Derfor skal din stemme gå til Sorlaat Partiiat!

Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland.

Tirsdag d. 12. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Børns vilkår, Landstingvalg juni 2009, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Drop levebrødspolitikerne og vælg Sorlaat Partiiat.
Social tryghed
Systemskifte er nødvendigt
Gennemskuelighed.
Demokratiet
Velfærd og sammenhold
Det globale marked
Det offentlige system og servicekontrakter
Import af arbejdskraft


Drop levebrødspolitikerne og vælg Sorlaat Partiiat.
Social tryghed
Realiterne i Grønland er, at der ikke er meget social tryghed. En rapport fra MIPI viste for nylig at statistisk set er der risiko for at barnet lever i fattigdom, hvis et af følgende kriterier er til stede (Rapport fra videnscenter for børn “Børns levestandard i Grønland, s.23):

  • Hvis forældrene er under 25 år.
  • Hvis man er enlig forsørger.
  • Hvis der er mange børn i husstanden.
  • Hvis husstanden er i bygden.
  • Hvis forældrene begge er født i Grønland!

Læs det sidste punkt! Der er noget grundlæggende galt i samfundet når et af konklusionerne i en statistisk analyse kan melde noget sådant ud! Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. For at kunne støtte op omkring dem, så skal der tænkes i helheder. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland.

Løsningsmodellen ligger i at kigge på den sociale enhed, som udgør rammen om barnet. Er familien ramt af arbejdsløshed, alkoholisme, uuddannede forældre, skilsmisse og separation af familiens medlemmer? Kig på helheder, omrokér pengene på socialområdet, så der kommer en effektfuld anvendelse af dem. Kun herved får man løst problemerne!!

Systemskifte er nødvendigt
Derfor skal I vælgere stemme på nye ansigter, nye seriøse politikere som har en vision og vil Grønland det bedste. Ikke levebrødspolitikerne!!! Nikoline Ziemer er ikke bare et nyt navn, men også et nyt parti! Hvorfor har vi brug for et nyt parti?
Der findes tre gamle partier i Grønland Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit. Det er alle tre partier, der siden hjemmestyrets indførelse i 1979, enten i koalition med Siumut eller - efter Siumuts forgodtbefindende - har været med til at præge den politik, der har været ført i Grønland, når det da ikke lige har været Siumut alene, der har ført sin politik ud i den virkelighed, der har været det grønlandske samfunds og borgernes virkelighed de sidste tre årtier.

Det er Sorlaat Partiiats mål og ønske at komme ind på den politiske scene for blandt andet at opbygge en administration, der med udgangspunkt i det befolkningsgrundlag, som landet byder med sine 56.000 indbyggere, er tilpasset dagens Grønland. Det er samtidig Sorlaat Partiiats mål at arbejde for en større adskillelse af offentligt styrede selskabsinteresser, samt at modarbejde den politiske udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd, som vi gang på gang har været vidner til - bare se på Air Greenland sagen.

Derfor er det Sorlaat Partiiats politiske mål at komme væk fra den politiske styring af selskaberne, som vi ser i dag, og i stedet for som offentlig instans at være garant for, at disse selskaber samt at det private erhvervsliv får nogle rammer og retningslinier, der baserer sig på markedsbetingelserne, som det stadigt mere globaliserede verdensbillede viser os i dag.

Det betyder også, at de monopoler vi ser i dag, er områder, hvor vi som samfund og nation må tilpasse os den virkelighed, som den omgivende verden byder os. Vi har et grønland, som er styret af mænd. Ved det sidste valg i november 2005 stemte ca. 75 % af de stemmeberettigede. Valget endte med mandater til 170 mænd og 53 kvinder - 2/3 af de valgte var således mænd og kun 1/3 kvinder.

Der er behov for et politisk sceneskifte, hvor der skal gøres plads til den nye generation af grønlændere med en stærk selvtillid og ungdommelig gå-på-mod. Der skal gøres plads til de personer, som vil ændre på samfundets retning imod et større og større underskud i landskassen, en større og større offentlig administration og mindre og mindre fleksibilitet. Det er ikke længere forsvarligt at lade hjemmestyre og forretning gå hånd i hånd som det hidtil har gjort!

