Skæbnevalg for Grønland

Oven i købet bilder man os ind, at vi selvfølgelig vil bibeholde bloktilskuddet, når vi får selvstyre. Men disse profeter har ikke hørt røsten fra Danmark. Færingerne fik jo udtrykkeligt præciseret, at bloktilskuddet bortfalder, når de får selvstyre

Fredag d. 15. november 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik.

Vælgerne på kysten skal nu bestemme, om der skal ske en radikal ændring i udviklingen. De skal afgøre, om bygder skal overtage vækstcentrenes rolle og derved umuliggøre økonomisk uafhængighed og selvstændighed

Landstingsvalget bliver intet mindre end et skæbnevalg for Grønlands fremtid som et økonomisk uafhængigt og selvstændigt område. Vinder Siumuts nye politik om udbygning af bygder, vil den få uoverskuelige følger for den eftertragtede selvstændighed.

Siumuts nye politik indebærer en risiko for, at udviklingen går i stå og drømmen om en snarlig økonomisk uafhængighed og reel selvstændighed bliver en utopi.

Siumut vil finansiere udbygning af bygder blandt andet ved forenkling af administrationen. Men samtidig vil partiet føje endnu et direktorat til administrationen. Det er direktorat for selvstyre og selvstændighed.

Herved modsiger Siumut sig selv. Fra flere sider er der allerede påpeget, at dette ikke harmonerer med forslaget om forenkling i administrationen.

Hvad ellers?
Grønlands altoverskyggende samfundsproblem synes i dag at være mangel på selvstyre og selvstændighed, hvis løsning trænger sig på forud for alle andre problemer. Dette er et stående hovedtema hos de venstreorienterede partier i de senere års valgkampe.

Både Siumut og IA er rørende enige om, at dette problem skal løses, jo før des bedre. Som bekendt vandt IA stort på selvstyretanken ved sidste folketingsvalg. Og nu vil partiet gentage succesen ved atter at skilte med en snarlig løsning af det manglende selvstyre og selvstændighed. Det gør Siumut sandelig også.

Ved udfoldelse af en god portion demagogi prøver de to partier at overbevise vælgerne om nødvendigheden af snarligt selvstyre og selvstændighed. Mundtøjet er velsmurt, og der er ikke mangel på argumenter, der taler for det eftertragtede mål.

Og det betyder ikke noget, at de moderate har en anden mening om den sag og siger: Hvad med jeres hjertensbørn, de svage i samfundet, som mest af alle vil få kærligheden at føle, når selvstyre indføres hovedkulds?

Oven i købet bilder man os ind, at vi selvfølgelig vil bibeholde bloktilskuddet, når vi får selvstyre. Men disse profeter har ikke hørt røsten fra Danmark. Færingerne fik jo udtrykkeligt præciseret, at bloktilskuddet bortfalder, når de får selvstyre.

Og Grønland kan ikke være en undtagelse.

Atassuts chancer
Siumut har erklæret, at partiet efter valget vil samarbejde kun med de partier, der går ind for den nye politik. Og der skal ikke megen fantasi til allerede nu at gætte på, hvordan sammensætningen i det nye landsstyre bliver.

Det skulle absolut ikke undre, om det gamle makkerpar Siumut og IA atter finder sammen og danner landsstyrekoalition med Siumuts formand som landsstyreformand.

Dermed starter en ny æra i Grønland med en radikal ændring af den hidtil førte politik. Nu skal udviklingen bygge på bygdernes betingelser.

Men der er måske en mulighed for at bibeholde den hidtil førte politik? Hvem ved?

Atassut har nu gode chancer for markere sig stærkt i valgkampen. Og nu må partiet sætte alle sejl til for at vinde valget og fastholde den nuværende udvikling.

Atassut har ikke altid været en evig taber i de 23 år, hjemmestyret har eksisteret. Ved hjemmestyrevalget i 1979 tabte Atassut kun med 409 stemmer til Siumut. Ved landstingsvalget i 1983 vandt Atassut over Siumut med mere end ét tusinde stemmer. Men på grund af Siumuts sejr i de små valgkredse, fik begge partier hver 8 mandater i landstinget.

Men nu er landet én valgkreds, og dermed er Atassuts muligheder for indflydelse betydeligt øget.