Spørgsmålet om Naalakkersuisut kan kræve en brugerbetaling

I anledning af en klage fra en studerende vurderede Ombudsmanden, at Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) ikke har haft grundlag for at kræve en betaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned for benyttelse af børnepasningsordningen Tikiusaaq under hjemmestyrets (selvstyrets) kollegier

Torsdag d. 24. september 2009
Ombudsmanden
Emnekreds: Love og konventioner.

I anledning af en klage fra en studerende vurderede Ombudsmanden, at Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) ikke har haft grundlag for at kræve en betaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned for benyttelse af børnepasningsordningen Tikiusaaq under hjemmestyrets (selvstyrets) kollegier.

En studerende klagede til ombudsmanden over blandt andet det forhold, at hun under midlertidigt studieophold i Nuuk blev afkrævet en betaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned for at benytte børnepasningsordningen Tikiusaaq, som drives i tilknytning til hjemmestyrets kollegier.

Ombudsmanden udtalte, at Landsstyret ikke har haft hjemmel til at afkræve den pågældende borger en betaling på 5.000 kr. pr. måned pr. barn for benyttelse af børnepasningsordningen Tikiusaaq, idet Ombudsmanden navnlig lagde vægt på,


  • at Tikiusaaq som institution var omfattet af den dagældende landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.,
  • at det kræver klare holdepunkter i lovgivningen at fastsætte regler om brugerbetaling, som indebærer en forskelsbehandling af borgerne,
  • at Landstinget ikke har godkendt en brugerbetaling for Tikiusaaq, som afveg fra de i bekendtgørelsesform fastsatte takster for kommunale institutioner,
  • at en eventuel forudsætning om kommunal medfinansiering af ordningen kræver lovhjemmel,
  • at landstingsloven om Grønlands Hjemmestyres budget og med hjemmel heri administrativt fastsatte regler ikke giver selvstændig hjemmel for at afkræve borgerne betaling.


Ombudsmanden henstillede, at Naalakkersuisut tog stilling til, hvad den manglende hjemmel til denne opkrævning skulle medføre. Ombudsmanden gik i den forbindelse ud fra, at landsstyret forholdt sig til problemstillingen ikke alene i forhold til den borger, som havde klaget, men også i forhold til andre studerende som er afkrævet betaling uden hjemmel.

Læs hele udtalelsen, som optages i årsberetningen for 2009, her


Fakta
I et demokratisk retssamfund som det grønlandske, hvor lovgivningsmagten er adskilt fra administrationen, kan de administrative myndigheder normalt ikke selv bestemme, hvilke regler, som de skal arbejde efter. Dette betegnes i juridisk sprogbrug som et krav om, at administrationens virksomhed skal have hjemmel.

Til kravet om hjemmel hører også, at administrationen ikke handler i strid med lovregler og principper, som har en så grundlæggende karakter, at de kun kan ændres ved lov.