Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag
Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.
Onsdag d. 16. december 2009
Kuupik Kleist
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Klima
,
Oprindelige folk
,
Selvstyre
,
Sprog
.
Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag Nordatlantens Brygge16. december 2009
© an
Kære statsministre, præsidenter, kære formand for Arktisk Råd, søstre og brødre, kære venner og støtter af oprindelige folks rettigheder i Arktis, kære venner, og god eftermiddag til alle.
Lad mig først sige, hvor glad jeg er for at stå her foran så mange velkendte, venlige ansigter. Dernæst vil jeg sige, at det er en stor glæde for mig at tale her ved fejringen af inuit og arktiske oprindelige folk ved det, der nu er blevet verdens topmøde om klima.
Det er første gang, siden vi indførte Selvstyre i juni i år, at jeg deltager i et møde, som udelukkende drejer sig om arktiske oprindelige folk.
For os grønlændere har Selvstyret betydet en ændring af den måde, vi tænker – den måde, vi ser på os selv – både i forhold til verden, men også i forhold til fremtiden. Det har også haft betydning på vores politik i forhold til klimaændringer – både hvad angår en global aftale, vores bilaterale aftaler med den danske regering og i forhold til de hjemlige aftaler og initiativer, vi allerede gør og må forberede for fremtiden. Derfor vil min tale her i dag tage udgangspunkt i vores nye selvstyrestatus.
© an
Selvstyre betyder en udvidelse af den selvbestemmelse, som vi igennem 30 års hjemmestyre har haft. I vores selvstyrestatus er der specielt 4 vigtige elementer:
Selvstyreloven indeholder en anerkendelse af, at det grønlandske folk har ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten.
Vores sprog – kalaallisut/grønlandsk – er Grønlands officielle sprog.
Selvstyreloven siger, at vi kan overtage kompetencen for olie og mineralske råstoffer, hvilket betyder, at Grønlands regering har ejerskab og kontrol over efterforskning og udvinding af disse ressourcer (og beholder indtægterne heraf). Et andet vigtigt område, vi kan overtage, er hele justitsvæsenet (plus yderligere 30 større eller mindre områder).
Økonomien er baseret på en aftale om, at når Grønland overtager nye kompetencer, så skal Grønland selv finansiere disse nye områder.
Det sidste punkt er værd at notere sig, da dette giver os et stærkt incitament – eller snarere nødvendighed – til at udvikle og fremme vækst. Som en regering, der er ansvarlig for næsten alle samfundssektorer, er det nødvendigt for min regering at sikre, at alle borgere i Grønland har lige adgang og fordele af en retfærdig offentlig service, mens de er aktive brugere og deltagere i den økonomiske vækst og innovation. Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.
Alt dette kræver, at vi er i stand til at omforme de materielle værdier, vi har Grønland – både levende og ikke-levende – til menneskelig velfærd. Denne transformation kommer ikke, medmindre vi udnytter vores levende ressourcer på en bæredygtig måde og udnytter vores ikke-fornybare ressourcer efter de allerhøjeste miljøsikkerhedsstandarder. Dette er endnu mere relevant, når vi tænker på, at potentielle indtægter ligger i udvikling af vore olie og mineralske råstoffer.
Vores udfordringer er i sandhed skræmmende, især når vi også skal tage højde for vores del af ansvaret for at forsinke klimaopvarmningen og afsmeltning af isen.
Vi har i Grønland siden 1992 investeret omkring 1 procent af vores BNP på vedvarende energi. I dag kommer 43 procent af Grønlands elektricitetsforsyning fra vandkraftværker. Vi vil fortsætte med at investere kraftigt i yderligere udvikling af denne sektor, så 60 procent af vores elektricitetsforbrug vil blive dækket af vedvarende energi i år 2020.
Vi er også nødt til at foretage store investeringer, så de, der er eller bliver ramt af klimaændringer, som f.eks. fangere og nogle fiskere, får støtte til at tilpasse sig til de nye forekomster og migrationsmønstre. Alt dette kræver støtte til enten at opdatere deres fangst- og fiskeriudstyr og -fartøjer, måske endda kombinere behovet for at flytte familier afhængige af fangst og fiskeri til andre byer og bygder for at opsøge nye fangst- og fiskeområder. Og i nogle tilfælde vil ny beskæftigelse være det mest naturlige valg.
Min regering har besluttet ikke at stå på sidelinjen og se på, at vores folk bliver ofre for klimaforandringerne. I generationer har vi været vant til at tilpasse os klimaændringer. Nu vil vi ikke kun tilpasse os - vi vil overvinde det faktum, at menneskeskabte ændringer udgør en stadig større del af de "naturlige" klimaændringer.
Derfor er det bedste standpunkt efter vores mening, at der er behov for en global tilpasningsstrategi, som er retfærdig, men ambitiøs, og at dem, der har behov for støtte til at tilpasse sig, får den nødvendige finansielle opbakning hertil.
Som oprindelige folk ved vi, at principper som "fuld og effektiv deltagelse" og "fri og forudinformeret tilslutning" skal inddrages i en global aftale om klimaændringer - og endnu vigtigere - må de være hjørnesten for indførslen på lokalniveau, hvis oprindelige folk skal have en chance for at overleve som folk "post klimaforandringer". Men vi er også smerteligt klar over, at situationen i forhold til anerkendelsen af vores rettigheder som oprindelige folk varierer dramatisk fra land til land - endda indenfor samme land fra et oprindeligt folk til et andet. Det gælder også for os som oprindelige folk i Arktis.
Dog er der en ting, som vi som arktiske, oprindelige folk deler, som ikke deles af andre oprindelige folk og regioner, som giver os en fordel. Denne "ting" er Arktisk Råd. Selvom Arktisk Råd i det væsentlige er et regionalt forum bestående af lande, er den status og rolle som permanente deltagere, som arktiske oprindelige folk har, enestående i internationale, multilaterale samarbejder, og den giver oprindelige folk i den arktiske region en unik platform for indflydelse og samarbejde.
De næste 48 timer i Bella Centret her i København vil blive afgørende for en fremtidig effektiv og retfærdig global aftale. Vi ved, at håbet om en bindende, lovlig aftale er henvist til fremtidige COP-møder. Jeg tror, at vi - som arktisk oprindelige folk - kan gøre en forskel - ikke kun på lang sigt, men også indenfor de næste 48 timer. Vi kan gøre en forskel ved at tage hinanden i hånden og stå sammen om indsatsen, men også gøre brug af de mange venner, vi har fået - specielt i forbindelse med vores samarbejde i Arktis - for at gøre indtryk på dem, der i disse timer arbejder på at finde en vej mellem mange forskellige interesser og lette konflikterne, så vi kan se frem til en global aftale, som vil standse klimaændringer og sikre en global, bæredygtig udvikling.
Tak for jeres opmærksomhed og støtte i håbet om en succesrigt resultat for COP15.
© an