Ole Dorph - hører du efter?

Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug

Fredag d. 11. oktober 2002
Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Landsstyremedlemmet har skudt sig selv i foden
Pædagogerne vil gerne tilbyde deres faglighed
Hvor er den lovede dokumentation for de fremlagte tal
Politikerne må tage skade for hjemgæld
Invitation til samarbejde


Nu er den folkelige debat omkring omsorgssvigt og misbrug af børn og unge for alvor i gang.

Landsstyremedlem Ole Dorphs visionsoplæg "Tassa" har i alle grønlandske medier medført en indlevet debat, der i sin retorik og sine følelser har vist det dybe engagement omkring børn og unges forhold, der næres hos både fagfolk og lægmand. Der har være mange vægtige og velfunderede indslag i debatten allerede.

Det har været berigende for pædagogerne at erkende, at omsorgssvigt og misbrug af børn og unge samt forebyggelse imod gentagelser og kravet om en faglig funderet behandling har så stor bevågenhed og opmærksomhed i befolkningen, at debatten nu fortsætter på fjerde uge. Det giver fortrøstning til fremtiden.

Vi pædagoger kan kun være taknemmelige over, at debatten er sat i gang - om end selve oplægget "Tassa" i vid udstrækning er skudt ved siden af. Dette har pædagogerne allerede gjort opmærksom på i uge 37 og mange andre efter os, så vi skal ikke forlænge debatten ved at gentage os selv.

Landsstyremedlemmet har skudt sig selv i foden
Reaktionen på Ole Ddorphs oplæg "Tassa" i Sermitsiak i uge 36 har stort set samfaldende været et JA til mere fokus på og mere åbenhed omkring omsorgssvigt og misbrug af børn og unge, et JA til den tidlige og forebyggende indsats - men et udtalt NEJ til metoden og dens faglige drømmeverden og manglende realisme. Det fremgår gennemgående af stort set alle de seneste ugers indlæg, der ikke er produceret af Ole Dorph selv eller af hans spindoktor.

Efter pædagogernes opfattelse skød landsstyremedlemmet sig selv i foden ved at lade et konsulentfirma indrykke den efterhånden berygtede annonce, der skulle forsvare visionen og vise den folkelige opbakning bag "Tassa". Som visionen er fremlagt og ord til anden gentaget af landsstyremedlemmet uden hensyn til debattens argumenter, må "Tassa" efterhånden have kunstigt åndedræt og underkastes væsentlige ændringer for at overleve.

Pædagogerne vil gerne tilbyde deres faglighed
Endnu engang strækker pædagogerne (en af ekspertgrupperne) hånden frem til et samarbejde med Ole Dorph omkring opbygningen af en levedygtig og realistisk model til en faglig indsats imod omsorgssvigt og misbrug af børn og unge. Det er en alt for vigtig, omfattende og følelsesladet sag at overlade til et selv nok så velmenende, men øjensynligt fagligt utilstrækkeligt funderet, konsulentfirma at formulere. Landsstyremedlemmet er til daglig allerede omgivet af fagfolk i sit direktorat og på sine egne døgninstitutioner. Lyt dog til de fagfolk, der i det daglige arbejder med problemerne ude i landet, og som ved hvor skoen trykker. Pædagogerne, psykologerne, socialforvaltningerne, politiet og de mange interesseorganisationer for børn og unge.

Måske det var en ide, om Ole Dorph indkaldte til en "ekspert"konference og fik etableret et fagligt bagland frem for at engagere et konsulentfirma til at tænke tankerne.

Hvor er den lovede dokumentation for de fremlagte tal
I Ole Dorphs svar til pædagogerne i Sermitsiak nr. 37 stod der afslutningsvis: "Jeg kan dog allerede nu love, at jeg vil fremkomme med dokumentation på, hvad det rent faktisk koster pr. barn at drive f.eks. Uulinermiut allerede i næste uge."

Der er nu gået 3 uger - og vi leder stadigvæk efter svaret. Det kommer nok aldrig, for det er umuligt at dokumentere de påståede gennemsnitsværdier alene på baggrund af tallene fra en enkelt atypisk døgninstitution. Tallene er vildt overdrevne. Det er i øvrigt ret uinteressant at få dokumentation for de alternative udgifter vedr. børn og unge på en enkelt af socialdirektoratets døgninstitutioner.

Jamen så stå frem og indrøm, at spindoktoren har været lidt for gavmild med sine udregninger, så vi kan komme videre i den seriøse debat.

Det oprindelige oplæg talte om gennemsnitlige alternative udgifter ved ophold på døgninstitution, altså gennemsnittet af alternative udgifter fra samtlige socialdirektoratets døgninstitutioner, og det er dem pædagogerne gerne vil have dokumenteret.

Det drejer sig ikke her om at fange en politiker i en fortalelse, men om at få en fælles platform at snakke ud fra - når vi nu absolut skal snakke om penge.

Pædagogerne hælder imidlertid til Roland Thomsens opfattelse i sit debatindlæg i Sermitsiak nr. 39, at "det virker umoralsk, at der henvises til kostpriser for den indsats, der sker i dag". Kostprisen er uvedkommende. Pædagogerne har allerede en gang fremført det samme synspunkt.

Politikerne må tage skade for hjemgæld
Hvis samfundet er skruet sådan sammen, at det i stigende grad producerer omsorgssvigtede og misbrugte tabere, så er der noget galt med samfundet/ forældrene - ikke med børnene og de unge - og så er det nok her Ole Dorph skulle tage fat. De økonomiske og menneskelige udgifter, som mange nuværende forældre og bedsteforældre får lov til at påføre samfundet, fordi politikerne alt for længe ikke har haft mod til gribe ind i tide, de udgifter må politikerne også være parate til at dække - uanset prisen. Det kræver politisk mod at påvise samfundets og forældres mangler og fejl, men før vi ved, hvad der er galt og tør gøre noget ved det, er der ikke meget håb for, at næste generation af forældre reducerer omsorgssvigt og misbrug af vore børn. Der skal en generel samfundsmæssig holdningsændring til at komme omsorgssviget og misbruget til livs - og der skal ske en specifik og meget mere konsekvent indsats over for de familier, der ikke har den nødvendige forældreevne. Uanset om børnene skal blive i familien eller anbringes udenfor. Politikerne må have mod til at stille betingelser til forældrene.

Har politikerne det fornødne mod og den nødvendige gennemslagskraft til at gennemføre sådanne tiltag? Når først de voksne har lært at opføre sig anstændigt og omsorgsfuldt over for deres børn og unge, fordi samfundets holdning ikke giver dem andre muligheder, så kan vi begynde at snakke om nedlæggelse af døgninstitutionspladser og alternative socialpolitiske indsatsmodeller. Ikke før, og i den rækkefølge - og ikke omvendt.

Invitation til samarbejde
Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision "Tassa". Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug.

Men Ole Dorph har med "Tassa" taget et dristigt skridt ud i offentlighedens søgelys. Der er åbnet op for en løbende debat. Den vågne del af befolkningen har en holdning. Der er ikke megen faglig eller folkelig støtte til Ole Dorphs forslag, uanset annoncen, men der er tilsyneladende stor vilje til at engagere sig i debatten og give landsstyremedlemmet bedre kort på hånden, end han hidtil har haft. Vi må håbe, at han lytter og kan flytte sig.

Pædagogerne har også en holdning. Vi har noget på hjerte, og vi har en faglig uddannelse. Brug os i et ligeværdigt samarbejde.