Bæredygtig udvikling i et miljømæssigt perspektiv

Hvor man tidligere primært interesserede sig for affald i bortskaffelsesfasen, skal der nu i stedet lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer.

Fredag d. 12. februar 2010
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Emnekreds: Miljø og natur.

Tale af Medlem af landsstyret for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksen under seminar om bæredygtig udvikling den 10. februar 2010.

Bæredygtig udvikling er en af de grundlæggende værdier i koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat. Ligeledes er det landsstyrets målsætning, at alle fremtidige beslutninger i Landstinget skal indeholde miljøvurderinger. Bæredygtighed og miljøhensyn skal således være nogle af de grundlæggende elementer i udviklingen af alle sektorer i det grønlandske samfund.

Som medlem af landsstyret for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø har jeg således et politisk medansvar for, at Grønland til stadighed arbejder for en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af de levende og ikke-levende ressourcer, og samtidig sikrer en bæredygtig udvikling under hensyntagen til vores sårbare arktiske miljø.

Bæredygtighedsprincippet er allerede på nuværende tidspunkt implementeret i såvel den grønlandske naturbeskyttelseslov som i den grønlandske miljøforordning med det formål at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Bæredygtighedsprincippet er med den seneste ændring af den grønlandske miljøforordning gjort til et af de grundlæggende principper i forordningen. Hvor man tidligere primært interesserede sig for affald i bortskaffelsesfasen, skal der nu i stedet lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer. Livscyklusprincippet er et princip, der forudsætter, at et produkt miljømæssigt underkastes en vurdering omfattende alle led i kæden fra produktionsprocessen til det bortskaffes som affald.

Bæredygtighedsprincippet går igen i den grønlandske affaldshandlingsplan, hvor planen skal medvirke til at sikre, at der ikke tages initiativer, der kan forringe natur og levevilkår - hverken nu eller for de kommende generationer. Konkret indeholder planen således også målsætninger omkring ressourceminimering og genanvendelse. Blandt de initiativer, der er foreslået til at nå disse mål kan nævnes: Indførelse af producent-/importøransvar på udvalgte varer, indførelse af grønne punktafgifter for at begrænse affaldsmængden, ændret adfærd hos forbrugere ved iværksættelse af informationskampagner, begrænsning af forbruget af transportemballage, indførelse af en generel grøn indkøbspolitik m.m.

Landsstyret ønsker også bæredygtighedsprincippet indarbejdet i andre sektorer, og vil således i de kommende år have fokus på og styrke indsatsen vedrørende udarbejdelse af konkrete og realistiske målsætninger omkring bæredygtig udvikling. I denne proces finder landsstyret det vigtigt, at der sker en inddragelse af befolkningen og ikke mindst kommunerne. Sidstnævnte er sammen med KANUKOKA en vigtig partner, hvis vi skal realisere vores plan; og der er allerede i konkrete tilfælde indledt en dialog.

Som eksempler på landsstyrets allerede formulerede målsætninger kan nævnes, at alt nybyggeri skal være miljømæssigt bæredygtigt, at Grønland skal have en energisektor baseret på miljøvenlige energikilder, og som fortsat har fokus på anvendelsen af alternative energiformer, at udviklingen af transportsektoren sker med fokus på reduktion af CO2, at vores indkøb skal være miljømæssigt bæredygtige ved for eksempel køb af miljømærkede produkter, at erhvervsudviklingen sker med fokus på bæredygtighed m.m.

Hertil kommer et ønske om generelt at reducere vores energi-, vand- og ressourceforbrug. Som et konkret initiativ i denne retning, kan det nævnes, at der i øjeblikket kører et pilotprojekt om udarbejdelse af energiregnskaber for en række udvalgte virksomheder. Regnskaberne omfatter opgørelser af forbruget af el, vand og varme. De erfaringer, der opnås i forbindelse med dette pilotprojekt kan anvendes, hvis man på et senere tidspunkt ønsker, at udvide regnskaberne til også at omfatte andre miljøforhold på virksomhederne; såkaldte grønne regnskaber

Landsstyret lægger desuden meget vægt på at være aktive i det internationale samarbejde omkring bæredygtig udvikling på miljø- og naturområdet. For kun i samarbejde med andre land kan vi takle de udfordringer, vi står over for nu og i de kommende år. Jeg vil i den forbindelse fremhæve samarbejdet indenfor Arktis Råd og Nordisk Ministerråd som vigtige for de kommende års indsats.

© an