Grønlandsk hvalfangst og kvoter for traditionel hvalfangst

Såfremt medlemslandene af IWC ikke kan skelne mellem indenrigspolitik og overholdelse af konventionen, ser Grønland ikke nogen fremtid for IWC eller for Grønlands medlemskab af denne organisation og kan kun have ondt af de øvrige lande, der får deres kvoter til traditionel hvalfangst fra IWC, for alt det, der er sket for Grønland det sidste par år, kan også ske for dem. Uden Grønland og andre oprindelige folkeslag i IWC, vil organisationen miste sin eksistensberettigelse og anseelse.

Fredag d. 5. marts 2010
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Hvaler, Internationale spørgsmål.

Præsentation af Minister Ane Hansen på det ekstraordinære møde i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) for at drøfte Grønlands kvoter for traditionel hvalfangst ("aboriginal subsistence"-kvoter), marts 2010, St. Pete Beach, Tampa, Florida, USA
Vedrørende grønlandsk hvalfangst og kvoter for traditionel hvalfangst ("aboriginal subsistence"-kvoter) i IWC

© an
Mine damer og herrer,
Jeg vil gerne takke jer for, at I giver mig mulighed for her på Den Internationale Hvalfangstkommissions ekstraordinære møde at tale om spørgsmålet om kvoter for Grønlands traditionelle hvalfangst. Før Powerpoint-præsentationen, der viser det grønlandske forslag til ændring af bilaget, har jeg budskab.

Jeg er kommet til dette møde i dag for at understrege vigtigheden af mit lands engagement i internationale og regionale forvaltningsorganisationer. Det er min klare holdning, at udfordringer og problemer skal løses inden for de relevante organisationer gennem en ligeværdig dialog og en indbyrdes forståelse og samarbejde mellem de involverede parter.

Lige siden jeg blev Minister for Fiskeri, Fangst og Landbrug i juni 2009, har jeg været en stor fortaler for øget bæredygtig anvendelse af alle levende ressourcer i Grønland, baseret på forsvarlig biologisk rådgivning. Jeg har også været fortaler for vigtigheden af at lytte til, hvad nationale og internationale organisationer har at sige. Vi må lære at lytte til hinanden og vigtigst af alt stole på hinanden og respektere hinandens forskelligheder.

Jeg vil også gerne understrege vigtigheden af en forsvarlig, økosystembaseret forvaltning af alle levende ressourcer. Det stigende antal hvaler og sæler i vores have er de største konkurrenter, vores fiskere og fangere har.

Dertil kommer, at Grønland også er alvorligt påvirket af beslutninger og indenrigspolitik i EU. Virkningen af et handelsforbud for sælprodukter i EU er et af eksemplerne herpå. Selv med den såkaldte Inuit-undtagelse har beslutningen allerede ødelagt vores sælskindsmarked.

Jeg har understreget i mine taler, at vi i vores bestræbelser på at gennemføre selvstyre i Grønland er nødt til fuldt ud at anvende alle de ressourcer, vi kan få, herunder alle dyr, der fanges. Alle råstoffer skal anvendes på en effektiv måde og med en høj udnyttelsesgrad, således at vi kan begrænse importen af fødevarer fra de vestlige lande og på den måde deltage i reduktionen af CO2-udledninger. Vi vil ved hjælp af en højere udnyttelsesgrad og øget produktion af vores egne ressourcer også reducere og begrænse sygdomme forårsaget af den moderne livsstil, som i højere og højere grad findes i Grønland.

Vores traditionelle fødevarer er blevet vurderet af læger og andre videnskabsfolk. Videnskabsfolkene anbefaler Inuit ikke at skære ned på eller holde op med at spise traditionelle fødevarer, for disse produkter er sundere end industrialiserede og importerede fødevarer.
Det er min klare overbevisning, at de relevante internationale og regionale organisationer skal træffe beslutninger om fælles bestande, at deres beslutninger skal baseres på forsvarlig biologisk rådgivning, og at hvalfangstoperationer skal reguleres behørigt og gennemføres på en effektiv måde med hensyn til aflivningsmetoder. Alle disse og andre krav, der er blevet taget op i årenes løb, har Grønland nu i mange år opfyldt. Problemet er, at der er nogen, der forsøger at finde andre undskyldninger for ikke at imødekomme vores anmodning.

