Udbygning af bygder og decentralisering

Det bliver rasende dyrt at decentralisere på den enorme kyststrækning med den meget lille befolkning. Og der skal store investeringer til for at udbygge bygder, hvis produktion og drift nok aldrig bliver overskudsgivende. Og man kan heller aldrig forvente, at undervisningen i bygdeskolerne bliver ligeså god som i byskolerne

Fredag d. 1. november 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik.

Bygderne sejrede stort ved Siumuts landsmøde og fik afgørende indflydelse på partiet. Kolonitidens politik skal nu atter gøre sig gældende. Stik imod selvstyrekommissionens henstilling om nedlæggelse, skal kolonitidens bedste produktionssteder bygder nu have renæssance og udbygges. Det vedtog Siumuts landsmøde med stor majoritet, og det samme gjorde Siumut-ungdommen, som foreslog udbygning af bygder over en periode på 15 år. Siumut-landsmødet enedes også om, at decentralisering skal komme i højsædet frem for udvikling i de såkaldte vækstcentre. Udviklingsbyerne, der skal bane vejen for økonomisk uafhængighed og dermed selvstændighed, skal nu lægges i mølposen. Siumut modsiger sig selv grundigt ved at imødegå selvstyrekommissionens tanker.

Kolonitidens politik
Genoplivning af kolonitidens politik er ikke siumut (fremad), men kingumut (bagud). Og med kingumut begynder den eftertragtede selvstændighed at fortone sig i det fjerne.

Det bliver rasende dyrt at decentralisere på den enorme kyststrækning med den meget lille befolkning. Og der skal store investeringer til for at udbygge bygder, hvis produktion og drift nok aldrig bliver overskudsgivende. Og man kan heller aldrig forvente, at undervisningen i bygdeskolerne bliver ligeså god som i byskolerne.

Og hvordan får man råd til at indfri målene i Siumuts nye politik? Hvem skal finansiere de nødvendige investeringer?

Den nye politik lugter også af isolation. Men isolation fører ikke til noget i en verden, der bliver mindre og mindre. Grønland kan ikke isolere sig fra den øvrige verden.

Næsetippolitik er ikke en løsning i globaliseringens tidsalder.

Fælles fodslag?
Siumut er efter landsmødet lykkelig over, at partiet har genindtaget det berømte fælles fodslag, nu da alle uoverensstemmelser er fejet af bordet, så Siumut igen kan fremstå som et enigt og stærkt parti.

Er det virkelig tilfældet?

De politiske iagttagere har en anden mening om den sag. Radioavisens kommentar lød, at magtkampen i Siumut-toppen langt fra var slut efter formandsvalget, og at partiet stadig var delt i to lejre.

En kendt politisk kommentator troede heller ikke på, at enigheden i partiet var genoprettet med formandsvalget og vedtagelsen af en ny politik. Kommentatoren forventede, at en række af partiets vælgere ville søge andre græsgange og stemme på andre partier i det kommende valg. Den formodning er uden tvivl meget realistisk. Man kan nemlig ikke forvente, at alle Siumut-vælgere går helhjertet ind for den nye politik. Nej, det ville være naivt at tro, at Siumut efter landsmødet er opstået af asken som en anden fugl Fønix.

Sejren med den nye politik kan blive forvandlet til et nederlag, når vælgerne har talt.