Visionen for Grønland - lukning af bygder?
Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!
Fredag d. 23. august 2002
Ane Marie B. Pedersen
Emnekreds:
Bygder
,
Erhverv
,
Grønlands historie
,
Infrastruktur
,
Kultur og samfund
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
Bygdernes fremtid eller mangel på samme er blevet et hovedtema for debatten om selvstyre.
Lukning af bygder er blevet en vision, som nogle ser som den endegyldige løsning på landets mange problemer.
Den proces, vi hidtil har forsøgt at tie ihjel, og som vi håbede ville fortsætte i stille ro og mag uden den store opstand og uden større indblanding udefra, er nu brudt ud i lys lue: Affolkning af bygderne.
Processen ønskes speedet op. Der ønskes et mere moderne samfund med flere unge, der tager sig en uddannelse og vælger det moderne byliv.
Grønland skal nu for alvor være en del af den moderne verden. Det er slut med, at grupper i samfundet lever isoleret og uden større mulighed for at deltage i ansvaret for at føre Grønland med ind i den moderne verden. En moderne verden, hvor landet klarer sig på de vilkår som den moderne verden stiller. Det vil sige konkurrencedygtighed, økonomisk selvbårenhed og bæredygtighed.
Hvad mener bygdebefolkningen om det?
Hvilke tanker gør bygdebefolkningen sig om et Grønland om 30 år?
I dag kører debatten udenom de mennesker det reelt handler om - igen, kan man sige (med henvisning til det der skete i 50'rne og 60'rne).
Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!
Hvilke støtteordninger og hvilke offentlige udgifter vil staten ikke længere finansiere? Hvor meget bliver bloktilskuddet reduceret med? Hvor meget vil et nedsat bloktilskud gå ud over bygderne?
Det er vigtigt, at bygdebefolkningen inddrages meget mere i debatten om fremtiden for Grønland, så de ikke igen tages med bukserne nede.
Kønt ser det ud - men kan det betale sig?
Niaqornat i Uummannaq kommune
Lad bygdebefolkningen afgøre deres egen skæbne og klæd dem derfor på til at kunne vurdere hvad der er bedst at gøre for de generationer, som bor der nu og i fremtiden.
Det skal helst være en fremtid, som alle tror på, og som alle har tillid til skaber grobund for et bæredygtigt og værdigt liv.
Det bør ikke være en vision i sig selv at lukke en bygd. Tværtimod bør det være en vision at skabe en fremtid for grønlænderen hvor hun har en reel indflydelse på hvordan hun vil leve sit liv. Et liv med en ordentlig bolig, gode jobmuligheder og med fremtidsrettede og trygge rammer for børn og familie.