Progressiv beskatning eller hvad??

IA har i mange år fremkommet med et ønske om progressiv beskatning. IA har ikke kunnet skabe forståelse for et sådant ønske. Derfor har IA nu bestemt at gå til valg på, at man ikke vil hæve skatter eller afgifter, men derimod ved reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Lørdag d. 30. maj 2009
Maliina Abelsen
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Socialt ansvar, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Flad skat vs. progressiv beskatning IA og et socialt retfærdigt skattesystem En skattekommission Som kandidater for IA til landstingsvalget den 2. juni 2009, har vi under de seneste vælgermøder oplevet en stor interesse for begrebet progressiv beskatning. Interessen har for de andre partier gået på at bruge progressiv beskatning som et ”skræmmebillede” for, hvad der sker, hvis man stemmer på IA! Vi vil med dette læserbrev søge at kaste lys over begrebet progressiv beskatning og frembringe IAs ønsker om et socialt retfærdigt skattesystem. Flad skat vs. progressiv beskatning I Grønland har vi det som man kalder en flad eller proportional skat, men med et relativt stort bundfradrag, personfradrag, p.t. på 48.000 kr.. Det vil sige, at alle indkomster over personfradraget beskattes med den samme skatteprocent. I Danmark, og langt de fleste Europæiske lande, har man et egentligt progressivt skattesystem. Dette går ud på, at skatteprocenten øges i takt med indkomstens størrelse. Sagt med andre ord, så betaler man mere i skat af den sidst tjente krone, der skal beskattes, end den første. Et sådant skattesystem bygger på grundholdningen, at dem der tjener meget skal betale en større andel til samfundets fælleskasse. IA og et socialt retfærdigt skattesystem IA har i mange år fremkommet med et ønske om progressiv beskatning. IA har ikke kunnet skabe forståelse for et sådant ønske. Derfor har IA nu bestemt at gå til valg på, at man ikke vil hæve skatter eller afgifter, men derimod ved reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund. Vi skal huske på, at vi Grønland har vi en økonomisk ulighed, som er blevet beskrevet som større end i USA, og 9 % af vores børn lever i relativ fattigdom. Det tal synes vi er for højt i et lille samfund som det grønlandske. Når IA derfor ikke ønsker at hæve skatter og afgifter, vil vi derimod kigge på andre muligheder for at skabe et mere socialt retfærdigt skatte-, afgifts- og socialsystem. I dag er det sådan, at der er familier, hvor både mor og far går på arbejde, og det alligevel er nær umuligt at følge med regningerne. Det mener vi ikke er rimeligt. Det skal kunne betale sig at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget for vores økonomisk fattigste familier, så er vi altså nødt til at lave nogle konkrete tiltag. Man kunne f.eks. forestille sig, at disse familier fik lettet det samlede skatte- og afgiftstryk samt øget børnetilskuddet. En skattekommission Det er med baggrund i dette, at IA gerne vil nedsætte en skatte- og socialreformkommission, der kan føre frem til et mere retfærdigt system, både på skatte- og afgiftssiden og hele det sociale og boligmæssige ydelsessystem og samspillet disse imellem. En sådan skatte- og socialreformkommission skal bl.a. også kigge på ressourcerenten på samfundets rigdomme, mellemindkomstgruppens vilkår samt samspillet mellem indkomsten ved arbejde og adgang til og størrelsen af offentlig hjælp m.m., netop fordi det skal kunne betale sig at arbejde i Grønland. Det er vores forståelse, at de andre partier støtter en sådan reformkommission, om end de øvrige partier kun har fokus på skattedelen. Alligevel langede Demokraterne under sidste vælgermøde i Sisimiut den 16. maj ud efter IA med den påstand, at der nok var tale om en skattekommission, som ”skalkeskjul” for at indføre progressiv beskatning. Vi undrer os over en sådan udtalelse, da skatteordføreren for Demokraterne i en tidligere erhvervsleder i Sermitsiaq beskrevet, hvordan progressiv beskatning i form af en skattetrappe kan virke fremmende på arbejdslysten i Grønland. Han forestiller sig at ”det øverste trin på skattetrappen repræsenterer det højst mulige samlede skattetryk og det niveau skal ligge på det nuværende 42 %. De næste skridt ligger på f.eks. 37 %, 32 % og 27 % og så fremdeles. Som man kender det andre steder fra, så skal det individuelle skattetryk være tilpasset den individuelle skattepligtige indkomst”. I bund og grund er ovenstående netop et egentligt progressivt skattesystem, men beskrevet i form af lettelser. Der er dog tale om en anden præsentation, som virker mindre skræmmende på visse folk. Der er således flere måder at arbejde frem mod et økonomisk socialt retfærdigt samfund, og flere måder at fremstille det på. Om det så kaldes progressiv beskatning, skattelettelser eller andet er faktisk et temmelig grumset billede. Forskellene ligger således i, hvordan vi som partier ønsker at gøre det. Mens Demokraterne i ovenstående fremkommer med et forslag, om at formindske de samlede skatteindtægter, vil IA gerne fastholde skatteindtægterne til landskassen, så der fortsat er penge til vores sygehusvæsen, vores folkeskoler og alderdomshjem. Afslutningsvis må vi tage afstand fra Siumuts opfattelse, som blev fremført under et vælgermødet i Ilulissat den 14. maj. Her udtrykte en landstingskandidat, at det netop er progressiv beskatning, der vil afholde folk fra at tage en længerevarende uddannelse og bosætte sig i Grønland. Vi tror ærlig talt, at der er andre faktorer, der på nuværende tidspunkt spiller en vigtigere rolle, nemlig de manglende institutionspladser med manglende pædagoger, manglende integration samt dårlige boligforhold. Måske det var en tanke værd for Siumut.