Et revideret hjemmestyre

Lige pludselig sad Atassut som koalitionsparti i landsstyret uden at have spurgt befolkningen først, og med et snuptag havde partiet to folk siddende i landsstyreposter på vegne af den grønlandske befolkning!

Fredag d. 1. november 2002
Johanne Olsen
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Knips med fingrene
En stigning på 45%?
Higen efter flere penge
Bondefangeri


Såfremt lønningerne til Landstinget skal revideres, bør hjemmestyrets udformning revideres først!

Der er ikke noget i vejen med, at der er nedsat en komité, der skal stå for undersøgelser af mulighederne til forhøjelse af landstingslønninger, og det er kun naturligt, at den nedsatte komité har foreslået lønforhøjelser, da de er nedsat for at løse netop den opgave.

Det er også naturligt, at de enkelte hårdtarbejdende landstingsmedlemmer også kan blive ramt af økonomisk knaphed, da de er nødsaget til at afbryde deres naturlige erhverv og derfor ikke kan oppebære lønnen under samlingen. Nogle medlemmer går derfor ned i løn, mens andre får mere, og det er et forhold, som altid vil eksistere - også i fremtiden. Men, hvis alle vore landstingsmedlemmer skal ansættes som kontorledere og arbejdsgivere, bør uddelegeringen af opgaver inden for hjemmestyret og hele hjemmestyreorganisationen i særdeleshed revideres og genvurderes først!

Knips med fingrene
Derfor må vi fra hele befolkningens side spørge, om vi har brug for 25-30 nye kontorledere her i samfundet end, vi har gjort hidtil. Også selv om vi ikke ved, hvor mange ledere, chefer, direktører, formænd og konsulenter vi reelt har brug for.

En stigning på 45%?
Ifølge komitéen vil en lønforhøjelse medføre en ny fordelingsmåde af opgaverne i Landstinget, da de enkelte landstingsmedlemmer vil kunne forstå, at han/hun ikke længere behøver at være bange for at lave et hårdt arbejde, fordi han/hun ikke længere vil kunne tabe indtægter i forbindelse med sit arbejde som formand eller menig medlem i et udvalg.

Der er ingen tvivl om, at det er en svaghed for landet, at der er skabt mulighed for, at der kan samles mangeartede opgaver hos én enkelt person. Her kan der sættes et spørgsmålstegn ved, om man pr. automatik er god til at uddelegere opgaver, når man er valgt ind som landstingsmedlem.

Derfor bør man også sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt med en så stor lønforhøjelse, der gives på én gang.

Vi ved, at det kun er ren gætteværk om den folkevalgte er til at stole på og til at regne med, når han/hun bliver valgt ind. Vi går ud fra vore rettigheder, når vi bedømmer de folk, der er gået op til valg, og vælgerne går ud fra, om de har tiltro til den enkelte, når de vælger. Vi har heller ikke nogen yderligere kendskab til de enkelte folks evner, når vi vælger dem. Dog ved vi også, at selv folk, som er valgt ind gang på gang i løbet af mange år også kan være sløsede, usamarbejdsvillige og uøkonomiske, når de er ude på arbejdsmarkedet. Vi sidder ellers med mange eksempler, men det er ikke så vigtigt i denne sammenhæng, da den nuværende organisering af hjemmestyret stadig gør befolkningens placering usikker.

Higen efter flere penge
Der er ikke noget mærkeligt i, og man få lyst til at vurdere det som noget flot, når folk begynder at kræve mere i løn, når de hører om toppolitikernes lønninger. Vores levevilkår, holdninger og evne til at spare op ændrer sig i takt med de ændrede forhold. Men det undrer noget, når vi som moderne folkefærd ikke har lært at blive enige om, hvilke opsparingsmuligheder vi vil benytte, og hvordan vi vil bruge vores fælles økonomi. Mon vi, som befolkning, er medejere til disse midler? Er det rigtigt, at vi, som befolkning, er med til at bestemme, hvor meget de enkelte arbejdstagere skal have i løn? For jeg mener ikke, at den del af kagen bliver løst ved valg. Jo, vi vælger folk ind, men hvorfor er deres magt så ringe, og hvorfor bliver de undertrykt så meget?

Bondefangeri
Det er heller ikke altid rigtigt, at vi er med til at bestemme styringen af landet ved valg.

Hvor tit er vi ikke blevet svigtet af de folk, vi har valgt? Er det ikke flertallet, der har valgt den siddende landsstyre her i landet? Lige pludselig sad Atassut som koalitionsparti i landsstyret uden at have spurgt befolkningen først, og med et snuptag havde partiet to folk siddende i landsstyreposter på vegne af den grønlandske befolkning! Blev vi spurgt, om vi mener, om de er egnede til at løse opgaverne? Ved ændringen af landsstyreformen begyndte Siumut at omorganisere styringen uden en antydning af spørgsmål over for befolkningen, og det har formentlig kostet mange penge, siden der kom så store underskud i budgettet. Inuit Ataqatigiit faldt fra i landsstyrekoalitionen, men til hvilken nytte?

De siges at være venstreorienterede, men i hvilken del?