Gennemskuelighed.
Repræsentationskonti-sagerne bobler frem i medierne og viser gang på gang, at der er tale om alt for mange Levebrødspolitikere! Al brug af offentlige midler skal stå i NANOQ.GL, så borgeren altid kan følge med i hvad politikerne nu går og bruger skattekronerne til. Transparancy International var i Nuuk maj 2008 og belyste problematikken omkring nepotisme og kammerateri. Det blev dengang også besluttet, at Grønland fremadrettet skal måles på hvor meget korruption, der er i Grønland. Hidtil havde Grønalnd bare figureret under Danmark og dermed har vi figureret som et af de mindst korrupte lande i verden – det billede skal vi stile efter.

Demokratiet
Det har aldrig været mere vigtigt at fremme forståelsen for Demokratiet, for demokratiets spilleregler, for demokratiets muligheder og for borgerens medansvar. Der skal laves MEDBORGERHUSE til fremme af demokratiet og der skal ansættes informationsmedarbejdere, hvis ene formål er at udbrede demokrati! Det skal være en person, som er ansat som Agenda 21 – hvor Grønland så også skal ratificere Agenda 21 om en bæredygtig og demokratisk udvikling af samfundet (foranstaltet af FN).

Der er mange som lider af politisk apati. Der er mange veluddannede, som vælger at opholde sig i landet men ikke at involvere sig i samfundet og samfundsdebatten. Hvorfor? Hvorfor bidrager man ikke til samfundsdebatten? Man kan sidde derhjemme og have politikerlede, og brokke sig, uden dog nogensinde at gøre noget ved det. Dem findes der for mange af. I skal blive aktive, for det nytter noget!

Velfærd og sammenhold
De grundlæggende politiske holdninger hos Sorlaat er Liberalsocialistiske. Vi stiler mod et samfund, hvor solidaritet er et bærende element i samfundsstrukturen. Det skal være et samfund, som har velfærd på dagsordnen.

Der skal være officielle fattigdomsgrænser, der skal være råd til at støtte de svageste i samfundet, der skal være råd til vores vigtigste ressource, nemlig børn og unge. Der skal progressiv beskatning til, fordi de stærkeste skuldre kan bære mere. Disse midler skal bindes til kultur, børn og unge området.

Det globale marked
Der skal liberaliseres på erhvervslivets front. Det er tvingende nødvendigt at klargøre samfundet til at kunne klare sig i det globale verdensmarked. En økonomisk gevinst kan hentes ved at fokusere på samarbejde med udenlandske investorer. En økonomisk gevinst kan hentes ved at fokusere på salgsmarkeder i udlandet – USA markedet især. Vores varer skal målrettes det internationale marked – det giver flere købere, højere afsætning, højere pris, samt kvaliteten sikres ved at supplere egne materialer og håndværk med kompetencer/ materialer/ markedstingsredskaber fra udenlandske samarbejdspartnere.

Det offentlige system og servicekontrakter
Naturligvis skal der servicekontrakter til i de områder i samfundet, som ikke er rentable. Det er klart. Grønland består af knap 80 små og mellemstore enklaver (byer og bygder), som er dyre at opretholde. Det er ikke desto mindre virkeligheden for Grønland. Det er vores politik, at Grønland skal have ret til den mangfoldighed i enklaver, men det koster mange penge i infrastruktur og forvaltning. Der er behov for omprioritering i samfundet.

Vi skal for alvor skære ned på det offentlige system, som knap 60% af arbejdsstyrken lige nu befinder sig forsørges af. Det skal der ændres på. Den nuværende udvikling indenfor råstofindustrien fordrer, at der frigives arbejdere til den sektor.

Import af arbejdskraft
Sorlaat Partiiat mener, at der er behov for import af arbejdskraft, og, at det skal ske via en Greencard ordning, hvor Grønland importerer arbejdskraft fra andre lande end eksempelvis Danmark. Grønland skal have langt højere selvbestemmelsesret, end vi har i dag. Det kan ikke være rigtigt, at det skal styres fra Christiansborg, om vi skal importere arbejdskraft fra udlandet – det er en drabelig langsommelig proces.