Det blinde øje

Spørgsmålet gik på, hvad politikerne havde tænk sig at gøre ved det problem der siger, at omkring en halv milliard kroner florerer i samfundet på det område, at cirka halvdelen af den voksne befolkning har berøring med brug af enten Cannabis eller Hamp samt at et utal antal børn formentlig også har berøring med stofferne på den ene eller den anden måde

Onsdag d. 27. november 2002
Ole Aggo Markussen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Stofmisbrug.

Indholdsfortegnelse:
Ordene
Berøringsangst
Den er overalt
Møde problemet
Til overfladen

 

KNR-online
26. november 2002:
IA og Siumut-kandidater i hash-debat

Hash er pludselig blevet et varmt tema i den grønlandske valgkamp. På et tv-transmitteret vælgermøde i Qaqortoq søndag åbnede repræsentanter for to af landets største partier op for diskussionen om en delvis legalisering af det udbredte rusmiddel i Grønland.

Landstingskandidat Ole Aqqo Marcussen fra Siumut anbefalede en delvis legalisering af stoffet - og det samme gjorde Søren Lyberth og Kiistat Lynge Høegh fra IA.

Ingen af partierne har dog legalisering af hash med i de officielle valgoplæg - og i Siumut understreger landstingskandidat Kista P. Isaken, at hun ser hash som et af de største samfundsproblemer overhovedet.

Politiet beslaglagde sidste år mere end 60 kilo hash i Grønland - og hashandel er i dag en undergrunds-økonomi med store fortjenester til bagmændene.

Politikerne trækker i land i hashdebat

Nu præciserer IA, at de er helt og aldeles imod hashhandel.

Radioavisen er blevet kimet ned af opstillede kandidater, der ville præcisere deres mening om legalisering af hash.

IA’s Kasper Skifte skriver i en pressemeddelelse:

- Inuit Ataqatigiit mener, at nogles behov for alternativ lægemiddel ikke skal bane vejen for legalisering af hash, som i lighed med spiritusmisbrug er med til at skabe utallige problemer i samfundet.

Kiistat Lynge Høegh, der ved vælgermødet i Qaqortoq i går, sagde at man vil være åben for undersøgelse af, om hash som alternativ lægemiddel præciserer:

- Vi vil ikke legalisere hash, før vi ved hvad ingredienserne er.

Formanden for Alkohol- og Narkotikarådet Ove Karl Berthelsen, der også er medlem af IA, er rystet:

- IA’s officielle politik er, at hash ikke skal legaliseres.

Hash er et afhængighedsrusmiddel, hvis virkninger er meget negative, derfor er jeg meget imod en eventuel legalisering.

- Hash kan ikke kurere kræftpatienter, det er utopi.

Også Kalistat Lund og Lars Lundblad, vil præcisere, at Ole Aggu Markussen, kom med sin personlige mening og ikke Siumuts mening, de siger:

- Lad sundhedsvæsenet selv finde frem til den medicin, der skal ordineres, det skal vi ikke blande os i, siger de.
   
Søndag den 24. november var der gennem KNR-TV et vælgermøde i Qaqortoq, hvor en af vælgerne spurgte omkring Hamp og Cannabis. Spørgsmålet gik på, hvad politikerne havde tænk sig at gøre ved det problem der siger, at omkring en halv milliard kroner florerer i samfundet på det område, at cirka halvdelen af den voksne befolkning har berøring med brug af enten Cannabis eller Hamp samt at et utal antal børn formentlig også har berøring med stofferne på den ene eller den anden måde, herunder de sociale aspekter spørgsmålet nødvendigvis også rejser.

Ordene
Nu må hver især selvfølgeligt tillægge hvad man vil i mit svar til vedkommende spørger. Efterfølgende morgens Radioavis tolkede det i hvert fald som, at undertegnede har åbnet en kattelem med hensyn til delvis legalisering af emnet.

