kr. til anlægs- og renoveringsområdet, fordelt med kr. 380,1 mio. kr. til anlæg og 269,4 mio. kr. til renovering. I finanslovsforslaget for 2003 foreslås afsat 752,2 mio. kr. til anlæg og renovering.
Der vil i 2003 blive gjort en stor indsats for at øge antallet af kollegieværelser i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. I forhold til skolerne vil der blive afsat midler til projektering af anlæg og renovering i de lokalsamfund hvor behovet er størst.
I Tabel 7.1.1 er gengivet den samlede udmøntning af anlægs- og renoveringsmidlerne i finansåret og budgetoverslagsårene. Der forventes et højt anlægsniveau i 2003, hvorefter anlægs- og renoveringsbevillingerne i de følgende tre år vil stabilisere sig på et niveau på 600-650 mio. kr. Det må dog forventes for disse år at det faktiske forbrug vil blive noget højere idet der vil blive gjort indhug i de midler fra tidligere år der er opsamlet i Anlægs- og Renoveringsfonden.
//////Tabel 7.1.1 Anlægs- og renoveringsbudget i finanslovsforslag for 2003
FFL-03
BO-04
BO- 05
BO-06
Udisponerede anlægsreserver
14,8
83,4
198,2
210,9
Omrokeringsreserve nyanlæg
11,3
10,0
13,0
0,0
Dispositionsbeløb til projektering, nyanlæg
19,0
10,0
10,0
0,0
Nyanlægsbevillinger fordelt på projekter
166,1
112,4
-14,0
6,6
Igangværende anlægsprojekter
256,7
294,8
150,3
136,6
Anlæg i alt
467,9
510,6
357,5
354,1
Udisponerede renoveringsreserver
33,8
27,4
219,1
275,0
Omrokeringsreserve renoveringsområdet
10,0
0
0
0
Dispositionsbeløb til projektering, renovering
10,0
10,0
10,0
0
Nyrenoveringsbevillinger fordelt på projekter
97,2
36,7
0
0
Igangværende renoveringsprojekter
133,3
64,2
20,6
0
Renovering i alt
284,3
138,3
249,7
275,0
Anlægs- og renoveringsområdet i alt
752,2
648,9
607,2
629,1
De største enkeltprojekter i 2003 er kollegiebyggeri i Ilulissat, Sisimiut og Nuuk samt igangsættelse af byggeriet af Universitetsparken i Nuuk, mens de største projekter i 2004-2006 vil være byggeriet af en lufthavn i Paamiut samt Universitetsparken. Se endvidere afsnit 7.3 nedenfor.
Primært på grund af disse store projekter er der i 2003 og 2004 meget begrænsede anlægsmidler til andre nye projekter.
I 2004 falder niveauet for renoveringsaktiviteten midlertidigt, primært som følge af at den 4-årige aftale med staten om medfinansiering af renoveringsindsatsen udløber i 2003.
I tabel 7.1.2 nedenfor er opstillet Landstingets anlægsbevillinger 1997-2001. Ved etableringen af Anlægs- og Renoveringsfonden blev det muligt at sondre mellem de beløb der bliver udgiftsført til givne projekter og det faktiske forbrug. Fondskonstruktionen gør det teknisk muligt at overføre projektmidler fra det ene år til det andet uden at der skal ske genbevilling af pengene. Dette betyder imidlertid at der - hvis mange projekter må udsættes eller forsinkes under opførelsen - ophobes midler i fonden. Disse penge "venter" således på at blive brugt til det projekt de er blevet afsat til.
Generelt antages det at der er et naturligt niveau for hvor stor en anlægsaktivitet der kan gennemføres årligt, uden at tilkalde udenlandske entreprenører.
Det har været påpeget af byggefagets arbejdsgivere at dette kapacitetsniveau vil kunne øges uden at dette vil medføre højere byggepriser, men simpelthen ved en bedre og mere langsigtet planlægning.
