Nytårsreception den 7. januar 2010

Til slut vil jeg gerne takke jer alle for det udmærkede samarbejde og de frugtbare udvekslinger, vi har haft i 2009. Mange af de resultater, som vi har høstet i 2009, ville ikke have været muligt uden den støtte, som Grønland har blandt partnere og venner i Danmark såvel som i det internationale samfund.

Torsdag d. 7. januar 2010
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Politik.

Formand for landsstyret Kuupik Kleists tale ved nytårsreceptionen den 7. januar 2010. Ærede ministre, parlamentsmedlemmer, Deres Excellencer, mine damer og herrer – kort sagt kære gæster. Godt nytår – og varmt velkommen til alle. Jeg håber, at I har haft en fredelig juleferie. Jeg er sikker på, at ferien var velfortjent for alle, der i en eller flere sammenhænge har været involveret i de mange krævende begivenheder sidste år, og især i forbindelse med COP15. For os i Grønland var 2009 et historisk år, da vi fejrede indførslen af Selvstyre den 21. juni. Mange af jer til stede her i dag deltog også i fejringen i Nuuk og var med til at gøre dagen endnu mere mindeværdig. På vegne af min regering og det grønlandske folk vil jeg gerne takke for jeres deltagelse og jeres varme lykønskninger. Indførslen af Selvstyre var en begivenhed, der gav Grønland øget opmærksomhed internationalt – en opmærksomhed der allerede var Grønland til del i bekymringen og debatten omkring global opvarmning, som kulminerede med COP15 topmødet for et par uger siden her i København. I Grønland bekymrer vi os for det globale klima, da vi på tætteste hold er vidner til dens indvirkninger. Nogle af disse er så alvorlige, at de truer folks levevilkår som fangere og fiskere mange steder i Grønland. Effektive tilpasningsstrategier er derfor nødvendige for at sikre deres levevilkår. Men vi er også meget bevidste om, at medieopmærksomheden skabt af den internationale interesse for effektive tilpasningsstrategier er ude af vores kontrol. Med det resultat at en stor del af TV publikum i hele verden tror, at den bedste løsning på at redde klimaet er at omdanne Grønland - og resten af Arktis - til en naturpark. Heldigvis gav medieinteressen i forbindelse med indførslen af Selvstyret et mere nuanceret billede af vores land, vort folk, vores historie og vores forhåbninger. I forbindelse med COP15 opnåede Grønland en rimelig forståelse med Danmark om vores tilpasningsforpligtelser. Vi føler nu, at der fra dansk side er en forståelse for Grønlands udviklingsbehov. En voksende, sund grønlandsk økonomi betyder ikke kun velfærd for folk i Grønland, men vil også generere et overskud, der kan finansiere de nye ansvarsområder, som vi ønsker at overtage fra Danmark. Forholdet mellem Danmark og Grønland og forskellen på vores interesser og opfattelser repræsenterer den globale situation mellem i- og ulande "i en nøddeskal". Og i lyset af dette må jeg indrømme, at jeg følte mig en anelse skuffet, da COP15 sluttede. Men jeg er samtidig sikker på, at en løsning vil blive fundet ved kommende COP-møder. Men jeg tror også på, at for at opnå varige løsninger må det internationale samfund turde tage stilling til spørgmålene om den globale energiforsyningssikkerhed og energifattigdommen, som især opleves af u-lande. Grønlands egen energiplanlægning fokuserer på vores eget energiforbrug såvel som på vores forhåbninger om at blive eksportør af energi. Dette forudsætter, at vi finder den rette kombination af brugen af fornybar og ikke-fornybar energi. 1. januar overtog vi ejendomsretten og kontrollen af Grønlands olie- og mineralforekomster. Til sommer starter der to olieefterforskningsboringer ud for Grønlands vestkyst, og vi forventer yderligere boringer i årene, der kommer. Desuden fortsætter vi udbygningen af vandkraftværker. Med den seneste åbning af det 4. vandkraftværk kommer 42% af Grønlands elektricitetsforsyning nu fra ren energi. Til sommer påbegynder vi en runde efter internationale investorer til finansiering af to eller flere vandkraftværker. En udbygning af vores kapacitet af ren energi vil også være nødvendig, såfremt vi beslutter os for at udvikle energiintensiv industri. Med de stigende bekymringer over international terrorisme, krav om sikkerhed for internationale investeringer og ændredes geopolitiske balancer er min regering overbevist om, at Grønland har et enormt potentiale for at blive en troværdig deltager på det globale energimarked. Selv om vi fokuserer meget på investeringer i ny industri, vil hovedparten af vores økonomi nu og mange år fremover stadig være afhængig af levende ressourcer. Derfor vil fangstområdet og indenskærsfiskeriet gennemgå en grundig analyse, så de kan indgå mere effektivt i den lokale fødevareproduktion og –distribution. Da de levende ressourcer er nødvendige for vores fødevareforsyning og eksportsektor, er jeg stolt af vores fremragende naturforvaltning. Ved at kombinere viden fra biologerne på Grønlands Naturinstitut og inddrage den traditionelle viden fra fiskere og fangere i beslutningsprocesserne er vi i stand til at leve op til høje standarder om bæredygtighed i brugen af vores levende ressourcer. Min regering tror på vigtigheden i at beskytte naturens evne til at reproducere sig selv. Dette ikke kun for at beskytte de levende ressourcer, som vi kender i dag, men også for at beskytte de mikroorganismer, som vi i dag ved meget lidt om. Den enorme natur udgør en bank for sjældne og potentielt vigtige mikroorganismer. Igennem investeringer og samarbejde indenfor videnskab og innovation kan vi i fremtiden opnå værdifuld viden. En viden, der på sigt vil kunne gøre nytte, f.eks. indenfor medicin, fødevaresikkerhed og for det generelle menneskelige velfærd. Jeg vil nu afslutte min tale med at omtale de mest afgørende faktorer i en menneskelig udvikling, og det er børn og unge. Vi ved alle, at uddannelse er grundlaget for en sund udvikling af børn og unge. Derfor fortsætter vi med en større investering på næsten 20% af vores budget på vores uddannelsessystem. For at øge velfærden for lavindkomstfamilier har vi for nylig nedsat en Skatte- og Velfærdskommission. Kommissionens mandat er at analysere forhindringer og muligheder for at udrydde fattigdom og at reducere social ulighed. Derudover arbejder vi tæt sammen med kommunerne, forældrene og fagfolk for at fremme børn og unges sundhed samt sociale og følelsesmæssige velbefindende. På dette års budget har vi sat 25 mill.kr. af til børn og unge med tvingende behov. I dette samarbejde tror vi på vigtigheden af lokalsamfundenes engagement, men også fordelene ved at udveksle erfaringer med partnere udenfor Grønland. Til slut vil jeg gerne takke jer alle for det udmærkede samarbejde og de frugtbare udvekslinger, vi har haft i 2009. Mange af de resultater, som vi har høstet i 2009, ville ikke have været muligt uden den støtte, som Grønland har blandt partnere og venner i Danmark såvel som i det internationale samfund. Da Grønland ønsker at blive en mere engageret og aktiv partner i det internationalee samarbejde, håber jeg, at vi fortsat kan regne med jeres samarbejde i løsningen af de mange spændende opgaver og udfordringer, som min regering har på dagsordenen i 2010.