I mit svar er det ubetinget det vigtigste pointe, at vi skal have problemstillingen frem i lyset, så vi bliver i stand til at forholde os reelt til den. For vi ved at hashproblematikken eksisterer, og at vi ikke løser den ved blot at vende det blinde øje til.

Berøringsangst
Det er vigtigt at understrege, at samfundet som sådan ikke kender det fulde omfang af området, siden vi notorisk har gjort hele området til et "usynligt" område, som stadig den dag i dag er indhyllet i megen berøringsangst og ikke mindst tabubelagt. Hver gang debatten bliver rejst, kryber nær alle - især politikerne - til musehullerne og enten forbliver tavse eller kommer med den velkendte retorik "det er forbudt".

Jamen, hustruvold og misbrug af børn er også forbudt. Men vi snakker og forholder os alligevel til det!

Den er overalt
Fakta er, at der i henhold til politiets efterretninger gættes på, at den skjulte samfundsøkonomi omkring salg og forbrug af hash formentlig ligger på omkring 300-500 millioner pr. år. Det svarer til, at hver eneste borger her i landet, spædbarn som voksen, bruger omkring 5-9.000 kroner pr. år. Hvis man har fantasien nogenlunde intakt, er det ikke svært at gætte sig frem til, hvor omfangsrigt hele spektret er.

Samme politi har som bekendt ikke været i stand til at dæmme tilstrækkeligt op for indførsel og forbrug, og det er almindeligt kendt, at hash kan købes i alle kroge af samfundet. Lige fra den lokale værtshus til skolegården.

Pointen med mine ord er, at vi ikke løser noget som helst socialt og kulturelt problem ved blot at få mere politi på gaderne. Tilgangen til en eventuel løsning bør efter min opfattelse være, at vi gør os i stand til at forholde os konstruktivt til spørgsmålet, og ikke blot feje det hele under bordet, vel vidende at det reelt eksisterer lige uden for vore vinduer. Og tro, at vi alene kan forebygge os ud af et skjult problem er efter min opfattelse heller ikke tilstrækkeligt. Men forebyggelse skal der naturligvis til!

Møde problemet
På samme måde som vi er blevet i stand til at diskutere og forebygge alkoholproblematikken, misbrug af børn, hustruvold og lignende på en rimelig åben og konstruktiv måde, så bør vi også snart smide vore fordomme og få en mere konstruktiv tilgang til emnet. For hvad er det egentlig der er så tabubelagt omkring emnet? Hvordan havde man forestillet sig, at vi for eksempel vil blive i stand til at "fange" og behandle misbrugere hvis vi lader som om de ikke eksisterer og blot vender det blinde øje til?. For også de har krav på at blive taget alvorligt og på at blive behandlet som enhver anden misbruger. Vi må derfor tage problemet i hornene og agere efter det. Medicinen her er ikke den vante gænge med at ignorere spørgsmålet og blot notorisk sige at "det er forbudt". Problemets umiddelbare omfang er alt for stort til, at vi kan tillade os blot at vende det blinde øje til.

Problemstillingen er reel, hvad enten man vil erkende det eller ej. Og den har dybe rødder, også ind i magtkorridorerne. At forestille sig, at samfundet kan forholde sig til og dæmme op omkring emnet ved at tvinge det ud i det skjulte, er utopi.

Til overfladen
Vi ønsker selvstændighed, og vi kan efter min opfattelse ikke blive selvstændige hvis vi ikke formår at stå ansigt til ansigt med alle de problemer og opgaver som samfundet kræver af os alle sammen.

Ved blot ukritisk fortsat at tabubelægge og skjule problemstillingen distancerer vi os fra den, og det er efter min opfattelse det sidste vi bør gøre. Hidtil har disse midler ikke haft en virkning, tværtimod. Hvis vi ikke gør noget konstruktivt ved den, vil den bare blive større og vokse os ud af rækkevidde. Vi må have problemet op til overfladen for at blive i stand til at forholde os til det - og i fællesskab i det mindste at gøre en indsats for at løse hashproblematikken.