Om "Forbrydelse og straf i Grønland"

Jeg kan forstå, at du ikke bryder dig om titlen på filmen, men den er klart at foretrække - synes jeg - frem for tv-stationens forslag, som var noget i retningen af »Sex, mord og ingen fængsler«. (Den helt rigtige titel har vi af gode grunde fortrængt.) »Mord i nord« var fremme, men faldt heller ikke i god jord.

Tirsdag d. 22. oktober 2002
Aqqaluk Petersen
Britta Sørensen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Etik.

Kære Aqqaluk Petersen! Jeg har modtaget en kopi af din anmeldelse i Atuagagdliutit/ Grønlandsposten og vil hermed kommentere teksten, du har skrevet. Jeg kan forstå, at du ikke bryder dig om titlen på filmen, men den er klart at foretrække - synes jeg - frem for tv-stationens forslag, som var noget i retningen af "Sex, mord og ingen fængsler". (Den helt rigtige titel har vi af gode grunde fortrængt.) "Mord i nord" var fremme, men faldt heller ikke i god jord. Selve filmen er baseret på virkelige hændelser, altså virkelige personer, som har valgt at stå frem og fortælle deres historie. Jeg kan slet ikke forstå, at du overhovedet kan få indtrykket, at de ikke skulle have givet deres samtykke til dette. I så tilfælde skulle de jo ikke have lagt mærke til, at der var et kamera til stede !!! Og desuden ville man/de to filmselskaber aldrig nedværdige sig til at lave sådanne optagelser, der går så tæt på folk, uden at have fået deres tilladelse. Man kunne nemt og med særdeles god grund risikere en retssag. Vedr. udtalelser om dybt private forhold kan jeg kun sige, at deres udtalelser står de selv til regnskab for - de kunne have undladt at berette om private anliggender, såfremt de ikke ville have dem frem. Det er et valg fra instruktørens side, om han ville bruge disse udtalelser, og det har han så gjort ud fra den vinkel, han vælger at fortælle historien med.   Aqqaluk Petersen:Den egentlige handling og drive i dokumentarfilmen bliver ikke det grønlandske retsvæsen eller sagerne, men en nyfigenhed i de involverede mennesker, der flere gange overskrider grænsen til en ubehagelig snagen.Det underbygges med nærgående kameraoptagelser af de involverede og hvor der dvæles et-to sekunder for længe ved hovedpersonerne, når de foran et rullende kamera bryder sammen i gråd     Jeg kan se, at du har et problem med, at filmen går utrolig tæt på dets medvirkende hovedpersoner. Set i lyset af det, filmen ønsker at fortælle, er det en tæt skildring, der bliver sart og særdeles relevant og efterlader et publikum med en stærk og ambivalent solidaritet med disse mennesker, især Naalu Jeremiassen. Hun var i øvrigt enormt glad for, at nogen ville høre hendes historie, og hun havde et utrolig behov for at snakke om den, også fordi hun i fængslet var alene kvinde blandt mange mænd. At bruge ét billede til at karakterisere filmen som docu-soap med vil jeg ikke kommentere yderligere. Om den afdøde mand der ikke kan forsvare sig, synes jeg nok, at Jens Kjeldsen giver et billede af ham, der dels fungerer som det korrektiv, du efterlyser, dels illustrerer det grønlandske retsvæsens fremgangsmåde. David Katznelson er dansker og har det meste af sit liv boet i Danmark. Han har taget sin uddannelse i London og bor der p.t. Vedr. henvisningerne til aktuelle og historiske forhold kan jeg kun give dig ret i, at de virker mangelfulde. Overordnet bærer din artikel gennemgående præg af, at du føler, den er et utroligt personligt angreb på dig selv. Jeg kan ikke tage dine kommentarer alvorlige, før de bliver saglige og ikke vrede, og det gør de først meget kort til aller sidst. Desuden kan man tydeligt se, at du ikke kender til, hvordan dokumentarfilm laves, dvs. de etiske forhold, og det er nok den største ulempe, at du ikke har sat dig ind i det og opnået den viden. Så ville din artikel givet have været meget mere saglig. Heldigvis synes de fleste, at filmen er et sagligt og sobert portræt. De medvirkende kunne nemt have været fremstillet som alkoholiserede sociale tabere, dvs. leve op til de fordomme, der eksisterer blandt mange danskere omkring Grønland. Til gengæld efterlader filmen det meste af sit publikum i eftertænksomhed og med et anderledes syn på nogle menneskelige skæbner, der sjældent får lov til at fortælle deres historie. Med venlig hilsen Kære Britta Sørensen,   "Forbrydelse og strafi Grønland"Britta SørensenJeg kan forstå, at du ikke bryder dig om titlen på filmen, men den er klart at foretrække - synes jeg - frem for tv-stationens forslag, som var noget i retningen af"Sex, mord og ingen fængsler". (Den helt rigtige titel har vi af gode grunde fortrængt.)"Mord i nord" var fremme, men faldt heller ikke i god jord     Før jeg bliver taget i psykoterapi, bør det da oplyses, at jeg ikke "føler" dokumentarfilmen Forbrydelse og Straf i Grønland som "et utroligt personligt angreb på mig selv". Jeg kender slet ingen af de medvirkende eller instruktør/fotograf. Men det er korrekt, at jeg syntes (ikke "følte"), at filmen ikke kun "går utroligt tæt på de medvirkende hovedpersoner", hvilket i sig selv er problematisk. Men at filmens nerve og drive er skabt af en ubehagelig snagen i sårbare menneskers privatliv, midt i begivenheder hvor de tydeligvis er ude af balance. Det snagende og sensationslystne bekræftes ufrivilligt af Britta Sørensen selv med de rædselsfulde titelforslag, der åbenbart har været fremme. Jeg antyder ikke, at hovedpersonerne ikke har givet deres samtykke, snarere tværtimod undrer det mig, at de har gjort det, men de kender jo heller ikke slutresultatet, før det forelå. Jeg var vidende om, at fotografen var dansker, men uddannet i England og åbenbart bosiddende der, hvorfor jeg skrev (instruktøren er englænder), at det primært var en "anglosaksisk referenceramme", deraf den lidt tunge formulering. Jeg er da også glad for, at filmholdet i den relativt korte tid, de har været i Grønland, føler, at de har udført en vigtig socialpædagogisk opgave for den ene af hovedpersonerne - med snurrende kamera. At referere til en roman som Dostojevskis "Forbrydelse og straf" bør og skal forpligte, specielt når etiske problemstillinger trænger sig så voldsomt på som i denne film. Jeg kan derfor kun anbefale Britta Sørensen at læse "Forbrydelse og straf" for en nuanceret og kompleks beskrivelse af forbrydelse-skyld-straf - og ja etik. Aqqaluk Petersen