Tale til psykiatridagen

Det skønnes, at der i Grønland er ca. 900 svært psykisk syge patienter, som er i kontakt med det psykiatriske system, og et ukendt antal patienter med mindre invaliderende psykisk sygdom som angst og lettere depression, der følges af distriktslæger udenfor det psykiatriske system.

Mandag d. 12. april 2010
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Det er en stor glæde for mig som Medlem af landsstyret for Sundhed at få lov til at holde åbningstalen ved dette års psykiatridag. Psykisk sygdom kan ramme os alle, enten direkte eller indirekte ved, at nogen i familien, i omgangskredsen eller på jobbet rammes. For mange kan psykisk sygdom være svært at forholde sig til, fordi sygdommen ikke er synlig på samme måde som en brækket arm. Med et initiativ, som det I afholder i dag, er det mit håb, at der kan ændres på dette. Verdenssundhedsorganisation (WHO)’s deklaration og handlingsplan fra 2005 fastslår, at mental sundhed og velbefindende er fundamentalt for et liv af kvalitet for individet, familien og samfundet. WHO beskriver problemerne med psykiske lidelser som stigende og som et område, der forventes at vokse yderligere, medmindre der over en bred front sættes ind for at ændre den igangværende udvikling. Psykiatrien er i dag et af de tunge sygdomsområder på linje med kræft og livsstilssygdomme. Det skønnes, at der i Grønland er ca. 900 svært psykisk syge patienter, som er i kontakt med det psykiatriske system, og et ukendt antal patienter med mindre invaliderende psykisk sygdom som angst og lettere depression, der følges af distriktslæger udenfor det psykiatriske system. Psykisk sygdom kender ingen alder og kan derfor ramme ung som gammel. Siden den psykiatriske behandling blev hjemtaget til Grønland i 1998 er der sket store forandringer, og området er udviklet meget. På Inatsisartut´s forårssamling vil psykiatrien komme i fokus, idet der vil blive fremlagt en redegørelse for området. Redegørelsen beskriver det samlede psykiatriske område og munder ud i en række anbefalinger, der tager udgangspunkt i de fremsatte mål og visioner på psykiatriområdet. Målet med redegørelsen er i fremtiden at sikre et let tilgængeligt, sammenhængende, effektivt og evidensbaseret tilbud af høj kvalitet til brugere af det psykiatriske system, og som dækker både forebyggelse, udredning og behandling af psykisk sygdom. Dagens arrangement er et godt initiativ, hvor der sætte fokus på en vigtig og ofte overset patientgruppe. Vi har alle behov for mere viden om psykiske sygdomme, og vi skal hele tiden stræbe efter mere viden. Vi ved for eksempel, at man har brug for en struktureret og genkendelig hverdag, når man har en psykisk lidelse. Vi ved, at det er vigtigt, at hjemmet, institutionen, skolen og fritidshjemmet samarbejder om et struktureret liv. Vi ved, at forældrene/familien har brug for aflastning, så de kan samle kræfter til fortsat at kunne give støtte til det familiemedlem, som har brug for støtte. Vi ved også, at nogle med psykiske sygdomme har behov for støtte og hjælp til at styre deres hverdag, også på det, vi andre vil betegne som de mest almindelige ting. Men hvis det er det, den psykisk syge har brug for og få vedkommende til at have det godt, så må det være det, der skal arbejdes på. Disse tiltag kræver, at det offentlige system samarbejder. Landsstyret er i gang med styrkelsen af dette samarbejde, og jeg håber, det vil kunne mærkes så hurtigt som muligt. Med disse ord vil jeg sige tak til arrangørerne og håber, at rigtig mange mennesker vil deltage og støtte op om jeres flotte arrangement, og at I alle – sammen og hver for sig må få en rigtig god dag.