Landsstyret har, udover de i afsnit 5.1 ovenfor nævnte ændringer i boliglovgivningen, udarbejdet nye administrative procedurer der vil forbedre planlægningsindsatsen. Der afsættes nu relativt store beløb til projektering, så projekteringen nu omfatter udarbejdelse af endeligt projektforslag, inklusiv foreløbige drifts- og vedligeholdelsesplaner samt udtømmende beskrivelser af følgeomkostninger og følgeinvesteringer.
Disse ændringer har den positive effekt at projektforslagenes fulde konsekvenser er afklaret forud for den politiske stillingtagen. Samtidig er finansloven nu i højere grad tilpasset byggetakten, ligesom der sikres bedre tid til de enkelte delprocesser i byggeriet.
Det er herefter op til entreprenørerne at bevise at de kan udnytte disse forbedringer til at bygge mere effektivt, og dermed bygge god kvalitet billigere.
//////Tabel 7.1.2 Bevilling og forbrug på anlægs- og renoveringsområdet 1997-2001, i mio. kr.
1997
1998
1999
2000
1)
2001
Finanslov
826
702
669
741
850
2)
Regnskab
637
707
592
735
838
2)
Forbrug
637
707
592
593
669
Opsamlet i Anlægs- og Renoveringsfonden
-
-
-
256
424
1) For ikke-færdiggjorte arbejder i 2000 og tidligere år blev overført 256 mio. kr. til den nyetablerede Anlægs- og Renoveringsfond. Samtidig godkendtes en negativ anlægsbevilling på 112 mio. kr.
2) I 2001 blev den negative anlægsbevilling på 112 mio. kr. udgiftsført, og midlerne blev overført til Anlægs- og Renoveringsfonden.
Der var i 2001 en højere anlægsaktivitet end i de foregående 2 år. Anlægsaktiviteten er dog ikke tilstrækkelig høj til markant at nedbringe de uforbrugte midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det estimeres dog at den samlede anlægs- og renoveringsaktivitet i 2002 vil være en anelse højere end det beløb der er afsat på finansloven.
7.2. Vedligeholdelse
En løbende og rettidig vedligeholdelse af bygninger og anlæg er en forudsætning for at undgå en forringelse og nedbrydning af de samfundsskabte værdier. Den årelange nedprioritering af løbende bygningsvedligehold er desværre en væsentlig årsag til det nuværende renoveringsbehov.
For at undgå at skabe et fremtidigt renoveringsbehov er det nødvendigt såvel at afsætte de fornødne midler til vedligeholdelse samt at sikre at de afsatte beløb faktisk anvendes til formålet.
Det anslås at der årligt bør anvendes 1,5-2,0% af nyopførelsesudgiften til vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Med de nuværende kvadratmeterpriser svarer det til 200-300 kr. pr. m 2 pr. år.
I øjeblikket budgetteres vedligeholdelse med beløb der udgør ca. 1/3 heraf. Landsstyret vil derfor arbejde videre med problemstillingen, og der vil fremover blive fastlagt budgetteringsnormer for vedligeholdelsesområdet.
7.3. Bemærkninger til enkeltprojekter
/////Universitetsparken
Landstinget har på forårssamlingen 2001 besluttet at der skal etableres en Universitetspark i Nuuk, hvor 7 uddannelses, forsknings- og dokumentationsinstitutioner skal flytte ind. Blandt delmålene er at skabe en samlet løsning på pladsproblemerne for især Ilisimatusarfik, Landsarkivet og Groenlandica samt at nedbringe driftsudgifterne pr. studerende.
Landstinget besluttede ligeledes på forårssamlingen 2001 at der skulle nedsættes en fondsstøtte-komité der skulle have til formål dels at udbrede kendskabet til Universitetsparken dels at være Landsstyret behjælpelig med at skaffe ekstern finansiering til projektet. Støttekomitéen vil forelægge resultatet af sit arbejde til Landsstyret 1. oktober 2002.
Landsstyret forventer at fremlægge en finansieringsplan på baggrund af hovedprojektet samt resultatet af den eksterne finansiering til Landstinget på efterårssamlingen 2002.
