Sydgrønlands El ApS kunne lovligt have vundet entreprisen på el-værket i Paamiut

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har givet dispensation fra næringsloven om at virksomheden skal have hjemsted i Grønland for at drive næring. Det er GA´s opfattelse, at denne dispensationsadgang udvandes, når den bruges i nærværende situation. Dispensationsbestemmelsen har kun tidligere været anvendt i de situationer, hvor vi ikke selv har haft den nødvendige kompetence i Grønland.

Onsdag d. 16. december 2009
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv.

Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK har rejst kritik af, at licitationsloven forvaltes på en måde, der både betyder mistede arbejdspladser og skatteindtægter i Grønland. I den forbindelse har GA følgende kommentarer til en artikel i Sermitsiaq Erhverv den 4. december:

Skarp kritik af Paamiut-licitation El-værk i Paamiut
Det er korrekt, at prisforskellen mellem det danske selskab Industrivarme A/S og Sydgrønlands El ApS umiddelbart var på 800.000 kr. (Ud af et samlet beløb på 20 mio. kr.) Men når forbeholdene kapitaliseres, vil prisforskellen være væsentlig mindre. Mange udtalelser, GA har indhentet, og beregninger, vi har foretaget, viser derimod, at Sydgrønlands El ApS alt i alt var det absolut mest fordelagtige tilbud.

Ved en licitation skal forbeholdene altid kapitaliseres, og Industrivarme A/S har taget følgende forbehold:
[$
Dagbøder kan maksimalt akkumuleret andrage 7,5% af entreprisesummen.

Betalingsbetingelser: 30% ved ordreafgivelse, 30% ved påbegyndelse af montage, 30% i henhold til arbejdets stade (?) og de sidste 10 % ved idriftsætning.

Garantistillelse fra industrivarme A/S i forbindelse med forudbetaling efter nærmere aftale.
$]
Den såkaldte kapitalisering af disse forbehold betyder, at Nukissiorfiit skal betale 60% af entreprisesummen inden arbejdet er påbegyndt, hvilket er ca. 12 mio. kr.

Licitationsretligt skal alle forbehold kunne kapitaliseres. Men Industrivarme A/S har som forudsætning, at de kan opnå tilladelse til at anvende udefrakommende mandskab i henhold til ”landstingslov nr. 27 af den 30. oktober 1992”. Denne tilladelse skal være for al nødvendigt personale fra industrivarme A/S og dennes underleverandører. Et sådant forbehold kan ikke kapitaliseres, da det er umuligt for Nukissiorfiit at give tilsagn om dette. Landsstyret kan heller ikke give et sådant tilsagn eller dispensation, da der ikke er hjemmel i loven til at give dispensation. Det er kun Landstinget, der kan fravige loven. Nukissiorfiit kunne således forkaste tilbuddet uden licitationsretlige problemer.

Alternativt skal Nukissiorfiit ikke nødvendigvis forkaste tilbuddet, men det må være en forudsætning, at dette forbehold forhandles bort og dermed ikke kommer med i kontrakten, da Nukissiorfiit ikke kan leve op til forudsætningerne.

GA er ikke bekendt med, at der er givet dispensation fra loven om regulering af arbejdskraft til Grønland, som det fremgår af artiklen ”Skarp kritik af Paamiut-licitation”.

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har givet dispensation fra næringsloven om at virksomheden skal have hjemsted i Grønland for at drive næring. Det er GA´s opfattelse, at denne dispensationsadgang udvandes, når den bruges i nærværende situation. Dispensationsbestemmelsen har kun tidligere været anvendt i de situationer, hvor vi ikke selv har haft den nødvendige kompetence i Grønland.

I samme artikel citeres Jens B Frederiksen for, at det ville være i strid med licitationsloven at vælge andre bud end det billigste. Det er helt korrekt, hvis tilbuddet fra Industrivarme A/S havde været i overensstemmelse med love og regler. I denne situation kunne Nukisssiorfiit have afvist tilbuddet uden problemer. Og det burde man efter GA’s mening havde gjort.

