Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.

Fredag d. 13. november 2009
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2009, Erhverv, Pressens vilkår, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Ændringsforslag
Uddannelsesområdet
Selvstyrets selskaber
Godstransport
Medier


Den økonomiske situation stiller krav om en skarp politisk prioritering af samfundets begrænsede midler. Ifølge den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD`s vurdering fra marts 2009, vil den globale økonomi opleve den værste økonomiske krise siden 1945. Denne økonomiske krise påvirker også Grønland.

Selvom bloktilskuddet fra Staten giver en delvis beskyttelse mod krisens virkninger, er krisen bl.a. kommet til udtryk ved, at det har været nødvendigt at tilføre ekstra kapital til Royal Greenland A/S grundet finanskrisens begrænsning af mulighederne for at rejse finansiering på de internationale finansmarkeder. Dette problem vil også kunne gøre sig gældende i 2010. Dette påviser nødvendigheden af evnen til finanspolitisk manøvredygtighed. Der er ikke råd til urentable politiske projekter. Omvendt er det nødvendigt med en moderat ekspansiv finanspolitik.

landsstyret vurderer finanslovsforslaget som moderat ekspansivt. Forslagets ekspansive del angives særligt til at hidrøre fra forslagets anlægsbevillinger. Fra Demokraterne anser vi således finanslovsforslaget som fornuftigt, da den moderat ekspansive finanspolitik er med til at fastholde beskæftigelsen og begrænse risikoen for en større tilbagegang i økonomien.

Fra Demokraterne vil vi gerne anvende vores taletid til at udtrykke, at vi er glade for, at landsstyret med hensyn til finansieringen af især boligområdet har brudt vanetænkningen og set alternative finansieringsmuligheder. Dette er især blevet aktualiseret som følge af, at Landskassen er under hårdt pres fra flere sider. Vi kan således se, at der i forbindelse med etableringen af Illuut A/S alene er tale om etablering af et finansieringsselskab, der supplerer de gældende ordninger, som Selvstyret kan benytte sig af.

Et andet område som kræver stor politisk opmærksomhed er omfanget af borgernes gæld til det offentlige. landsstyret oplyser, at borgernes samlede gæld til det offentlige pr. august 2009 ligger på over 900 mio. kr. Dette svarer til en gennemsnitlig gæld på over 16.000 kr. pr. levende individ her i Grønland. Det er et problem, at en alt for stor del af restancerne må henføres til betalingsvilje. Vi skal fra Demokraterne i lighed med Finansudvalget dels opfordre befolkningen til at udvise større ansvarlighed over for de fælles offentlige kasser, og dels opfordre landsstyret til at sikre, at skyldnere, hvis restancer primært kan tilskrives manglende betalingsvilje, i langt højere grad mødes af en effektiv og rettidig inkasso. Dette vil være medvirkende til en nødvendig styrkelse af såvel kommunernes som Landskassens likviditet.

Ændringsforslag
landsstyrets samlede ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af finanslovsforslaget for 2010 vil i 2010 forringe det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 28.905.000 kr. Hermed vil finanslovens resultat således være et underskud i 2010 på 254,5 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil underskuddene være 157,7 mio. kr. i 2011, 173,3 mio. kr. i 2012 og 62,4 mio. kr. i 2013.

landsstyret har til 1. behandlingen af finanslovsforslaget lagt op til, at der skulle være balance mellem drifts- og anlægsdelen i DAU-saldoen. Med beklagelse kan vi konstatere, at landsstyret ved nærværende 2. behandling er gået bort fra tanken. Vi vil kraftigt opfordre landsstyret til, at de til 3. behandlingen fremviser en finanslov i balance, når der ses bort fra udlån i DAU-saldoen.

Uddannelsesområdet
Fra Demokraterne støtter vi op om, at finanslovsforslaget for 2010 fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Målet er, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 har en kompetencegivende uddannelse.

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Men det er samtidigt nødvendigt, at de afsatte midler går til uddannelse og ikke til opbygning af yderligere administration i Grønlands Selvstyre. Derudover bør der være fortsat kritisk fokus på bevillingsstyringen og resultaterne indenfor området. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

Selvstyrets selskaber
Fra Demokraterne er vi glade for, at Bestyrelsessekretariatet arbejder på et udredningsarbejde med henblik på privatisering af de helt eller delvist Selvstyreejede aktieselskaber, der skal belyse de strategiske muligheder for landsstyret. Redegørelsen vil analysere samtlige selskaber og fremkomme med anbefalinger til det fremtidige virke for de enkelte selskaber. Dette vil danne udgangspunkt for en struktureret debat og muliggøre beslutningstagen på et informeret grundlag.

