Inuit Ataqatigiit foreslår nedsættelse af skattekommission

Efter de seneste ændringer i det danske skattesystem er det dog et faktum at nuværende skattesystem har en uheldig indflydelse for rekruttering af personale til både undervisnings- og sundhedssektoren i Grønland. Denne personalegruppe af mellemindkomstgruppen er nu således hårdere beskattet end deres kollegaer i Danmark.

Torsdag d. 14. maj 2009
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Nu da der er gået 4 år efter gennemførelse af en benchmarkinganalyse af vores skattesystem uden der er gjort brug af analysens anbefalinger foreslår Inuit Ataqatigiit nedsættelse af en skattekommission.

Inuit Ataqatigiit er vidende om at der er nedsat 5-6 arbejdsgrupper efter offentliggørelsen af analysens resultater. Arbejdsgruppernes resultater skulle efterhånden fremlægges til politisk stillingtagen.

Efter Inuit Ataqatigiit ikke længere er i landsstyrekoalition er der åbenbart intet sket yderligere.

Med den økonomiske situation landsstyrekoalitionen har bragt landet i er det tiltrængt at få belyst skattesystemets indvirkning såvel på den enkelte borgers som landskassens økonomi.

Ressourcerenten på samfundets rigdomme

Lav- og mellemindkomsternes vilkår for daglig udkomme

Samspil eller sammenstød mellem indkomst ved arbejde og adgangen til offentlig hjælp

Adgang til diverse fradrag

Efter de seneste ændringer i det danske skattesystem er det dog et faktum at nuværende skattesystem har en uheldig indflydelse for rekruttering af personale til både undervisnings- og sundhedssektoren i Grønland. Denne personalegruppe af mellemindkomstgruppen er nu således hårdere beskattet end deres kollegaer i Danmark.

Dette faktum rejser spørgsmålet om hvorvidt det danske skattesystem er ved at underminere vores system, så bl a mellemgruppen de facto er hårdt beskattet utilsigtet.

Inuit Ataqatigiit er ikke tilhænger af, at skatte- og afgiftstrykket bliver højere end det er i dag.