Hvad med mændene?

Når talen falder på følelser og levevilkår under valgkampen, har jeg hæftet mig ved, at koalitionspartierne langt hellere vil tale om deres store kærlighed til landet, deres store bedrifter gennem de sidste 30 år, og hvor velegnede de er til at stå forrest i et selvstændigt Grønland.
Det er tydeligt, at de samme kandidater har meget svært ved at forstå årsagerne til problemerne og har derfor vanskeligt ved at forholde sig til de store sociale uligheder i vort land, seksuelt misbrug af børn, forskellige misbrugsproblemer osv.

Torsdag d. 21. maj 2009
Kaali Olsen
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Vort land bliver regeret af mænd, der har svært ved at forstå og forholde sig til menneskers følelsesmæssige situation og levevilkår. På trods af, at debatten om børn og familier med problemer langsomt er kommet i fokus, er det tydeligt at se, at den øverste mandlige magtelite har meget svært ved at deltage aktivt og indsigtsfuld i debatten. Når talen falder på følelser og levevilkår under valgkampen, har jeg hæftet mig ved, at koalitionspartierne langt hellere vil tale om deres store kærlighed til landet, deres store bedrifter gennem de sidste 30 år, og hvor velegnede de er til at stå forrest i et selvstændigt Grønland. Det er tydeligt, at de samme kandidater har meget svært ved at forstå årsagerne til problemerne og har derfor vanskeligt ved at forholde sig til de store sociale uligheder i vort land, seksuelt misbrug af børn, forskellige misbrugsproblemer osv. Den 19. maj 2009 udtalte landsstingskandidat for Siumut, Elisabeth Ravn Johansen i Nuuk TV, at mændene i Siumut havde langt højere magt end kvinderne. Dette er tydeligt for enhver, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at dette er en medvirkende årsag til, at arbejdet med at forbedre levevilkårene for familierne er blevet nedprioriteret i en uacceptabel grad. Hvis man virkelig vil ændre forholdene for menneskene er viden, medfølelse og ikke mindst modet til at tale åbent om problemerne en meget vigtig forudsætning. I disse år har der næsten ikke været debat om mændenes vilkår i vort samfund. Flere kvinder end mænd påbegynder og gennemfører en uddannelse. Dette betyder, at der er ved at blive skabt skel mellem mænd og kvinders økonomiske situation. Mange mænd får større og større problemer med at forsørge deres familier, men Landsstyret er ikke opmærksom på problemet. Fiskere, fangere, og arbejdere har også familier, som de skal forsørge. En mand, der har vanskeligt ved at forsørge sin familie, kan miste troen på sig selv, og selvtilliden kan få sig et knæk. Hvis der ikke er politisk bevågenhed om problemet, risikerer vi at blive ”overrumplet” af problemer af hidtil ukendt karakter og omfang. Ethvert menneske i vort land fortjener respekt ikke kun i ord, men også i handling, og vi har brug for alle og enhver i vort samfund. Alle vore sociale støtteforanstaltninger må tilrettelægges ud fra de behov, som menneskene har, og dette skal gøres ud fra et menneskesyn om, at alle kan udvikle sig. Hvis mænd ikke skal føle, at de er ved at ende i en restgruppe uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssigt, må der snarest iværksættes målrettede og velplanlagte tiltag og støtteforanstaltninger, der er tilpasset deres aktuelle situation og behov. Vi skal ikke gøre folk til ofre ud fra misforstået medlidenhed eller nedgørelse. Vi vil skabe stærke familier - og vi mænd ønsker at være med.