Selvom vi er glade for udredningsarbejdet finder vi i Demokraterne i lighed med Finansudvalget imidlertid, at den andel af selskaberne, som ikke udelukkende er baseret på udførslen af samfundspålagte opgaver, såsom f.eks. KNI, TELE og Royal Greenland, bør pålægges at indrette den kommercielle del af driften, således at der kan udbetales udbytte til ejerne.

Flere af selskaberne agerer som monopoler, hvilket med sandsynlighed har tilvænnet dem til en suboptimal drift. De bør derfor ligeledes pålægges at implementere årlige rationaliseringer på for eksempel 2 % med henblik på at tilpasse deres løbende drift, som om de blev udsat for udefrakommende konkurrence. Disse rationaliseringsgevinster bør udmøntes i prisreduktioner overfor borgerne.

Godstransport
Med hensyn til Royal Arctic Bygdeservices (RAB) forventede indkøb af nye godsskibe har Finansudvalget udtrykt sit principielle standpunkt i sagen således:

”Finansiering af nye bygdeskibe til godstransport [skal] så vidt muligt … ske ved direkte brugerbetaling og med den størst mulige transparens. Krydssubsidiering må ikke finde sted. Der henvises i denne forbindelse til de strukturpolitiske handlingsplaner fra årtiets begyndelse.”

Fra Demokraterne er vi glade for, at landsstyret har udtrykt sin fulde opbakning bag Finansudvalgets standpunkt, der herefter må anses at udgøre udgangspunktet for landsstyrets yderligere overvejelser i sagen.

landsstyret foreslår skibene fuldt ud finansieret ved opkrævning af investeringsbidrag. Herved forstås, at der ved fragtbetalingen opkræves et særskilt beløb til dækning af udgifterne ved indkøb af skibene. Dette er således et meget transparent og direkte måde at finansiere skibene, hvilket er tilfredsstillende.

Med tilfredshed kan vi se, at, Finansudvalget har udtrykt uro over, at landsstyret påregner at indgå en servicekontrakt for en periode på hele 20 år med RAB. I lighed med Finansudvalget vil vi fra Demokraterne gerne tilkendegive, at det må være en betingelse for indgåelsen af en så lang servicekontrakt, at de årlige servicekontraktbetalinger reduceres i forhold til det foreslåede niveau.

Vi noterer, at Finansudvalget i denne forbindelse påpeger, at RAB satte prisen for godstransport meget markant i vejret i forhold til det niveau, der havde været gældende tidligere, da rederiet overtog godstransportopgaven fra Assartuivik A/S. Det må derfor være muligt at inddrage dele af rationaliseringsgevinsten ved de nye skibe i form af en reduceret servicekontraktbetaling – ikke mindst, når der påregnes opkrævet et investeringsbidrag.

Medier
Medierne omtales i stigende grad som ”den fjerde statsmagt” udover den lovgivende (Landstinget), dømmende (domstolene) og udøvende (landsstyret) magt. Det kan forstås på to måder, dels sådan, at medierne faktisk i visse tilfælde får stor magt på den politiske proces, og dels sådan at denne ”fjerde statsmagt” er borgernes talerør, som sikrer, at de tre andre statsmagter ikke laver urimeligheder. Dette viser, at mediernes rolle i vores forståelse af et sundt og ideelt demokrati ikke kan undervurderes.

Forskellige medier har forskellige roller. KNR har eksempelvis en såkaldt ”Public Service” funktion, som går ud på, at den har visse opgaver, som den skal varetage af hensyn til den offentlige nyhedsformidling. Der gælder i denne henseende en alsidighedsforpligtelse, som går ud på, at der ikke ensidigt kan fremlægges informationer med et bestemt interessevaretagende sigte eller med et bestemt politisk ideologisk udgangspunkt.

Det er ingen hemmelighed, at de trykte medier her i Grønland står overfor en økonomisk udfordring. Vi vil fra Demokraterne gerne i denne anledning invitere de andre partier til drøftelse om hvorledes vi kan skabe de rammer der skal til for, at medierne kan klare sig i en konkurrencesituation.

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.