Arbejdsstyrken i Qasigiannguit fiskefabrik skal udvides

Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.

Tirsdag d. 26. januar 2010
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri.

Fiskefabrikken i Qasigiannguit skal udvide sin produktionskapacitet med videreforarbejdning af råvarer til december 2010. Det vil resultere i udvidelse af arbejdsstyrken på fiskefabrikken. For at styrke ledige grønlænderes muligheder for ansættelse i fiskefabrikken i Qasigiannguit, skal der igangsættes en fælles fokuseret indsats på flere fronter. Der skal ydes en charme-offensiv og rekrutteres arbejdsstyrke fra andre kommuner der har ledighed og muligheden for at få tilskud fra mobilitetsfonden skal synliggøres.

Dette er resultaterne fra en række møder, der blev afholdt i midten af denne måned i Qasigiannguit af landsstyremedlem for Erhverv og Arbejdsmarked Ove Karl Berthelsen, hans embedsmænd, Borgmester for Qaasuitsup kommunia Jess Svane, hans embedsmænd, repræsentanter fra Arbejdernes Sammenslutning SIK samt repræsentanter fra Fiskekoncernen Royal Greenland.

- Jeg er meget tilfreds med de aftaler, der blev truffet i Qasigiannguit. Det viser, at når alle parter er indstillet på at få lavet en aftale til fælles bedste, så er det også muligt, udtaler Ove Karl Berthelsen om møderne i Qasigiannguit, som også omfattede en vellykket borgermøde.

Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.