Sorlaat Partiiats valgoplæg til Avalak

Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke, at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq. Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger!

Mandag d. 18. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Indholdsfortegnelse: Grønland skriger på arbejdskraft Der skal være råd til at studere De studerende i udlandet Integrationspolitik IA har været ude at foreslå at Royal Greenlands udenlandske fabriksaktiviteter skal tvinges via politisk magt - at blive hjemtaget således at arbejdspladserne kan gøre gavn i Grønland. Det er en meget uambitiøs arbejdsmarkedspolitik, hvor det næsten lyder som om at det er folkets ret at have den slags arbejdspladser. Sorlaat siger til den slags politik: Politikere og erhverv har intet med hinanden at gøre og skal heller ikke have det. Grønland skriger på arbejdskraft Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke, at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq. Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger! Ellers fortsætter den spiral af fastholdelse af befolkningen i uuddannede fagområder som netop fiskeriindustrien og siden hen råstofindustrien. Grønland skal med andre ord bort fra en slap arbejdsmarkedspolitik og så satse massivt på at uddanne befolkningen. Det er her investeringerne skal sættes ind. Der skal være råd til at studere Mange grønlændere har familie, som jeg, og når de har stiftet familie, kan det være svært at overskue at starte på en uddannelse, fordi der ikke er ordentlige forhold for familier som studerer og der er heller ikke råd til det. Kollegier for studerende med familier kan danne grundlag for en stærk studiekreds, som er meget social, med mulighed for at støtte op om hinandens studier og hjælpe hinanden med at hente og bringe børn. De studerende i udlandet De studerende i udlandet skal have højere studiestøtte, men skal have noget af det tilbudt som særligt favorable lån, som er bedre end det vi har i dag. Jeg har selv været aktiv i KEKIP i 1990’erne og kender til de udfordringer som studerende vi havde dengang. De udfordringer er ikke blevet mindre med tiden, alene fordi hjemmestyret har ladet det område sejle. Forholdene er for dårlige for de studerende. I fremtiden bør studieforordningen indholde at de studerende skal have tilbud om studenterarbejde, hvad enten det gælder universitetsstuderende eller håndværkere. Det centrale er, at de studerende skal meget tidligt have en tilknytning til det arbejdsmarked, som de uddanner sig til. Det vil være til gavn for både de studerende, men også for det grønlandske arbejdsmarked. Integrationspolitik Til slut vil jeg bare sige at grønlandsk er selvfølgelig førstesproget i Grønland. Sådan skal det også være. Men der skal udarbejdes en integrationspolitik for de som er som jeg; nemlig veluddannet og ikke grønlandsksproget. Der skal integrationspolitik til dansksprogede grønlændere, færinge, danskere og andre! Der er seere som har spurgt om jeg ikke skammer mig over at jeg taler så dårligt grønlandsk som jeg har gjort til de grønlandsksprogede udsendelser. Der kan jeg kun sige; nej jeg skammer mig ikke. Jeg prøver hårdt og jeg er allerede nået så langt at jeg kan forstå de fornærmelser jeg ind i mellem får, men dem må jeg bare ignorere. Ligesom vi har en landsstyreformand som ikke vil/kan læse eller forstå Dansk, så har Grønland også en sin første kvindelige formand for et parti, som ikke mestrer grønlandsk, men jeg prøver i det mindste. Læs mere om Sorlaats politik: www.sorlaat.gl Mange hilsner fra Nikoline Ziemer Cand. Scient i Biologi Har studeret i Roskilde universitetscenter, hvorfra jeg har min bachelorgrad i molekylærbiologi, siden studerede jeg i Københavns Universitet og fik min kandidatgrad i 2004.