Aleqa og fiskerne i Niaqornaarsuk

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Lørdag d. 16. maj 2009
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Emnekreds: Bosætning, Fiskeri, Socialt ansvar.

Det kan godt være at levet er enkelt og let for Aleqa Hammond (AH) – ved slutningen af måned hæver hun løn blandt andet indtjent af en hårdt arbejdende fisker i Grønland. Derfor har Aleqa ingen grund til begymring.
Aleqa burde dog vide, at vilkårene for fiskerne i dagens Grønland ikke er ligetil, som hendes, især vilkårene med hensyn til bygdesamfundets medlemmer.

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Det var planen at fabrikken i bygden skulle åbne og adskillige møder var holdt, dvs. at da fiskerne blev bedt om at gøre klart til fiskeriet, har fiskerne gjort hvad man blev bedt om, men som vi kender det i dag er planerne skrinlagt og fiskeanlægget er lukket.

Da ikke ubetydelig tid og energi er blevet brugt til anlægget åbning, er det hårdt for fiskerne at anlægget er lukket alligevel – det er ikke klynkeri som Aleqa Hammond udtrykker det. Bygdebefolkningen er frataget retten til erhverv, og på baggrund af det retter fiskerne i Niaqornaarsuk henvendelse til KNAPK for at få hjælp med hensyn til erstatningskravet.

KNAPK vil arbejde for sagen også selv om Aleqa Hammond på spottende vis vil gøre grin med fiskerne i bygden Niaqornaarsuk. Med hensyn til klynkeri, for resten, i sin tid som landstyremedlem for Økonomi og Udenrigsanlæggender, dengang arbejdet blev for hårdt for hende og da hun ikke længere er i talefod med sine kolleger, gik hun af som landstyremedlem. Dengang sagde en uforstående landstyreformand Hans Enoksen i Qanorooq, at landstyret ventede på Aleqa Hammonds oplæg til landstyret vedrørende kommende finanslov. Er det ikke klynkeri at Aleqa bare går?

Det er sikkert at man kan bruge en masse tid på at diskutere hvad der er klynkeri eller ikke, vi har at gøre med et alvorligt problem og vi skal ikke gøre nar af nogen og KNAPK vil ikke bruge tid og energi på holdninger og ideer som har så ringeagtige syn på mennesker.

KNAPK mener at fiskerfamilierne og fangerfamilierne er for ofte uset samfundsgruppe og at fisker- og fangerfamilier ingen rettigheder har i dag.

Det er normalt i andre demokratiske lande at når erhververe mister retten til deres erhverv at de får kompensation for den tabte rettighed, vi kan som eksempel nævne kystfiskerne i Norge som fik kompensation for mistede fangster i felter på havet hvor olieselskaberne lavede deres undersøgelser, på grund af dynamitspringningerne fik fiskerne uden de store problemer, erstatning for en tabt fiskerettighed den tid. En anden fik samme behandling inde i fjorden, han vandt også i en erstatningssag uden de store problemer.

Mange andre lignende situationer i Danmark og andre lande kan nævnes. I Grønland bliver vi trampet godt og grundigt ned og rettigheder er ”en by i Rusland”, og alting bliver gemt i glemmebogen. Aleqa vil også hellere feje problemer under gulvtæppet. KNAPK mener at det er en skik som Grønland bør går helt væk fra – nogen mister tit jordforbindelsen, når de har det for godt og Aleqa har måske mistet jordforbindelsen?

KNAPK skal gøre Aleqa Hammond opmærksom på, at kystnærfiskerne ifølge fiskeriloven har landingspligt og at fiskerne i Grønland kun og alene opererer med det hjemmestyreejede virksomhed Royal Greenland-priser, sølle kg-priser og andre prisvilkår er lige elendige.

Fiskernes kår er elendige og man må sige at RG har tendens til at undertrykke fiskeren. Hjemmestyreejede virksomheders tendens til at undertrykke folkets menneskerettigheder ser vi når Royal Greenland tager kampen op med folket der har ret til at organisere sig i foreninger. Folket har valgt Aleqa og Aleqa burde arbejde for at menneskerettigheder overholdes.