Der er nogle parter og grupper, som sætter spørgsmålstegn ved de penge, der er involverede i fangsten. Alle aktiviteter i dag involverer penge. Uden penge vil vi ikke være i stand til at foretage en ordentlig aflivning af hvalerne. Men jeg kan forsikre jer om, at ingen bliver millionær af at drive hvalfangst i Grønland. Hvis der er et overskud, bliver det anvendt til at vedligeholde fangstudstyret. Med henvisning til de meget begrænsede kvoter, er der ingen der kan ernærer sig som fanger alene.

Jeg vil også gerne henvise til FN's Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 og navnlig artiklerne vedrørende retten til at bestemme deres egen identitet og tilhørsforhold samt deres selvbestemmelse og deres egne eksistensmidler og deres økonomiske og sociale udvikling.
Jeg er bange for, at FN's erklæring bliver overtrådt, hvis vi ikke kan nå frem til en løsning på mødet her.

Grønland er et land fuld af kontraster. Vi har kultur og traditioner, der går 4000 år tilbage i tiden. Det grønlandske samfund er også del af den moderne verden og udviklingslandene i dag, hvor vi den 21. juni 2009 fik selvstyre. Det betyder f.eks. at vi i høj grad er og vil være afhængige af vores egne naturressourcer, herunder hav ressourcerne. Det betyder også at vi er nødt til at fortsætte med at fokusere på og tage os af den storslåede natur og dens rigdomme på et højere niveau, så fremtidige generationer kan få gavn af disse på en bæredygtig måde.

Udtrykket ”bæredygtighed” er ikke opfundet for sjov eller af FN eller andre internationale organisationer. Udtrykket har eksisteret i al den tid, hvor folk har været afhængige af naturressourcer. Udtrykket er måske blevet defineret forskelligt fra tid til anden og fra gruppe til gruppe. For eksempel gav manglen på olie i de europæiske lande i det 17. og 18. århundrede anledning til, at mange store hvalbestande blev væsentligt formindsket. I dag oplever vi, at europæiske lande er dem, der er mest ivrige efter at "redde hvalerne". Dette er glædeligt. De skal dog være opmærksom på ikke at have en overdrevet holdning overfor de lande hvis hvaler de var ved at udrydde, og især når disse driver hvalfangst ud fra bæredygtighedsprincippet, og alle hvalfangstnationer har passende forvaltningsforanstaltninger.

Jeg har med beklagelse observeret den nuværende udvikling i Europa, hvor nogle få lande i EU er ved at ødelægge IWC's mulighed for at leve op til sin konvention. Dette initiativ vil have alvorlige negative konsekvenser for vores fangere, deres familier og deres underhold.

En international organisation, der er oprettet til forvaltning og bevarelse af verdens hvalbestande, bør ikke lade indenrigspolitik komme i vejen for at træffe den rigtige beslutning. En organisation som IWC bør være i stand til at støtte forslag til forvaltning af den traditionelle hvalfangst på den betingelse,
  • at der ikke gås på kompromis med bevarelsen af de relevante bestande,
  • idet der tages højde for forsigtighedsprincippet og
  • råd fra Den Videnskabelige Komite,
  • og at hvalfangstoperationer reguleres behørigt,
  • og alle hvalfangster forbliver bæredygtige inden for rammerne af, hvad der er brug for lokalt for at eksistere.

Såfremt medlemslandene af IWC ikke kan skelne mellem indenrigspolitik og overholdelse af konventionen, ser Grønland ikke nogen fremtid for IWC eller for Grønlands medlemskab af denne organisation og kan kun have ondt af de øvrige lande, der får deres kvoter til traditionel hvalfangst fra IWC, for alt det, der er sket for Grønland det sidste par år, kan også ske for dem. Uden Grønland og andre oprindelige folkeslag i IWC, vil organisationen miste sin eksistensberettigelse og anseelse.

IWC's Videnskabelige Komite havde i 2008 godkendt skøn over bestandene af pukkelhvaler ud for Vestgrønland. Disse oplysninger viser, at en ny kvote for pukkelhvaler, klart ligger inden for grænserne som angivet af Den Videnskabelige Komite. Vi vil samtidig anmode om en justering af kvoten for vågehvaler ud for Vestgrønland for at respektere Den Videnskabelige Komites konklusioner.

Jeg håber I træffer en fornuftig beslutning om pukkelhvaler.

Tak for opmærksomheden.


Ane Hansen
Minister for Fiskeri, Jagt og Landbrug