Jens B Frederiksens svar til Kim Kielsen i samme sag
Grønlands Arbejdsgiverforening stiller sig uforstående over for landsstyremedlem Jens B. Frederiksens besvarelse af Kim Kielsens § 36 spørgsmål.

Jens B Frederiksen meddeler, at næstbilligste (Sydgrønlands El ApS) tilbud ikke opfylder alle de forhold, som er foreskrevet i udbudsmaterialet. Det fremgår ikke af besvarelsen, hvad der lægges til grund for dette udsagn. Det er GA´s vurdering, at næstbilligste tilbud fuldt ud indfrier beskrivelserne i udbudsmaterialet. Der er to forbehold, som uden tvivl kan kapitaliseres.

Ligeledes oplyser Jens B Frederiksen i besvarelsen, at alle tre tilbudsgivere i deres tilbud har et forbehold, der i en eller anden form relaterer sig til landstingsloven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Så på det punkt adskiller de tre tilbud sig ikke nævneværdigt fra hinanden.

Det passer ikke. GA kan ikke i licitationsreferatet se, at Sydgrønlands El ApS på nogen måde har taget forbehold for landstingsloven om regulering af arbejdskrafttilgangen. Det forbehold vi formoder, at Jens B. Frederiksen hentyder til, er følgende: ”Vedr. position 35 ekstraarbejder, tilført arbejdskraft, er uden fortæring og rejseudgifter og ophold.” Dette kan ikke forstås som et forbehold for loven, men kun en præcisering af, at hvis der skal rekrutteres arbejdskraft - og dette er muligt - er prisen på fortæring, rejseudgifter og ophold ikke medtaget i tilbudsprisen.

Det er således en forkert konklusion, at alle tilbudsgivere har taget forbehold for ansættelse af udefrakommende arbejdskraft.

GA stiller sig ligeledes uforstående overfor, at Jens B. Frederiksen skriver, at ”Tilbuddene afgivet af de to indenlandske virksomheder indeholder desuden GA Sulisitsisuts standardforbehold. Forbeholdene kan ikke umiddelbart prissættes. Formelt skal de to tilbud således forkastes i henhold til licitationsloven.

Det må siges at være noget nyt! GA´s standardforbehold har været anvendt i mere end 30 år, hvor ikke et eneste tilbud er blevet forkastet af denne grund. Forbeholdende er endvidere altid sendt til konkurrencenævnet, som aldrig har haft bemærkninger.

Den danske konkurrencestyrelse skriver, at organisationernes standardforbehold er almindelig anvendt og ikke gør et tilbud ukonditionsmæssigt. De siger med andre ord, at tilbud ikke skal forkastes.

Landsstyremedlem Jens B. Frederiksen afslutter sin besvarelse med følgende: ”Det vil desuden være i strid med licitationslovgivningen at vælge andet end det billigste tilbud. Derfor anser landsstyret det for udelukket i den aktuelle licitation at næstlaveste tilbud vælges alene med en begrundelse i varetagelse af indenlandske virksomheders tarv.”

Som tidligere nævnt kunne Nukissiorfiit har valgt næstbilligste tilbud, da laveste tilbud er ukonditionsmæssigt grundet forbehold for lov om regulering af arbejdskraft. Begrundelsen skulle selvfølgelig ikke være, at det er for at varetage indenlandske virksomheders tarv, men derimod at billigste tilbud er ukonditionsmæssigt.

Det virker som søgte argumenter for at vælge det danske firma, da der ikke ville være noget til hinder i licitationsloven for at vælge en virksomhed her fra landet. Ligeledes kunne man have undladt at give dispensation fra næringsloven, så havde det ikke været muligt at gennemføre entreprisen. Kort sagt: Industrivarme A/S burde have etableret en virksomhed her i landet, hvis de ville sikre sig at vinde licitationen.

Som man kan se af dette eksempel, er det vigtigt at få klarlagt fortolkningen af næringsloven, og GA ser derfor frem til at medvirke til dette i starten af det nye år.