Grønlands udenrigsrelationer og repræsentative opgaver

Valgkamp eller ej, så kan jeg ikke forstå hvordan AG er nået til deres slutning om, at jeg skulle have rejst privat til eksotiske lande. De har ej heller gjort sig den ulejlighed at kontakte mig for nærmere informationer herom, men jeg er da klar over at de har fået aktindsigt i mine rejseaktiviteter over årene. Og uden nærmere dialog eller ønsket om at blive oplyst nærmere gør de deres egne konklusioner baseret på udgiftsbilag. Det er en trist fremgangsmåde.

Lørdag d. 23. maj 2009
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Indholdsfortegnelse: Grønlands internationale forpligtelser Politiske aftaler kræver politisk deltagelse Hvad er eksotisk Inden borgerne bliver helt rundt på gulvet over pressens forestillinger over alle politikernes udueligheder, må der være tid til lidt fremadrettet indslag i debatten. Vi er alle blevet forsøgt oplyst om forskellige politikeres rejse og repræsentative aktiviteter og som pressen har ønsket at fremhæve netop under valgkampen, frem for en løbende dialog om tingene. En dialog der kunne have sikret borgerne oplysninger om de samme emner med rettidig omhu. Jeg har selv under min periode som landets landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender forsøgt at indarbejde rutiner i min dagligdag til at sikre pressen fri adgang til mine aktiviteter. Jeg havde sågar afsat et ugentligt mødetidspunkt, også kaldet Door-step møde med pressen og som netop var tilrettelagt, så der var taget højde for de forskellige redaktioners deadline. Det afsatte tidspunkt var ikke programlagt med faste punkter, men skulle i stedet give pressen mulighed for en rutinemæssig mulighed for dialog med og om Landsstyrets aktiviteter generelt og at give pressen mulighed for at stille de spørgsmål de nu ønskede at vide mere om. Visse dele af pressen benyttede sig af dette tilbud, men jeg mindes ikke at have mødt en repræsentant fra AG en eneste gang på disse møder. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor de ikke ønskede dialog, men kan bare konstatere at det ikke var den fremgangsmåde de anvendte. Grønlands internationale forpligtelser Den tid hvor jeg var landsstyremedlem for Udenrigsanliggender faldt sammen med en ganske travl periode for de daværende landsstyrekoalitioner jeg var medlem af og med mange udenrigspolitiske opgaver. Hvilket også vil kunne ses af mine mange pressemeddelelser fra perioden og som alle blev lagt på nanoq hjemmesiden. Det var en periode der medførte min deltagelse på politisk niveau mange steder i verden. Det var alt fra forberedelserne til aftalen med USA om fornyelse af Danmarks og USA’s forsvarsaftale, deltagelsen i FN’s generalforsamlinger og bilaterale møder i New York for at finde støtte til støtte for erklæringen om de oprindelige folks rettigheder, deltagelse i Dronningens officielle besøg i Japan, WTO forhandlingerne i Hong Kong, EU’s OLT møde i Tahiti og herunder forberedelsen af Grønlands overtagelse af OLT formandskabet efter Tahiti, Arktisk råds møder i Norden, samarbejdsministerråds møder i Norden, branding Grønland i London og Ottawa, besøg i Station Nord med Forsvarsministeren, møder i EU med kommissionens formand og andre kommisærer om Grønlands mange politiske opgaver med EU herunder forberedelserne til EU’s kommissionsformands besøg i Grønland mm, Bloktilskudsforhandlinger i København og mange andre udenrigspolitiske opgaver. Politiske aftaler kræver politisk deltagelse Forud for disse mange møder, sker der først og fremmest en betydeligt stor rejseaktivitet for embedsværket, til forberedelsen af møderne, ligesom embedsværket rejser mange andre steder i verden og som ikke altid kræver et Landsstyremedlems deltagelse. Dette er også tilfældet for tiden hvor der foregår mange forberedelser på embedsmandsniveau til f. eks. Klimatopmødet i København til efteråret og med mange rejseaktiviteter til følge. Grønland har over årene fået ganske store opgaver på det udenrigspolitiske område og hvor der politisk har været et ønske om at Grønland både skal være synligt repræsenteret på højt politisk niveau fra Grønland og at Grønland deltager selvstændigt i de politiske beslutninger der tages. Spørgsmålet er om det er pressen der skal bestemme, hvor Grønland skal være repræsenteret og hvornår. Det mener jeg naturligvis må være suverænt Landsstyret der bestemmer hvor der skal være politisk deltagelse. Landsstyremedlemmerne kan således sagtens være inviteret til deltagelse på eksotiske egne af jordkloden. Og ja, der har været eksotiske tjenstlige rejsemål i den tid hvor jeg har været landsstyremedlem for udenrigsområdet, men der er både rejst efter gældende regler og med programmer for opholdet alle steder. Hvad er eksotisk Omtalen, af tjenesterejsen der gik til Tahiti, står ikke mål med det formål og program, der var lagt for deltagelsen ved denne rejse. Jeg medgiver både nu og som sidst jeg fortalte om efter rejsen, at Tahiti er et eksotisk land og som naturligt nok lever af deres helt unikke naturgivne omgivelser og dermed turismen. Men som Præsidenten fra Tahiti og vores øvrige venner fra OLT landende bemærkede under deres ophold og OLT konference i Grønland, så syntes de netop at Grønland var en eksotisk oplevelse og et eksotisk land. Valgkamp eller ej, så kan jeg ikke forstå hvordan AG er nået til deres slutning om, at jeg skulle have rejst privat til eksotiske lande. De har ej heller gjort sig den ulejlighed at kontakte mig for nærmere informationer herom, men jeg er da klar over at de har fået aktindsigt i mine rejseaktiviteter over årene. Og uden nærmere dialog eller ønsket om at blive oplyst nærmere gør de deres egne konklusioner baseret på udgiftsbilag. Det er en trist fremgangsmåde i sager, hvor jeg ellers netop har gjort forsøg på at være gennemsigtig i mine aktiviteter som landsstyremedlem. At andre kandidater i valgkampen ligeledes finder det opportunt at inddrage denne usandhed i deres mangel på andre politiske mærkesager, gør jo ikke sagen mindre kedelig.