Markant huslejestigning på vej
For at kunne levere den nødvendige service over for lejerne, er det nødvendigt med en markant huslejestigning. Huslejestigningen vil også kunne sikre, at der på længere sigt er tilstrækkelige midler til rådighed til løbende vedligehold, herunder efterisolering og fornyelse af de tekniske installationer. Trods denne stigning, er huslejen dog fortsat på et forsvarligt niveau.
Onsdag d. 30. september 2009
Jens B. Frederiksen
, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Landsstyret
Emnekreds:
Boliger
,
Økonomi
.
JDer er markant husleje stigning på vej til en række enfamilie – og dobbelthuse spredt i hele Grønland med virkning fra januar 2010.Dette gælder for lejere, der administreres af A/S Boligselskabet INI, og som Selvstyret ejer.
For at kunne levere den nødvendige service over for lejerne, er det nødvendigt med en markant huslejestigning. Huslejestigningen vil også kunne sikre, at der på længere sigt er tilstrækkelige midler til rådighed til løbende vedligehold, herunder efterisolering og fornyelse af de tekniske installationer. Trods denne stigning, er huslejen dog fortsat på et forsvarligt niveau.
Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen udtaler:
- Hidtil har der kun været gennemført sparsom vedligeholdelse af disse ejendomme. Huslejen hæves derfor til et niveau, der fremadrettet gør det muligt at foretage en række forbedringer af boligerne.
Landskassen står overfor en række væsentlige økonomiske udfordringer og har ikke mulighed for at yde tilskud til vedligeholdelse af disse ejendomme. Det er vigtigt at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Det er og har ofte været forbundet med en vis frihed og status at bo i et enfamilie- eller dobbelthus.
Det fremgår blandt andet af koalitionsaftalen, at ”En så stor andel af borgerne som muligt skal gives mulighed for at erhverve egen ejerbolig – evt. ved omdannelse af nuværende lejerboliger”.
De nuværende lejere af f.eks. enfamilie- og dobbelthusene har nu en enestående mulighed for at vurdere, om de skal forblive som lejer eller om de skal ansøge om at købe deres hus efter »lejer til ejer«.
- Boligerne afhændes til markedsprisen og i de mindre byer og yderdistrikterne er den givetvis ganske lav, siger Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.
Trods huslejen stiger markant i enfamilie- og dobbelthusene er den dog fortsat lavere end den højeste husleje i flerfamiliehusene.
Klde:
Nanoq.gl