Valgkampen er slut – folkets dom venter
Vi kæmper for frihed og vi stiller os til rådighed for samfundet.
Søndag d. 31. maj 2009
Kuupik Kleist
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Landstingvalg juni 2009
.
Kære venner, kolleger, støtter, aktivister, inspiratorer og medkandidater
Her ved afslutningen af valgkampens sidste dag, føler jeg en dyb taknemmelighed overfor jer alle sammen. Som formand for Inuit Ataqatigiit er jeg så stolt og så tryg ved at arbejde med så mange dygtige, engagerede og kompetente mennesker.
Den hektiske tid og forvirrede tid er snart overstået. Men valgkampen har vist at vi i vores parti, har vist vores styrke ved at holde fast i grundholdninger og vores mål, og at vi har kunnet forsvare dem i fællesskab.
Vores styrke er fællesskabet, vores styrke er inddragelse, vores styrke er at lytte til andre meninger og forstå dem, vores styrke er at samfundet er vigtigere end partiet – det er det vi vinder på – det er det samfundet skal vinde på.
Nærhed og medmenneskelighed er vores kendemærke, og det vil det blive ved med at være uanset valgresultatet og uanset om vi kommer til at lede landsstyret.
Jeg håber at vi kommer igennem denne valgkamp med håbet og helbredet i behold, og at vi bliver en endnu større gevinst for vores samfund.
Vi kæmper for frihed og vi stiller os til rådighed for samfundet.