Grønlands kønneste parti II

At en chefredaktør i den grad bliver personlig og samtidig på usaglig vis misbruger forfatterens stillingsbetegnelse, er pinligt for Sermitsiaq i almindelighed og for Poul Krarup i særdeleshed

Fredag d. 8. november 2002
Klaus Karlshøj Poulsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV.

D. 25/10 bragte Sermitsiaq en artikel med ovenstående overskrift.

En, efter min mening, lidt kluntet historie med et letkøbt blikfang. Ikke nogen berigende oplevelse, men omvendt heller ikke noget der fik mig til at fare i blækhuset.

Det var der så andre der derimod gjorde. Cand. Psych. Naaja Nathanielsen, havde læst samme artikel, og havde med en lidt anden indfaldsvinkel, følt at artiklen burde have et par ord med på vejen.

Intet usædvanligt i det, det er vel en helt normal trafik i avisverdenen.

Der hvor undertegnede føler at det kører lidt af sporet, er i Poul Krarups svar til Naaja Nathanielsen.

Hvilke ømme punkter der er blevet trykket på hos redaktøren, tør jeg ikke gisne om.

Det ville også være svært, da læserbrevet virker sagligt og sobert. Men mage til nedladende og ubehageligt svar skal man lede længe efter.

Det er min opfattelse, at det er meget normalt at angive sin profession, ved sådanne indlæg.

Jeg skal ikke nyde noget, efter denne svada.

Jeg er ikke psykolog, men tør dog alligevel sige at læserbrevet ikke virkede som om det havde karakter af hverken disputats, eller "psykologisk diagnose i al offentlighed".

At en chefredaktør i den grad bliver personlig og samtidig på usaglig vis misbruger forfatterens stillingsbetegnelse, er pinligt for Sermitsiaq i almindelighed og for Poul Krarup i særdeleshed.