Indsigt: Rossens og Johansens klarsyn

Rossens og Johansens klarsyn

Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre, Sådan set.

Hvad ville man i Grønland sige, hvis der i Landstinget sad to medlemmer som var valgt i Danmark, og som brugte deres stemmer til at vælte et landstyre med et grønlandsk flertal bag sig, til fordel for et landsstyre som kom til at sidde på de to danske medlemmers nåde og barmhjertighed?

Der ville ikke rejse sig et ramaskrig, der ville rejse sig et folkebrøl.

Jens B. Frederiksen er ikke alene, når han tager afstand fra forslaget fra Lars-Emil Johansen og Sofie Rossen om at de færøske og grønlandske folketingsmedlemmer skal træde ud af Folketinget. Han støttes af en lang række danske folketingsmedlemmer – uden at det af den grund bliver en holdning, der afspejler indblik og forståelse.

Vi har i Rigsenheden en bygningsfejl. Den betyder ikke så meget i det daglige politiske arbejde, fordi de tre befolkninger, der udgør Rigsenheden talmæssigt og økonomisk er så forskellige.

Bygningsfejlen er blevet tydelig i takt med at Færøerne og Grønland har fået øget selvbestemmelse og egne parlamenter. Landstinget i Grønland bestemmer nu suverænt over de fleste interne grønlandske anliggender – der sidder ikke to medlemmer indvalgt fra Danmark, som kan blive tungen på vægtskålen.

Det samme gælder for Færøerne og det færøske Lagting.

Sådan er det ikke i Danmark og det danske Folketing. Her sidder indvalgt 4 medlemmer fra Grønland og Færøerne, som har lige rettigheder med deres danske kolleger til at bruge deres stemme til for eksempel at vælte en regering med et dansk flertal bag sig til fordel for en regering, som vil komme til at sidde på de nordatlantiske stemmers nåde og barmhjertighed. En situation, der både i Grønland og på Færøerne ville rejse et folkebrøl, hvis noget lignende var muligt og faktisk skete i deres egne parlamenter.

Der er et problem

Og der er ikke én, men to mulige løsninger.

Den korrekte løsning vil være at ændre Grundloven. Folketingets dobbeltrolle som øverste politiske myndighed for såvel det geografiske Danmark som for den samlede Rigsenhed skal bringes til ophør.

I praksis kan det ske ved at give medlemmerne i Folketinget to forskellige ”rum” at arbejde i.

De 175 folketingsmedlemmer valgt i Danmark udgør en lovgivende forsamling, som varetager interne danske anliggender, svarende til henholdsvis Landstinget i forhold til Grønland og Lagtinget i forhold til Færøerne.

De 179 folketingsmedlemmer valgt fra den samlede Rigsenhed udgør en lovgivende forsamling - vi kunne kalde den ”Rigstinget” - som varetager anliggender, der er fælles for den samlede Rigsenhed. Det vil være udenrigspolitik, forsvar, politi, domstole, de videregående uddannelser plus sikkert noget mere.

Rigstingets forvaltningsområder skal finansieres med en rigsskat, som betales af alle skattepligtige borgere i Rigsenheden.

Som det fungerer i dag, er det kun indbyggerne i Danmark, der bidrager til de fælles udgifter. Og det, selv om der er folk i både Grønland og på Færøerne, som burde og sagtens kan bidrage til Rigsenhedens fællesudgifter.

Men sådan en omlægning har lange udsigter, og netop fordi problemet i praksis er til at overse, så kunne man pege på en anden og mere pragmatisk løsning: De folkevalgte fra Grønland og Færøerne kan afholde sig fra i Folketinget at blande sig i dansk indenrigspolitik.

Og hvad er så dansk indenrigspolitik? – Det er faktisk nemt at definere for det enkelte nordatlantiske medlem. Hvert enkelt medlem kan i hver enkelt sag spørge sig selv: ”Er det her en sag som et medlem indvalgt fra Danmark i vores hjemlige Landsting/Lagting skulle blande sig i, hvis det var hjemme hos os selv?”

Alene tanken om at der skulle sidde et medlem indvalgt fra Danmark i Landstinget/Lagtinget ville være så afskyelig, at svaret giver sig selv: Nej vi vil kun blande os, når det drejer som om anliggender, der vedrører alle tre områder af rigsenheden.