Et demilitariseret arktis bør være Grønlands budskab

Selvstyrekommissionens principbetænkning foreslår derfor, »at Landstinget og landsstyret fremfører et ønske om, at Thule Air Base på sigt udvikles til at blive en international - og altså ikke blot amerikansk - varslings- og satellitsporingsstation. Tanken er, at information, som er opnået via installationerne i Thule, stilles til rådighed for det FN-organ, som har til opgave at føre kontrol med de internationale nedrustningsaftaler

Torsdag d. 21. november 2002
Johan Lund Olsen
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Grønlands eventuelle rolle i USA’s planer om et missilskjold optager og bekymrer mange mennesker over hele kloden. I disse timer og i disse dage er den danske regering, landsstyreformanden, folketingets udenrigspolitiske nævn sammen med Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, netop ved at udstikke rammerne for Grønlands rolle i planerne omkring missilskjoldet. Inuit Ataqatigiit har den 8. november 2002 forud for Jonathan Motzfeldt’s deltagelse på NATO-topmødet i Prag udmeldt sin stillingtagen. Den har min fulde opbakning - naturligvis, men der er et andet meget vigtigt budskab som den midlertidige landsstyreformand bør medtage til NATO-topmødet. De korteste og vigtigste ruter mellem våbenmagterne, d.v.s. missilruterne for interkontinentale raketter går tværs over Grønland, Nordpolområdet og Det arktiske hav. Det betyder at de eventuelle missiler, som raketskjoldet vil skulle opfange og nedskyde, vil skulle ske over Arktis og dermed er risikoen for eventuel radioaktivt nedfald eller nedfald af bakteriologiske og kemiske våbendele yderst risikabel. De installationer som USA eller NATO agter at opstille på Thule Air Base for at gøre missilskjoldet så effektivt som overhovedet muligt vil da også blive et eftertragtet angrebsmål for netop at lamme gengældelsesevnen. Det ligger i den indre og indgroede logik indenfor enhver militærstrategi. Hvis forsvarskapaciteten sættes op, vil angrebskapaciteten blive sat op tilsvarende. Det har verdenshistorien så tydeligt vist! Risikoen for et nyt våbenkapløb og dermed en ny ustabilitet i verden er derfor også overhængende med missilskjoldsplanerne. Det vil primært ramme de arktiske folkeslag og ikke mindst udgøre en endnu større sikkerhedsrisiko for Grønland og i særdeleshed udgøre en endnu større fare for Thulebefolkningen. Derfor er demilitarisering af arktis desto mere påtrængende end nogensinde før. Grønlands budskab til NATO-topmødet bør derfor også indeholde dette element. IA har ved sin deltagelse i Selvstyrekommissionens arbejde derfor presset på for at fremme dette. Selvstyrekommissionens principbetænkning foreslår derfor, "at Landstinget og landsstyret fremfører et ønske om, at Thule Air Base på sigt udvikles til at blive en international - og altså ikke blot amerikansk - varslings- og satellitsporingsstation. Tanken er, at information, som er opnået via installationerne i Thule, stilles til rådighed for det FN-organ, som har til opgave at føre kontrol med de internationale nedrustningsaftaler. Det drejer sig om aftaler om ikke-spredning af atomvåben, forbud mod atomprøvesprængninger, forbud mod eksperimenter med kemiske og biologiske våben med mere." Thuleradaren som led i USA’s eller NATO’s planer om et missilskjold vil ikke bidrage til en sikrere verden, snarere tværtimod. Thuleradaren skal bruges i fredens tjeneste og sikre demilitarisering af arktis. Dette kan kun sikres ved ikke at stille Thuleradaren til rådighed for hverken USA eller NATO, men for hele det internationale samfund gennem de Forenede Nationer. Det bør også være Grønlands budskab i Prag !