Vi kunne overveje om ikke vi kunne få ulandsbistand

Hvis jeg skulle spise så mange kyllinger eller pølser, så tror jeg at min næse ville forsvinde, og jeg ville få et næb i stedet, og der ville sikkert vokser en grise hale ud et vist sted

Onsdag d. 2. oktober 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Politik.

Dette læserbrev skal ses som reaktion på Sisimiuts nyeste forslag til hvordan landskassen kan finde flere indtægter. Finansudvalgets formand, Mikael Petersen udtalte i sidste uge at udvalget skulle finde på måder at få flere indtægter, uden at borgernes levevilkår blev forringet. Lad mig lige starte med at slå en ting fast, hvis der ikke tjenes flere penge, og det offentlige øger deres indtægter gennem afgifter og skatter, så er det borgerne der kommer til at betale disse skatter og afgifter, og det betyder igen at borgernes levevilkår forringes, da det er deres købekraft der bliver skåret i. Hvad angår formuebeskatningen, så er der altså ikke så mange millionærer i Grønland, og jeg gætter på at hvis man skal have en formuebeskatning der ikke bare øger driftsudgifterne, idet at det ville kræve en større skatteadministration, så ville der ikke gå særligt langt tid, inden at der ikke var flere millionærer. Hvad angår at man skal begynde at ligge afgifter på fødevarer som pølser og kyllinger, så vil jeg tillade mig at vise et lille regnestykke, hvis man skal tjene millioner på at lægge en afgift på 1 krone kiloet, så må det må jo betyde i hvert fald 2 millioner. Hvis man skulle tjene 2 millioner på kyllinger og pølser, så ville det betyde at Grønland hvert år skulle importere 1 million kg pølser og 1 million kg kylling. Dette betyder igen at hvis man forudsætter at der bor 56.000 mennesker i Grønland, så skal alle i Grønland fra spædbørn til pensionist spise 36 kg kylling og pølser om året, eller 3 kg om måneden, i vores familie er vi 4 personer, det betyder at vi i vores familie skulle spise 6 kg kyllinger og 6 kg pølser hver måned. Hvis jeg skulle spise så mange kyllinger eller pølser, så tror jeg at min næse ville forsvinde, og jeg ville få et næb i stedet, og der ville sikkert vokser en grise hale ud et vist sted. Jeg har ikke kunne finde hvor meget kylling eller hvor mange pøler der årligt importeres til Grønland, men en ting er sikkert og det er at hvis der virkeligt er folk der spiser kyllinger og pølser i de mængder, så vil de mærke afgiften ret så kraftigt. Hvis Siumut virkelig ønsker at lægge afgifter på madvarer, så må Siumut være klar over en ting, og det er at det er afgifter der rammer bredt over en kam, men dem der rammes hårdest vil være de svageste i samfundet. Det vil også betyde at flere mere ofte vil opleve at de må gå sultne i seng, men, hvis det bliver slemt nok, og nogen af børnene begynder at lide af underernæring, så kan vi begynde at supplere bloktilskuddet med ulandsbistand. Bombastisk, måske, men det er den retning vi bevæger os hen imod. Hvis ovenstående ulandsbistand skal undgås må man begrænse nye udgiftskrævende tiltag ikke mindst på driftsområdet og ellers prioritere, prioritere og fastholde prioriteringer, sådan som Demokraterne forsøger og forsøger at få de andre landspolitikere og partier til at forstå.