Fra klient til bruger

Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?

Fredag d. 11. oktober 2002
Per Kunuk Lynge
Emnekreds: Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Netop i disse dage går jeg som direktør og udvikler af innovative processer og funderer over, hvorfor vi hovedløst har overtaget det danske velfærdssamfunds hjørnestene: Klientrollen i social- og sundhedssektoren. Resten af verden er på vej mod et afgørende paradigmeskift, hvor fokus flyttes fra behandling til egen handling. Om du i dag er patient, elev eller klient i et af vore mange udbyggede og meget dyre velfærdssystemer er ligegyldigt. Alle kategorier er marginaliseret til at være umyndiggjorte. Eksperterne råder over klienterne og fastholder dem i en situation, der individualiserer problemer, hvorved skyld og skam og følelsen af magtesløshed opstår. Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet? Konteksten hentes fra begrebet "Empowerment." Empowerment er i sit væsen et begreb, der retter sig mod underprivilegerede mennesker, som gennem en proces skal udvikle kraft og styrke til at tage magten over eget liv. Empowerment baserer sig på konkrete holdninger og et bestemt menneskesyn, der igen er forudsætningen for en bestemt strategi og en bestemt metode med nogle bestemte principper. Hvis vi i Grønland skal gennemføre paradigmeskiftet fra klient til bruger er der mange "professionelle" embedsmænd, der skal afgive deres magt. Det betyder at eksperterne skal arbejde med empowering over for sig selv. Der er i dag rigtig mange eksperter, der udtaler sig som om, at de ejer de mennesker, der af en eller anden årsag er klienter. Vi er langsomt men sikkert på vej mod et selvstyre under en eller anden form. Dette mål vil være nået, når hvert enkelt individ er selvbærende. Spørg dig selv om vi fortsat har råd til at være et stakkels folk? Brugerindflydelse kræver en indsats på tre niveauer: Individ, gruppe og lokalsamfund. Brugerbegrebet betyder, at vi ikke længere arbejder for folk men sammen med folk. Udgangspunktet er at vi arbejder med de eksisterende ressourcer, og empowerment-ideen og metoden tilsigter, at alle brugere kan selv. Den professionelles opgave bliver da at få systemet til at passe til brugernes behov og ikke som i dag, hvor klienterne underlægges eksperternes forgodtbefindende. Ingen kan i denne proces opstille succeskriterier på forhånd. Empowerment er nemlig en proces der foregår inde i den enkelte bruger og i det fællesskab, der gives som udviklingsramme. Processen tilhører brugerne, fordi de skaber den selv, hvorved resultaterne implementeres helt automatisk. Det mest sikre, vi ved, når vi arbejder med brugerne i en empowerment proces, er, at der arbejdes på forandring. Der er ikke behov for flere penge til hverken social- eller sundhedssektoren. Tværtimod skal de penge der i dag bruges til et væld af eksperter og tonsvis af papirer og institutioner flyttes til brugerne, der i samarbejde med social-og sundhedssektoren selv udvikler brugerbegrebet. Sundhed er ikke blot det modsatte af sygdom. Sundhedsbegrebet er i realiteten et samspil mellem sociale, psykiske, fysiske og biologiske forhold. Derfor kan sundhed ikke fremmes ved at se på en enkelt faktor. Vi skal have fokus på det hele menneske og de respektive fagligheder skal på tværfagligt plan indgå i en ny enhed. Social- og sundhedssektoren bør være ét direktorat fra og med den nye valgperiode i år 2003, og der skal indføres empowerment overalt i de politiske og administrative systemer såvel i det centrale hjemmestyre som i kommunerne. Sundhed er den kraft og styrke der sætter mennesket i stand til at håndtere dagligdagen i de mange husstande. Denne energi kan kun frigives i en frigørende pædagogisk fase, hvis vi alle beslutter, at nu er det slut. Det må være slut med at kopiere danske og europæiske klient- og behandlersystemer. Tiden er inde til at flytte magten fra systemet til brugerne. Hvem vil være med i denne innovative proces?