Nej, jeg skammer mig ikke over at tale så dårligt grønlandsk, som jeg gør

Den økonomiske styring af landet skal ændres – 60% af arbejdsstyrken findes i det offentlige og det skal vi bort fra. Det offentlige skaber ikke i sig selv kapital til samfundet. Og det er kapital samfundet har brug for. Så der skal rationaliseres i det offentlige. Sorlaat Partiiat går ind for den model, som IA har foreslået om nedsættelse af en skattekommission.

Mandag d. 18. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Vælgermøde i Sisimiut var lidt anstrengende, fordi jeg havde feber og var svimmel... Men bortset fra det var det givtigt. I stedet for det parallelle løb som har været hidtil mellem Siumut og IA, så blev fronterne tegnet skarpt op, og IA var inde og kritisere Siumuts Aleqa Hammond for at ikke at tage ansvar for finansøkonomien tilbage i 2007, hvor hun valgte at træde tilbage som finansminister – fordi hun ikke længere ville være med til det uansvarlige økonomiske løb, som Siumut har kurs mod. Som alle ved overtog Per Berthelsen i forsøget som ”Janus” - en romersk gud, med dobbelt ansigt, som er objektiv og har overblikket, hmmm. Dagens landsøkonomi er katastrofal og Per B. har forsøgt at få etableret et samarbejde med Demokraterne, det parti han har stiftet og siden forladt, og han har som nyudnævnt finansminister bejlet så kraftigt til IA, at det ikke ville undre undertegnede om Per skifter parti igen snart? Som Per B. udtaler det på åben skærm – så må finansloven vedtages uden de snørklede veje for at kunne gennemføre tingene, altså med andre ord – uden et flertal, det blev som bekendt ikke til noget – i stedet blev der udskrevet valg. Den økonomiske styring af landet skal ændres – 60% af arbejdsstyrken findes i det offentlige og det skal vi bort fra. Det offentlige skaber ikke i sig selv kapital til samfundet. Og det er kapital samfundet har brug for. Så der skal rationaliseres i det offentlige. Sorlaat Partiiat går ind for den model, som IA har foreslået om nedsættelse af en skattekommission. Det glæder Sorlaat Partiiat at høre, at Demokraterne støtter op om vores politik om, at politikere og erhvervslivet skal adskilles. I forhold til fiskeripolitikken var der et spørgsmål fra en vælger om, hvorfor Siumut ikke gør noget for fiskerne op nordpå? Da svarede politikerne fra Siumut, at det gør de og remsede al muligt op. Hvad de ikke remsede op var, at Siumut for nylig tillod store hellefiskeskibe at fiske op nordpå og dermed fjerner indhandlingsmuligheden nordpå og i stedet tager den til Ilulissat. Dermed mister man lokale arbejdsplader nordpå. Sorlaat Partiiat går ind for lokalt forankret erhvervsliv og vil oprette fonde til støtte for dette. Lokalt forankrede initiativer skal støttes. Det skal være de lokale, som skal styre økonomien og dermed også de lokale, som skal have ejerskabet til disse indhandlingssteder. Alle offentlige institutioner skal være handikapvenlige. Det gælder i sær hjemmestyrets bygninger! Det er på høje tide at der laves love for handikappede så specialskoler/klasser med personale som er specialuddannede. Handikappede skal heller ikke stuves sammen med ældre i ældreboliger. Sorlaat Partiiat går ind for åbenhed, hvad enten det gælder offentlige institutioner eller om det gælder politikernes brug af repræsentationskonti! Borgerne skal have ret til indsigt i, hvad politikerne bruger skatteborgernes penge til. Studerende skal have råd til at studere! Vi grønlændere skal bort fra fodarbejde – væk fra tanken om, at det er os der skal besidde arbejdspladserne på fabrikkerne – hvad enten det er indenfor fiskeriindustrien – eller om det er råstofindustrien. Nej det er os, som skal besidde stillinger som pædagoger, sygeplejesker, lærere, læger, ingeniører eller håndværkere! Grønland skal væk fra en slap arbejdsmarkedspolitik og så der for alvor satses på uddannelse! Til slut vil jeg bare sige, at Grønlandsk selvfølgelig er førstesproget i Grønland. Sådan skal det også være. Men der skal udarbejdes en integrationspolitik for de, som er som jeg; nemlig veluddannede og ikke 100 % grønlandsksprogede. Der skal integrationspolitik til dansksprogede grønlændere, færinge, danskere og andre! Der er seere, som har spurgt, om jeg ikke skammer mig over, at jeg taler så dårligt grønlandsk, somjeg har gjort til de grønlandsksprogede udsendelser. Der kan jeg kun sige: “Nej, jeg skammer mig ikke”. Jeg prøver hårdt, og jeg er allerede nået så langt, at jeg kan forstå de fornærmelser jeg ind i mellem får, men dem må jeg bare ignorere. Ligesom vi har en landsstyreformand som ikke kan læse eller forstå Dansk, så har Grønland også en sin første kvindelige formand for et parti, som ikke mestrer grønlandsk, men jeg prøver i det mindste – det er mere, end hvad man kan sige om landsstyreformanden. Mange hilsner fra det dejlige Sisimiut – hvor jeg skal ud på hundeslædetur lige om lidt ;-) Nikoline Ziemer