Siumuts forslag til finanslov 2010

Grønlands økonomi klarer sig godt i disse år, tros store økonomiske nedture for mange lande i verden. Der er stigende beskæftigelse med vækst i det private forbrug, hvor der også har været råd til lønstigninger i samfundet. Alligevel satser landsstyret kun på besparelser og besparelser for det offentlige, så vi kan forvente, at hovedparten af landets kommuner ikke har mulighed for at forbedre kvaliteten af den offentliges service. Tværtimod vil kommunerne være tvunget til at gennemføre omfattende besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2010.

Onsdag d. 23. september 2009
Siumut  
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Siumuts forslag til finansloven for 2010 viser, at vi har råd til et godt og velfungerende velfærdssamfund, hvor alle sikres lige muligheder og arbejde.

Med dette finanslovsforslag ønsker vi, at selvstyret får en god start, og at vi tager fat på udviklingen af velfærden, men vi erkender også, at alting ikke kan lade sige gøre på én gang – og at der skal tages hensyn til aktuelle udfordringer.

Grønlands økonomi klarer sig godt i disse år, tros store økonomiske nedture for mange lande i verden. Der er stigende beskæftigelse med vækst i det private forbrug, hvor der også har været råd til lønstigninger i samfundet. Alligevel satser landsstyret kun på besparelser og besparelser for det offentlige, så vi kan forvente, at hovedparten af landets kommuner ikke har mulighed for at forbedre kvaliteten af den offentliges service. Tværtimod vil kommunerne være tvunget til at gennemføre omfattende besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2010.

Landsstyrets forslag til finanslov for 2010 indeholder ikke direkte forbedringer. Med landsstyret forslag til finanslov er argumenterne for den såkaldte opsparingsstrategi fjernet. Fremtidige udfordringer er adresseret med en hel række uidentificeret reserver – ja, hvor skal vi hen du ?…

Når landsstyret har de meget stramme rammer for den offentlige økonomi, er det udtryk for, at der lægges op til en diktatorisk styring af landet, der selvfølgelig først kan lempes, når landsstyret finder, at der er en politisk gevinst ved at give dem. I mellemtiden bruges argumentet om, at der ikke er ”økonomisk råderum”. Det er imidlertid forkert. Siumut vil give folket et klart valg. Vi vil forbedre velfærden – og vi afviser en diktatorisk økonomistyring. Siumuts mål er at skabe et økonomisk selvbærende Grønland. Det er magtpåliggende for Siumut, at Inatsisartut fører en sikker finanspolitik med klog og fremadrettet sigte.

Vi vil forbedre hverdagen for vores børn, unge, familier og ældre. Vi ønsker stærke og velfungerende lokalsamfund. Vi vil sikre, at alle familier får konkrete økonomiske forbedringer. Og vi vil sikre, at der bliver investeret i fremtiden.

Vi har råd til et godt og velfungerende velfærdssamfund, hvor alle sikres lige muligheder. Mange grønlændere oplever i disse år, at deres private økonomi forbedres. Men velfærden forbedres ikke med landsstyrets ”reserve” politik – tværtimod er landets kommuner tvunget til nedskæringer.

For Siumut er kravet om menneskets frihed uløseligt forbundet med kravet om arbejde til alle, økonomisk retfærdighed og lige adgang til samfundsgoderne.

Derfor har Grønland brug for en anden finanslov – og efter næste valg Siumut i landsstyret.

Du kan læse hele forslaget her: Siumuts forslag til finanslov for 2010