/////Lufthavne
Landsstyret forventer på efterårssamlingen 2002 at kunne redegøre nærmere for trafikbetjeningen af hele landet, herunder muligheder og vilkår for de mindre landingsbaner og små flytyper. På baggrund af den nuværende usikkerhed ønsker Landsstyret at få tid til at vurdere situationen nøje, således at Landstinget får det bedst mulige grundlag for at beslutte fremtidens investeringer i landets infrastruktur.
Et særligt problem er i denne sammenhæng den fremtidige beflyvning af Paamiut. Usikkerheden skyldes især overvejelser i Air Greenland A/S om overgang til flytypen ATR 72 mellem Nuuk og Narsarsuaq, samt at der under alle omstændigheder skal stationeres en helikopter i Nuuk af hensyn til redningsberedskabet. Den samfundsmæssige nytte af den projekterede landingsbane i Paamiut skal på denne baggrund undersøges nøje, således at Landsstyret kan fremlægge et samlet beslutningsgrundlag for investering i den fremtidige beflyvning af Paamiut.
/////Skoleområdet
Landsstyret prioriterer gennemførelsen af Atuarfitsialak højt og har derfor afsat såvel betydelige midler til nybygning samt renovering, dels til bevarelse af den eksisterende bygningsmasse, dels til om- og tilbygninger. En arbejdsgruppe har anslået renoveringsbehovet, og har opstillet en norm for den bygningsmæssige del af Atuarfitsialak. På baggrund heraf er ombygnings- og udvidelsesbehovet på skolerne estimeret. Det er konstateret at der i Qaanaaq, Ilulissat og Nuuk er decideret pladsmangel, såvel med det nuværende antal skoleelever som ved vurdering af befolkningsudviklingen.
Der afsættes i 2003 midler til projektering af en helt ny skole i Nuuk, til renovering og udvidelse af skolen i Ilulissat samt renovering og udvidelse af skole og skolehjem i Qaanaaq. Disse projekter færdiggøres så tidligt i 2003 at de konkrete byggeprojekter kan indarbejdes i finansloven for 2004. Renoveringen af ASK i Nuuk indarbejdes direkte i finansloven med 3 mio. kr. i 2003 og 3 mio. kr. 2004.
Den valgte fremgangsmåde i forhold til disse skoler er i overensstemmelse med de nye retningslinjer for prioritering af anlægsopgaver som Landstinget fik forelagt sammen med Anlægsredegørelsen i foråret 2002.
Der er i 2002 afsat midler til projektering vedrørende skolen i Qaqortoq. Projekteringen kan dog ikke forventes færdiggjort inden Landstingets efterårssamling. Landsstyret vil derfor, når projekteringen er gennemført, søge Landstingets Finansudvalg om udmøntning af midler til projektet i 2003.
/////Vandkraftværk i Qorlortorsuaq
På baggrund af den energipolitiske målsætning om øget uafhængighed af importerede brændsler og fortsat udbygning med vedvarende energikilder har der været gennemført forundersøgelser og rentabilitetsstudier omkring opførelsen af et vandkraftværk baseret på potentialet i Qorlortorsuaq til el- og varmeforsyning i Narsaq og Qaqortoq.
Disse forundersøgelser og analyser er afsluttet, og der er nu udarbejdet et beslutningsgrundlag. De overordnede økonomiske analyser for en 30-årig periode viser, at projektet med en investering på 220 mio. kr. vil være samfundsøkonomisk neutralt. Driftsøkonomisk er der med de indlagte forudsætninger for beslutningsgrundlaget en svag negativ tendens, men over en lidt længere tidshorisont er projektet entydigt økonomisk rentabelt. Dertil kommer den miljømæssige gevinst ved anvendelse af ikke- forurenende energikilder.
Investeringen foreslås finansieret ved at Nukissiorfiit optager et anlægslån svarende til halvdelen af investeringen, mens den anden halvdel finansieres over Nukissiorfiits henlæggelser.