Palle Christiansens tale ved Nordisk Råds Session
Hensigten med studiet er at give et samlet overblik over de aktuelle udviklingstendenser indenfor samfunds- miljø- og naturressourceforholdene i Arktis, som er af afgørende betydning for hele regionens indbyggere i fremtiden.
Onsdag d. 28. oktober 2009
Palle Christiansen
, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds:
Norden
.
Ved Nordisk Råds session i Stockholm fremlagde landsstyremedlem for Finanser og Nordisk samarbejde Palle Christiansen torsdag på vegne af Nordisk Ministerråds Redegørelse for det arktiske samarbejde i 2009.
Disse års ændringer i det arktiske område kræver tilpasning af både mennesker, dyr og planter, og udviklingen har også konsekvenser for regionens erhvervsliv. Reduceret havis kan muliggøre nye transportruter. Ændringerne i isforholdene kan også øge tilgængeligheden af naturressourcer i nye områder, hvilket igen påvirker miljø og natur.
Det islandske formandskab i Ministerrådet har sat arktiske spørgsmål højt på dagsordenen og har i løbet af året igangsat et projekt for at kortlægge risikoområder i Nordatlanten. På grund af den voksende efterspørgsel efter naturressourcer i Arktis siger vores erfaring at et mere systematisk beredskab ved miljøkatastrofer til søs er nødvendigt.
Sikkerheds- og redningsspørgsmål diskuteres generelt mere i det arktiske område, hvilket også viste sig i Stoltenbergrapporten.
Nordisk Ministerråd har en mængde andre aktiviteter i relation til arktiske spørgsmål. I ministerrådets arktiske samarbejdsprogram fremmes nordiske aktiviteter, hvilket også er med til at understøtte Arktisk Råds virksomhed. Spredning af resultater fra nordisk forskning i Arktis er et prioriteret initiativ, som bidrager til at sikre den langsigtede effekt af Det internationale Polarår 2007 – 2009. De nordiske forskningsministre har i denne forbindelse etableret et netværk af tidligere IPY – koordinatorer og andre relevante aktører for at sikre en god nordisk opfølgning af aktiviteterne i forbindelse med polaråret.
I 2009 modtog 32 projekter støtte fra det Arktiske samarbejdsprogram og ca. 8. mio. DKK blev uddelt. For at øge gennemslagskraften foreslår Ministerrådet en øgning af dette budget i 2010 til i alt 9,3 mio. DKK.
Det nordiske topforskningsinitiativ (TFI) er den til dato største nordiske forsknings- og innovationssatsning indenfor klima, miljø og energi. Det er glædeligt at se at den arktiske dimension er blevet løftet ind i arbejdet og vi forventer interessante resultater på dette område. Ikke mindst forventes delprogrammet om ”Klimaforandringernes vekselvirkning med kryosfæren” at kunne udnyttes bredt i arktiske forskningskredse.
I perioden 2006 til 2012 har vi 3 nordiske lande, der afløser hinanden som formand for Arktisk Råd. Ved Arktisk Råds udenrigsministermøde i april blev der vedtaget en deklaration som hilser samarbejde med Nordisk Ministerråd velkomment og man viser hermed at man i Rådet værdsætter Ministerrådets indsats i dette arbejde. Dette bekræfter en af ministerrådets stærke sider nemlig, at vi er i stand til at understøtte arbejdet i regionale fora. Det er noget som vi i Norden kan være stolte af.
På dansk initiativ er Ministerrådet gået ind i et projekt som har til formål at afdække megatrends i Arktis. Hensigten med studiet er at give et samlet overblik over de aktuelle udviklingstendenser indenfor samfunds- miljø- og naturressourceforholdene i Arktis, som er af afgørende betydning for hele regionens indbyggere i fremtiden.
Nordisk Ministerråd har også i 2009 øget indsatsen for samarbejde med Nordens naboer i vest; først og fremmest Canada. Det nordatlantiske samarbejde (NORA) har spillet en vigtig rolle i dette arbejde og ministerrådet forventer yderligere initiativer i 2010. Som et eksempel kan nævnes videreudviklingen af det igangsatte samarbejde på sundhedsområder med Canada, hvor man planlægger at etablere en ekspertgruppe, der har fokus på oprindelige folk og sundhed indenfor rammen af Den Nordlige Dimensions partnerskab om folkesundhed og social velfærd. Målsætningen med projektet er at bidrage med innovative løsninger i sundhedssektoren for udsatte grupper i det arktiske område.
Nordisk Ministerråd arrangerede i 2008 sammen med Grønland konferencen ”Common Concern for the arctic” i Ilulissat under det svenske formandskab. Målsætningen med konferencen var at øge EU’s og andre internationale aktørers viden om arktiske forhold. Tidspunktet gjorde at konferencen også kunne virke som inspirationskilde til EU-kommissionen, der senere på efteråret offentliggjorde sin arktiske meddelelse. Det forventes at denne meddelelse bliver behandlet i Det Europæiske Råd under det svenske formandskab i dette efterår.
Nordisk Ministerråd har efter konferencen fået positive signaler fra EU–kommissionen om at konferencen bidrog til øget viden om hvilke konsekvenser EU’s politik har for de arktiske områder og de arktiske befolkninger. Ministerrådet arbejder på en opfølgning af Ilulissat konferencen under det danske formandskab i 2010.
Europaparlamentets beslutning om at forbyde handel med sælprodukter vil få konsekvenser for de arktiske befolkningers levevilkår.