Periode: Juli 2009
Landsstyret
Mandag d. 27. juli 2009Landskassens regnskab viser et underskud på 318 mio. kr. mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 390 mio. kr. Heraf var 200 mio. kr. et særligt udlån til Nukissiorfiit som bliver tilbagebetalt.
Tilknyttede tekster:
Grønlands Statistik
Lørdag d. 25. juli 2009Underskuddet i handelsbalancen steg til 1,9 mia. kr. i 2008 fra 1,3 mia. kr. i 2007, og er det højeste underskud gennem de sidste 40 år. Den største årsag til handelsbalanceunderskuddet, er at importværdien er steget med 779 mio. kr., svarende til 21,4 pct.
Tilknyttede tekster:
Ole T. Krogsgaard, Direktør
Torsdag d. 23. juli 2009Folketinget har ret til at forære Danmarks værdier til andre, hvis det respekterer grundloven og andre forpligtelser. Men vi bortgiver olie- og mineralrettigheder til Norge, Færøerne og Grønland i et lukket forløb, uden om Folketinget som i de første tilfælde, hver gang uden mærkbar debat og uden folkets godkendelse.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 21. juli 2009Vi kan ikke frigøre os fra den tanke, at man udnytter den ringe konkurrence på de grønlandske flyruter til at ramme en befolkning, der stort set ikke har andre muligheder end at benytte Air Greenland. Alene den omstændighed gør, at man bør strække sig meget langt for at undgå en konflikt.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 19. juli 2009Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, fx aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, professor Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.
Maliina Abelsen
Søndag d. 12. juli 2009Desværre er der sjældent nogen nemme løsninger på det sociale område, og vi har ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed. For mig er det derfor vigtigt, at vores langsigtede indsatser bliver baseret på målbar viden, og at vi evaluerer vores indsatser grundigt, så vi ved, hvilke indsatser der er succesfulde, og hvilke der ikke har den ønskede effekt.
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Torsdag d. 9. juli 2009For at kunne indkredse rigsfællesskabets grundlag og fremtid stiller denne artikel (i afsnit 3) to spørgsmål: Hvorfor finder Danmark sig i Grønland? Og hvorfor finder Grønland sig i Danmark? Og ikke mindst sammenholder artiklen (i afsnit 4) svarene på disse to spørgsmål i tre scenarier for Rigsfællesskabets opløsning – og tre for dets beståen.
Tilknyttede tekster:
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. juli 2009Vi i Grønland står i en situation, hvor hele fiskerisektoren må omstruktureres for at blive bæredygtigt i fremtiden, samtidigt med at finanskrisen og faldende kvoter i fiskeriet er bare nogle af udfordringerne for fiskerne og landet.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 2. juli 2009Det glæder Demokraterne, at vort land langt om længe har fået et ansvarligt landsstyremedlem for Fiskeri. Som fiskeriordfører for Demokraterne vil jeg gerne understrege, at vi står 100 procent bag Ane Hansen i hendes udmeldinger om, at der ikke bliver indført mindstepriser i fiskeriet.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Torsdag d. 2. juli 2009Det fremgår også af rammeaftalen, at der skal forhandles hvis Grønland inden udløbet af den første forpligtelsesperiode 2008-2012 etablerer industrivirksomhed samt produktion af olie, gas og/eller mineraler.
Grønland har således sikret sig de nødvendige rammer til CO2 udledning til industriel udvikling frem til 2012. Lige nu skal der forhandles om rammerne efter 2012.
Peter Skårup, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Onsdag d. 1. juli 2009Spørgsmålet om hvalfangster er nemlig ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt bestanden af hvaler er tilstrækkelig stor. Det er også et spørgsmål om dyrevelfærd – og det er et ubestrideligt faktum, at det er umuligt at dræbe de kæmpemæssige dyr på en dyreetisk forsvarlig måde. Ethvert drab på en hval vil være identisk med dyremishandling.