Indsigt: Vi lover ærlighed og økonomisk prioritering

Vi lover ærlighed og økonomisk prioritering

”Landskassen har penge nok, og nu må vi bruge dem”, udtaler Hans Enoksen i forbindelse med præsentationen af Siumuts valgprogram. På baggrund af dette lover Siumut alt fra bedre vilkår til børn, børnefamilier, ældre, handicappede, syge og førtidspensionister til øget udenrigs- og sikkerhedspolitisk profil samt erhvervsudvikling i bygderne og byerne. Og regner man alle de gode og gavmilde forslag fra Siumuts partiprogram igennem, mangler de ca. 1. mia. kr. i landskassen for at gennemføre det! For Siumut vil tilsyneladende ikke prioritere, men vil det hele på en gang. Det kan man bare ikke når landskassen er tom, udgifterne i samfundet stiger og indtægterne falder. I 2007-2009 har landskassen et underskud på lidt under 900 millioner kroner! Det fremgår desværre ikke af Siumuts partiprogram, hvordan de vil finansiere deres politik og løfter, men med et kig på de senere års finanslov, tyder det på, at det skal finansieres ved at hæve skatten, nye og højere afgifter eller optage lån i udlandet. Jeg mener derfor, at det er uansvarligt og tarveligt at forsøge at bilde vælgerne ind, ”at der er penge nok og vi nu må bruge dem”. Talte Hans Enoksen sandt, så er der måske nogle fra Siumut, der kan forklare borgerne, hvorfor vi har et sygehusvæsen på randen af kollaps, hvorfor vi har børn og unge på venteliste til døgninstitutioner, hvorfor der er børn, der oplever at gå sultne i seng osv. Det hænger med andre ord ikke sammen for Siumut.

Ærlighed og prioritering!

Som kandidat for IA skal der, fra min side, ikke herske nogen tvivl! Tiden er kommet til, at vi må kigge hinanden dybt i øjnene og tage nogle velovervejede prioriterede beslutninger om, hvor det er vi vil bruges vores økonomiske midler i fremtiden, for der er ikke råd til det hele! Jeg mener, at et af de områder, der virkelig haster, er vores sundhedsvæsen.

Et velfungerende sundhedsvæsen, er i mine øjne, udtryk for et velfungerende samfund med velfærd. At vide, at man kan få behandling når man, eller ens nærmeste, bliver ramt af sygdom skaber tryghed i samfundet, og en hurtig behandling bringer også folk hurtigere tilbage i samfundet, hvor man igen kan bidrage. Vi har derfor ikke råd til at lade stå til.

På nuværende tidspunkt mangler vi læger og sygeplejersker så det batter. Alene sidste år brugte vi omkring 70 millioner på ”limousine-personale” – penge, der ryger ud af landet. Jeg mener, at løsningen ligger i at fastholde det fastansatte personale, som bl.a. sker ved en forbedret overenskomst, - noget som jeg og IA godt tør lægge ryg til, og vil arbejde hårdt for. Tænk bare, hvad nogle af de 70 millioner kunne gøre på overenskomstområdet. Desværre har landsstyret sovet i timen og situationen på Dronning Ingrids hospital (SANA) ser nu bare værre ud end før.

På børne- og ungeområdet mener jeg, at tiden er inde til at forstå, at den sociale ulighed, som i dag er voksende, simpelthen er for dyr økonomisk som menneskeligt, og derfor skal vi have fat i nogle langsigtede løsningsmodeller, der inkluderer alment boligbyggeri, erhvervsmuligheder, udligning af de ekstreme forskelle i indkomster, bosætningsmuligheder, alkohol og hashmisbrug, det enkelte individs ansvar og solidaritet. Sådanne langsigtede store tiltag kommer til at koste dyrt økonomisk, men jeg er sikker på, at det i fremtiden kan betale sig på alle fronter. Det må være slut med dyre ”brandslukningstiltag”.

Afslutningsvis kommer jeg gerne med nogle forslag til, hvor vi skal finde nogle de penge, der skal finansiere vores målsætninger. Jeg mener f. eks helt klart., at der kan spares penge indenfor den offentlige administration, som f.eks. er blevet dyrere efter Landsstyrets ”organisationsforenkling/forvikling” af centraladministrationen. En ”forenkling”, der på nuværende tidspunkt har gjort det modsatte af det ønskede. Nemlig gjort Grønlands Hjemmestyres administration dyrere.

Dertil foreslår jeg også, at den såkaldte ”børnecheck (hvor hvert barn får 1000 kr. på en konto om året til de er 18 år) bør bruges til tiltag her og nu, da vi har børn, de har brug for pengene nu. ”Børnechecken” koster landskassen 19-20 millioner årligt.

Jeg vil dette læserbrev appellere til vælgerne om ikke at lade sig narre til at tro, at vi kan få det hele. Vi er nød til at prioritere og planlægge. Og det jeg og IA klar til på ansvarlig og fornuftig vis.

Med venlig hilsen,
Maliina Abelsen