Om efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler
Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran.
Torsdag d. 3. september 2009
Ove Karl Berthelsen
, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Emnekreds:
Erhverv
,
Miljø og natur
,
Råstoffer
,
Økonomi
.
Jeg er glad for at få lejlighed til at komme her til Narsaq og deltage i en bred offentlig debat om den fremtidige politik på uranområdet.
Landsstyret finder det vigtigt, at befolkningen tages med på råd på et så vigtigt et emne som efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler. Jeg vil gerne høre på alle synspunkter og jeg synes vi skal give os god tid til at fordybe os i emnet. Den endelige beslutning om emnet må tages på et oplyst grundlag og må i sidste ende bero på saglighed og samfundsmæssige hensyn.
Som vi alle ved behandlede Landstinget på efterårssamlingen 2008 en redegørelse vedrørende efterforskning og udnyttelse af uran. Debatten var den første af sin art siden 1988, hvor det blev besluttet, at man ikke ønskede efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer i Grønland.
Dengang traf man beslutningen på baggrund af en udbredt modstand mod atomkraft, som blandt andet var begrundet i frygt for uheld med radioaktivt udslip fra atomreaktorer og bekymring over problemet med at sikre en sikker opbevaring for brugte atombrændselsceller.
Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran. Modsat vil der være andre mineprojekter, som vil kunne gennemføres indenfor nul-tolerance grænsen.
Ved landstingets debat i efteråret 2008 blev tre spørgsmål drøftet:
For det første: Skal det gældende forbud bibeholdes?
For det andet: Skal brydning af uran som hovedprodukt tillades?
For det tredje: Skal brydning af metaller, hvor uran er biprodukt, tillades? Og hvis uran skal brydes som biprodukt i Grønland, hvilken grænseværdi skal så tillades?
De enkelte partier havde som bekendt forskellige holdninger til spørgsmålet, og der var således fortalere for alle tre modeller.
Vi fastlagde kort efter valget landsstyrets fælles politik på området. Vi er tre partier i koalitionen, og vi skal selvfølgelig finde en politik som vi alle kan tilslutte os. Indtil videre har vi i fællesskab udmeldt, at politikken vedrørende uran er uændret, og det betyder at nul-tolerance politikken fortsat er gældende.
Det er også landsstyrets holdning, at den offentlige debat som var stillet i udsigt i forbindelse med landstingets behandling af uranredegørelsen må gennemføres med hele landets befolkning.
Det vil i den forbindelse være afgørende for landsstyret, at lokalbefolkningen sikres medindflydelse, når vi taler om mulige mineprojekter som involverer uran.
Dette er fuldstændig i overensstemmelse med landsstyrets koalitionsaftale om blandt andet minedrift, hvor det står: ”Når Selvstyret er en realitet og Grønland har overtaget kompetencen for de ikke-levende ressourcer, er det vigtigt, at der er ved lovgivningen sikres befolkningens direkte medindflydelse og inddragelse i beslutningsprocesserne”.
Jeg vil også gerne understrege, at det er et krav i Råstoflovgivningen – nu og i fremtiden - at al råstofaktivitet skal ske sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt og i henhold til bedste internationale praksis. Det betyder, at der mindst 2-3 år før minestart skal udarbejdes omfattende miljøstudier. En eventuel mine med uran som hoved- eller biprodukt vil kræve ekstra forholdsregler.
Det er landsstyrets holdning, at vi skal bruge det kommende år til at gennemføre en reel inddragelse af landets borgere i beslutningsprocessen på dette vigtige samfundsområde. Det betyder, at jeg vil holde møder med borgerne mange steder i landet i 2009 og 2010, og jeg vil gerne slå fast, at der ikke bliver truffet beslutninger i den nærmeste fremtid – det skal ingen være nervøse for.
Husk at der er mange andre råstofmuligheder i Sydgrønland, også uden radioaktive råstoffer:
Der er zirkon, niob og tantal og sjældne jordarter i Kringlerne
Guldminen genåbner til december
Der er guld mange andre steder
Der ledes efter nikkel, titan og vanadium
Mange andre mineraler her
Der foregår i øjeblikket intensiv olieefterforskning i havet ud denne region
Jeg ser frem til en god debat i dag – og i hele landet i de kommende måneder.