Vi vil have 5 ekstra stipendiater til forskeruddannelser samt Grønlands eget uafhængige forskningsråd

Ilimmarfik har brug for at det grønlandske samfund laver et boom af hjemmehørende forskere. Derfor mener vi ikke at vi kan nøjes med de 3 samfinansierede stipendier som kæmpes om og til stadighed ansøges om hvert år.

Torsdag d. 21. maj 2009
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Tilblivelsen af Ilimmarfik er på alle måder en god investering for vort land.

Optagne studerende ved Ilisimatusarfik er stigende og interessen for forskning i og om Grønland er enorm.

Det videnskabelige arbejde i Grønland er stærkt stigende og klimacentret er snart en realitet. Denne udvikling kan med rette, betegnes at være berigende for vort samfund, da den videns opsamling der finder sted her i landet er vigtig for os alle, da vi herefter kan gøre brug af de valide videnskabelige undersøgelser.

Der er i øjeblikket kun 3 samfinansierede PhD-stipendier, hvori Grønlands hjemmestyre har 1/3 af det samlede økonomiske ansvar. Disse ansøgninger vurderes af forskningsrådene og KVUG udvælger de støtteværdige ansøgninger.

Vi ved også at der hvert år indkommer mange ansøgninger til de 3 stipendier.

Vi ved samtidigt at vi I dag producerer et voksende antal hjemmehørende kandidater fra Ilisimatusarfik og fra universiteter i Danmark og udlandet. Men hvordan kan vi tilskynde kandidater til at gå i gang med en forskeruddannelse? Vi skal tilstræbe os på at skabe en forskningsinstitution med en hjemmehørende forskerstab der udøver forskning der organiseres og prioriteres ud fra samfundets ønsker og behov. Dette kan vi sikre ved at have vores eget uafhængige forskningsråd.

Ilimmarfik har brug for at det grønlandske samfund laver et boom af hjemmehørende forskere. Derfor mener vi ikke at vi kan nøjes med de 3 samfinansierede stipendier som kæmpes om og til stadighed ansøges om hvert år, af håbefulde forskerspirer. Er det rimeligt at det er KVUG der har den afgørende beslutning om retningen af den fremtidige forskning i Grønland? Skal vi ikke snart have vores eget forskningsråd der udstikker hvilke forskningsprojekter der er samfundsrelevante?

Vi har så mange spændende emner der kan forskes i. Forskningsresultater og ny viden vil have en afgørende rolle i de kommende beslutningsprocesser som går os i møde.

Skal vi ikke snart afsætte langt flere midler så grønlandske forskerspirer får rimelige udviklingsbetingelser?

En stærk gruppe af veluddannede grønlandske PhD kandidater kan sikre at viden kan sive ud og nære det øvrige samfund. Betydningen af en velplanlagt videns opbygning, er svær at overdrive i et selvstyrende Grønland.