En hørm af sælpølser
Det aller mest mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, »inden det var for sent«. Hvorfor?
Torsdag d. 14. november 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Erhverv
,
Love og konventioner
,
Politik
,
Puisi
.
SELVOM redegørelsen fra pølsefabrikken Puisis kuratorer af gode grunde ikke kan placere den endelige skyld for det misligholdte ansvar i virksomhedens ledelse, så vender den en masse skidt og sender den umiskendelige hørm af en rigtig stinkedorus ud i luften. Aschhh!
Redegørelsen fortæller ikke hele sandheden. Den får vi først, når alle er hørt, og bestyrelsesmedlemmer, revisor og direktion i en række retssager har forklaret deres medvirken og afsløret dens vilkår.
Kuratorernes redegørelse rejser dog en række spørgsmål, hvis svar er nødvendige for at forstå denne mærkelige sag. Endnu forstår vi ingenting.
Alt tyder dog på, at bestyrelserne ikke har haft kontrol over begivenhederne. Medlemmerne har ikke fået de oplysninger, de bad om. Ledelsen var egenrådig og negligerede bestyrelsesbeslutninger. Millioner blev skaffet og formøblet bag ryggen på bestyrelsen eller en del af den. Fabrikken i Kina viste sig at være et plattenslageri, der kun var beregnet på at modtage donationer fra Grønland.
Og så videre.
DET ALLER MEST mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, "inden det var for sent". Hvorfor?
Fordi nogle skulle have mange penge! Et af de nye spørgsmål bliver derfor: Hvem? Hvorfor var det så vigtigt? Hvorfor hastede det sådan? Kan det virkelig være rigtigt, at ledelsen i Puisi og en del af bestyrelsen var så naiv, at den ville sende mere end syv millioner af sted på én gang uden at have dokumentation for behovet? Uden at vide, om virksomheden i Kina var organiseret?
Hvem skulle have de penge? Og hvorfor?
LANDSSTYREMEDLEM Johan Lund Olsen siger på næste side, at han i Landstinget - hvis han da bliver valgt - vil stille forslag om, at der nedsættes en undersøgelseskommission for at besvare de mange spørgsmål, der allerede skaber mistanke om, at denne sag rummer elementer af økonomisk kriminalitet i en målestok, vi endnu ikke har set uden for det politiske liv her i landet.
Hans forslag bør derfor støttes.
KURATOR-RAPPORTEN har ikke kastet lys over Puisi-sagen, men dog vist, at forløbet er et mørkt kapitel, hvor man fornemmer, at nogle har kæmpet for fornuften, mens andre har gjort det modsatte - muligvis med en skjult dagsorden. Den sag skal undersøges!