Grønlands fremtid

Sådan som situationen er nu, er der meget få af os der har lyst til at blive i landet. Vi har ingen grund til at blive her når først vi er kommet udenfor landet. Hvorfor? ...Ganske enkelt fordi vi lærer en bedre verden at kende ... Hvor politikken ikke er åbenlyst gennemsyret af en individuel besættelse af prestige og grådighed

Fredag d. 15. november 2002
Michael P. Pedersen
Emnekreds: Politik.

Vi unge bliver af politikkerne betegnet som "landets fremtid", dette mener jeg er fejlagtigt dømt!

Sådan som situationen er nu, er der meget få af os der har lyst til at blive i landet. Vi har ingen grund til at blive her når først vi er kommet udenfor landet. Hvorfor?

Ganske enkelt fordi vi lærer en bedre verden at kende, en verden;
  • Hvor politikken ikke er åbenlyst gennemsyret af en individuel besættelse af prestige og grådighed.
  • Hvor de studerende (på trods af mindre støtte og lign.) rent faktisk blive tænkt på uden bagtanker og både fysisk og psykisk har bedre vilkår (utroligt, men sandt, de er en del af samfundet, desværre et begreb vi ikke rigtigt kender heroppe).
  • Hvor de studerende kan gøre en forskel og ikke blive fejet til siden ligesom herhjemme. Hvor folk kan stole på at politikkerne udfører mindst et af de valgflæsks-punkter de har fremført (jeg er helt holdt op med at lytte, da det stort set kun er mudderkastning).
Jeg føler efterhånden at den "træthed" jeg har fået af systemet, bliver delt mine medstuderende,

Jeg vil slet ikke komme ind på deres definitioner på det at blive stærke indenfor IT-teknologi, kollegiesituationen og hvad de ellers har gang i. Vi gider simpelthen ikke mere!

I må ikke misforstå mig, jeg elsker landet som kun en patriot kan (det skal dog understreges at jeg ikke går ind for selvstændighed ...endnu i hvert fald), jeg drømmer om et Grønland der er blandt verdens førende (dette kan ske, blot ikke med dette styre!).

Det sårer mig at se mit land udvikle sig i sådan en retning. Jeg vil slutte af med, hvad jeg mener er et par yderst beskrivende ord om Deres valg ...

BAH ...Humbug!

Det betyder ikke mere noget uanset hvad de siger ...