En ny begyndelse

Også vores flyselskaber kommer snart i vanskeligheder. Det skyldes især stigende lufthavnsafgifter. Statens Luftfartsvæsen har fastsat afgiftsforhøjelser for grønlandske og færøske flyselskaber på intet mindre end 456 procent. For alle andre selskaber er forhøjelsen blot 19 procent. Det kommer til at virke urimeligt konkurrenceforvridende for vores flyselskaber, som tvinges til at hæve priserne, så derfor tager Den Nordatlantiske Gruppe sagen op med regeringen.

Ordførertale til 1.behandling af Finansloven, den 8.september 2009

Fredag d. 11. september 2009
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Politik.

De fleste af jer herinde har naturligt nok haft finanskrisen som omdrejningspunkt i jeres indlæg. Mange af jer udtrykker kritik og bekymring i diskussionen om de politiske løsninger, der er valgt for at styre Danmark igennem krisen. I Grønlands har vi selvfølgelig samme diskussion. Vi er for længst gået i kriseberedskab. Der er lavvande i Landskassen og vi har det største underskud på handelsbalancen i 40 år. Landets største virksomhed Royal Greenland har modtaget en stor kapitalindsprøjtning fra Selvstyret for at undgå betalingsstandsning. Også vores flyselskaber kommer snart i vanskeligheder. Det skyldes især stigende lufthavnsafgifter. Statens Luftfartsvæsen har fastsat afgiftsforhøjelser for grønlandske og færøske flyselskaber på intet mindre end 456 procent. For alle andre selskaber er forhøjelsen blot 19 procent. Det kommer til at virke urimeligt konkurrenceforvridende for vores flyselskaber, som tvinges til at hæve priserne, så derfor tager Den Nordatlantiske Gruppe sagen op med regeringen. Den grønlandske regering Naalakkersuisuts egen finanslov, som blev fremlagt i sidste uge, bærer tydeligt præg af krisen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er krisen tegn på, at vi må ændre kurs. En ny begyndelse er præcis det, Selvstyret giver Grønland. Den åbner op for, at vi kan hjemtage endnu 30 sagsområder med det politiske og økonomiske ansvar, der følger med. Den fastfryser bloktilskuddet på maksimum 3,4 milliarder og klarlægger fordelingen af råstofindtægter mellem Grønland og Danmark. Det kan man se af årets forslag til finanslov. Vi har forpligtet os til at overtage det økonomiske og politiske ansvar for stadig flere sagsområder, fordi vi tror på vores egne evner og vil en fremtid, hvor det danske bloktilskud er fortid. Vi er på vej mod uafhængighed, men vi er der ikke endnu. Eksempelvis er vi stadig helt og aldeles afhængige af oplysninger fra det danske Finanstilsyn. Det er angstprovokerende i krisetider som disse at opleve, hvordan Finanstilsynet er fuldstændig lukket med hensyn til oplysninger om vores banker. Derfor ser jeg meget frem til at Selvstyret selv overtager den finansielle regulering og tilsynet med den grønlandske banksektor i fremtiden. Som et ungt Selvstyre skal vi modernisere og investere i vores uddannelse, handel og industri ved blandt andet at udvinde ressourcerne, der ligger i vores undergrund og under isen. Vi skal opbygge en selvbærende økonomi. Og vi skal skabe levestandarder, der står mål med borgernes forventninger til et godt velfærdssamfund. Samtidig har vi en natur, der påvirkes af selv samme stræben efter udvikling og økonomisk selvbårenhed. Balancen mellem modernisering og bevarelse skal vi finde i COP15-forhandlingerne og i den kommende klimaaftale. Det bliver ikke helt nemt. For moderniseringen af vores økonomi og vores industri kræver, at vi får mulighed for at udlede mere CO2 i stedet for mindre. For at modgå skadevirkningerne af dette, skal vi investere meget mere i klimaforskning og grøn teknologi. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at den danske regering har prioriteret klimaet og den arktiske forskning højt flere steder i finanslovsforslaget, blandt andet til det nye klimauniversitet i Nuuk, som åbnede her i år. Da finansloven jo meget direkte afslører, om vi holder de politiske aftaler og løfter, vi giver hinanden, giver den altid anledning til både lettelse og skuffelse set med grønlandske øjne. Det er en skuffelse, at regeringen ikke har afsat penge på finansloven til University of the Arctic. I et brev fra begyndelsen af 2008 åbnede videnskabsminister Helge Sander op for, at de længe ventede bevillinger til universitetet ville blive sat på finansloven, men det er ikke sket. University of the Arctic er et netværk af godt 100 videregående læreanstalter, som er oprettet af de suveræne medlemmer af Arktisk Råd, herunder Danmark. Men som den eneste medlemsstat har Danmark ikke betalt til universitetets undervisning og drift. Det undrer mig meget, specielt i en tid, hvor forskning og uddannelse er så vigtig for vores evne til at tackle kriserne, vi er i. Oppositionen har tidligere støttet et forslag om bevillinger på 4 millioner kroner til University of the Arctic og regeringen selv har som sagt åbnet op for at afsætte pengene. Jeg vil derfor stærkt opfordre til at det sker på dette års finanslov. Som sagt kan kriser give os mulighed for at starte på en frisk. Nogle, der i den grad har brug for at starte på en frisk, er de grønlandske indsatte, der har været tidsubestemt anbragt i danske fængsler og som har oplevet sproglig og kulturel isolation ved at afsone deres straf langt fra hjemlandet og familien. Heldigvis vil de fremover kunne afsone hjemme i Grønland. Der er afsat 350 millioner kroner på finansloven til opførelsen af et lukket fængsel i Grønland. Det vil jeg gerne kvittere for. Specielt i år har vi haft nogle ophedede diskussioner her i salen om mistrivsel og fattigdom blandt grønlandske børn. Hvad der imidlertid ikke har været fokus på i debatten overhovedet, var de grønlandske børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det viser sig, at der er grønlandske børn, der decideret lever på gaden. Foreningen Grønlandske Børn i Danmark har heldigvis fået en bevilling på dette års finanslov på 5,6 millioner kroner til projektet ”Et godt liv”, som hjælper udsatte grønlandske børn og unge som ham. Projektet, som løber frem til udgangen af 2010, er med til at skabe et bedre liv for børnene, og det vil jeg gerne kvittere for, at regeringen har støttet. Men jeg vil også opfordre regeringen til at fortsætte støtten til Foreningen Grønlandske børn den dag, projektet slutter, således at vi ikke taber børnene på samfundets gulv. Der vil fortsat være et kæmpe behov for en synliggørelse og støtte til grønlandske børn hernede. Foreningen Grønlandske Børns projekter har ventelister og har brug for mange flere midler, så jeg vil gerne opfordre til, at man fordobler bevillingerne til foreningen fremover. Det vil give flere grønlandske børn en chance for en ny start på livet. En ny og bedre start er vel det, vi alle har brug for i personlige kriser. Det har vi også brug for som samfund for at komme ud over finanskrisen.